Snapchat anmeldt af Forbrugerombudsmanden
Børns Vilkår har anmeldt Snapchats MY AI til Forbrugerombudsmanden for brud på markedsføringsloven.

Snapchats indbyggede chatbot, My AI, anbefaler specifikke produkter til mindreårige. Det har nu fået Børns Vilkår til at anmelde Snapchat til Forbrugerombudsmanden.
Ifølge Børns Vilkår er det nemlig et brug på markedsføringsloven. Det skriver DR.dk.
Snapchat fyldes snart med reklamer
Børns Vilkår har set eksempel på, at MY AI har anbefalet specifikke produkter til bumse-problemer uden at oplyse, at det er reklame.
Chatbotten har også anbefalet en fiktiv bruger på 13 år at anvende salicylsyre til hudpleje. Noget, som danske hudlæger advarer mod, når det gælder børn og unge. Du kan se screenshots af “samtalen” mellem DR og My AI på DR.dk.
Der er også en knap, hvor brugerne kan spørge, hvilke produkter My AI anbefaler.
Derfor skal dit barn ikke bruge Snapchat
My AI lover den unge bruger, at alt bliver mellem dem og ”udgiver sig for at være barnets ven”. Chatbotten kan dog benytte oplysningerne den får i chats til kommercielt brug.
-”Mindreårige er særligt udsatte, når det omhandler at gennemskue de kommercielle interesser bag reklamer og anden markedsføring. I denne sag vurderer vi, at dette er særligt presserende, da MyAI præsenterer sig som en ven bygget til at respondere med svar, som læses som “menneskelig empati” og reel interesse, på trods af, at det er en AI-chatbot,” lyder det fra Børns Vilkår i anmeldelsen.
Skræmmende mange børn skriver personligt med AI-robotten i Snapchat
Markedsføringsloven kræver, at kommercielle hensigter altid skal tydeliggøres, men i MyAI’s tilfælde sker denne oplysning kun ved første brug af AI-funktionen.
Mere til historien
Når man åbner My AI første gang står der, at al information der gives i forbindelse med chatten med My AI, det anvendes til kommercielle formål.