Xiaomi YU7: SUV-succes udfordrer Tesla på rækkevidde og fart

Med en rækkevidde på op mod 835 km (CLTC) og en acceleration, der matcher de hurtigste, er Xiaomi YU7 blevet en af 2025’s mest omtalte elbiler. Her er, hvad du skal vide om YU7.

Xiaomi YU7
Xiaomi YU7 er gået fra at være en udfordrer til at overhale Tesla Model Y i de månedlige salgstal i slutningen af 2025. (Foto: Xiaomi)

Da Xiaomi præsenterede deres første SUV, YU7, i juni 2025, lød specifikationerne næsten for gode til at være sande. Men her ved udgangen af 2025 må vi konstatere, at de tekniske tal har omsat sig til en massiv salgssucces.

De seneste data for efteråret 2025 viser, at YU7 nu officielt har overhalet Tesla Model Y i månedligt detailsalg i Kina med over 33.000 leverede enheder, skriver mediet CarNewsChina.

Det skyldes ikke mindst, at Xiaomi har formået at levere voldsom performance til en pris, der ligger lige under Teslas.

Kræfterne bag accelerationen

Det er især topmodellen, Xiaomi YU7 Max, der trækker overskrifter. For at flytte en SUV på knap 5 meter (4.999 mm) kræver det seriøse kræfter, og her skuffer Xiaomi ikke.

Ved at benytte en dual-motor konfiguration leverer Max-udgaven en samlet ydeevne på hele 508 kW (svarende til 690 hk), oplyser Xiaomi Global. Kræfterne er fordelt med 220 kW på forakslen og 288 kW på bagakslen.

Det er netop denne kombination, der gør det muligt for den store familiebil at sprinte fra 0-100 km/t på blot 3,2 sekunder. Til sammenligning skal en Tesla Model Y Performance bruge omkring 3,7 sekunder på samme disciplin.

LÆS MERE: Nye detaljer om Xiaomi SUV – fokus på rækkevidde

For dem, der prioriterer rækkevidde frem for rå acceleration, oplyser Xiaomi en rækkevidde på op til 835 kilometer (CLTC) for basismodellen, hvilket svarer til cirka 650 kilometer efter den europæiske WLTP-standard.

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

Lynhurtig opladning og ny teknologi

Bilen bruger 800V-platformen, der imponerer. Opladning fra 10-80 procent tager kun 12 minutter, hvilket fjerner en af de største barrierer for SUV-køberne.

Bilen er desuden spækket med tech-løsninger som HyperVision-systemet, der viser widgets direkte under forruden, og muligheden for at tale til bilen udefra.

Man kan f.eks. give kommandoen “åbn frunk”, mens man står med hænderne fulde af indkøbsposer.

Kan den slå Tesla på sigt?

Spørgsmålet om, hvorvidt Xiaomi YU7 er en “Tesla-dræber”, er mere aktuelt end nogensinde.

I Kina starter en YU7 fra 253.500 yuan, mens en basismodel af Tesla Model Y koster 263.500 yuan. Med en lavere pris, hurtigere ladning og mere moderne kabine har Xiaomi fat i den lange ende lige nu.

Tesla Model Y har dog stadig overtaget på ét vigtigt punkt: Effektivitet. Tesla formår stadig at få flere kilometer ud af færre battericeller, men for de fleste forbrugere betyder den rå rækkevidde og tech-oplevelsen i YU7 tilsyneladende mere.

LÆS MERE: Xiaomi SU7 scorer topkarakter i sikkerhedstest

Mere til historien

Xiaomi har bekræftet, at de forventer at rulle ud i Europa i 2027. Indtil da kan du læse vores test af en af de nyere wearables, Xiaomi Watch S4, som integrerer direkte med bilens software. Du kan også tjekke den nye foldbare Xiaomi Mix Flip 2, der blev lanceret sideløbende med SUV’en.

Redaktionel note: Artiklen er oprindeligt publiceret den 27. juni 2025. Teksten er den 30. december 2025 aktualiseret med nye tal og oplysninger.

Xpeng P7+ pris: Danske priser er lækket

Xpeng er snart klar med den nye P7+, men de danske priser er sluppet ud før tid. Se hvad den rummelige elbil forventes at koste her.

(mere…)
Kampen om kontrollen: Android Auto kan presses ud af din næste bil

Bilproducenterne vil have magten over dine data. Her er årsagen til, at giganter som bl.a. Tesla vælger deres egne systemer fremfor Android Auto.

(mere…)
Elbil i frostvejr: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Overraskende Tesla-test: Så langt kører den efter 0 %

Det er de fleste elbilisters store frygt at løbe tør for strøm, men en omfattende test afslører nu, hvor meget Tesla faktisk gemmer i nødreserven. Resultatet vil overraske de fleste.

(mere…)
Tesla skærer prisen: Her er genvejen til op mod 40.000 kr. i kontant rabat

FORKLARET: Glem listeprisen! Teslas nye indbytningsbonus er reelt en skjult rabat på op til 40.000 kroner. Se her, hvordan din brugte bil gør en ny Tesla markant billigere i vores regneeksempel.

(mere…)
Elbilister kræver opladning med almindeligt kreditkort

Det skal være slut med et virvar af apps, brikker og QR-koder for at få strøm på bilen. Et nyt borgerforslag kræver, at alle offentlige ladestandere skal tage imod kreditkort på samme måde som benzinstandere – og politikerne lytter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram