Her er de nyeste Doro-telefoner
OVERBLIK: Doro har lanceret nye modeller – men også nogle yderst interessante nyheder, som kan være en gamechanger.

Doro, kendt for deres brugervenlige mobiltelefoner, udvider nu deres sortiment med Leva-serien, der er designet til et bredere publikum end blot seniorer.
De tre nye modeller, Doro Leva L11, L21 og L31, er skabt til at imødekomme behovene i virksomheder, butikker, hospitaler og andre institutioner, hvor pålidelig og simpel kommunikation er afgørende.
Leva-serien tilbyder klassiske funktioner som tydelige displays, store taster og lang batteritid, hvilket gør dem ideelle som erstatning for fastnettelefoner i en tid, hvor mobilkommunikation dominerer. Alle modeller er udstyret med en tryghedsknap, der sender SMS-beskeder med GPS-lokation i nødsituationer, og de er Eco Design-godkendt fra 20. juni 2025.
Doro Leva L11, der erstatter den populære Doro 5861, har et bredt display og kamera og kan fungere som nødtelefon. Modellen er især velegnet til plejehjem og hospitaler, hvor hurtig og pålidelig kommunikation er afgørende.
Doro Leva L21 og L31 er 4G-klaptelefoner med fokus på brugervenlighed og tydelig lyd. L31 har desuden et udvendigt display til at se opkald og beskeder uden at åbne telefonen. Disse modeller er også velegnede til virksomheder og som nødtelefoner.
Alle Leva-modeller leveres med en opladningsdock, hvilket sikrer, at telefonerne altid er opladet og klar til brug. Doros robuste design gør dem modstandsdygtige over for stød, snavs og desinfektionsmidler, hvilket er en fordel i krævende arbejdsmiljøer.
LÆS MERE: Her er mere om de 3 Leva-modeller
Med Leva-serien beviser Doro, at de kan levere simple og effektive mobiltelefoner, der ikke kun er til ældre, men også til professionelle brugere, der har brug for pålidelig kommunikation i deres daglige arbejde.



Afløseren for fastnettelefonen

Doro 4100H er en bordtelefon med SIM-kort, der er designet som et moderne alternativ til den traditionelle fastnettelefon. Den har endda ”dut”-lyden, når røret løftes inden man foretager et opkald.
Derudover så leverer den lydkvalitet og en brugeroplevelse, der minder om fastnet, men tilbyder samtidig mobilitet og funktioner fra mobiltelefoner, som f.eks. mulighed for at tage telefonen med, batteridrift, SMS-beskeder, og en indbygget nødkaldsknap.
Telefonen har et tydeligt display og store taster, og den er nem at bruge, specielt for dem, der ikke er komfortable med smartphones.
Den løser et behov for brugere, der ønsker fastnettets velkendte funktionalitet, men uden at være bundet til en fastnetlinje. Faktisk kan den måske endda være en gamechanger f.eks. for ældre med lidt demens.
Og en kæmpe fordel er, at man kan ”smide røret på”, som i ”de gode gamle dage”, hvis man har behov for dette.
LÆS MERE: Flere detaljer om Doros fastnettelefon
Telefonen for alt fra indsatte til personer med kognitive udfordringer
Doro Leva X10 er en meget simpel 4G-telefon med fokus på brugervenlighed og sikkerhed, der gør den velegnet til specifikke brugsgrupper. Den begrænser opkaldsmulighederne, både indgående og udgående, til et lille antal forudbestemte numre.
LÆS MERE: X10 er måske de mest simple telefon i verden
Telefonen har fire store hurtigopkaldstaster, en nødkaldsknap og GPS-positionering, og den er designet til at være nem at holde, høre og betjene.
Den er målrettet brugere som f.eks. ansatte i politi og sundhedsvæsen, indsatte i fængsler, og personer med demens eller kognitive udfordringer, samt børn, hvor forældre ønsker at kontrollere deres kontaktmuligheder.
Mere til historien
Teknologiselskabet Xplora Technologies AS har købt Doro AB, selvom de har fået færre aktier end først annonceret.