Skal du vælge iPhone 16e eller iPhone 16?
GUIDE: Vi har sammenlignet den nye iPhone 16e med iPhone 16 for at give dig det bedste overblik.

Apple har netop lanceret den nye iPhone 16e. Det giver anledning til en sammenligning med den nuværende iPhone 16 og den tidligere iPhone SE 2022.
Der er flere ligheder mellem iPhone 16e og iPhone 16, men især på kameraet er der forskelle.
De fysiske dimensioner er der ikke den store forskel på. Det samme gælder skærmen, som endelig er en OLED-skærm. Dog understøttes 120 Hz opdateringshastighed desværre ikke.
Med den nye A18-chip er der mulighed for Apple Intelligence ligesom på iPhone 16. Dette kan ikke lade sig gøre på iPhone SE 2022.
Som nævnt er det især kameraet, der skiller sig ud. Den nye iPhone 16e beholder nemlig den ene kameralinse og har derfor ikke ultra-vidvinkel, som iPhone 16 har.
NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.
Har endelig Face ID
Uden ultra-vidvinkel er der heller ikke makrofotografering eller rumlige billeder, som kan bruges til Apple Vision Pro. Hvis du ikke planlægger at smutte forbi grænsen og købe sådan et headset, er rumlige billeder nok alligevel ikke relevante for dig.
Oplåsning på iPhone 16e og iPhone 16 sker på samme måde, nemlig med Face ID. Dog bruger iPhone 16 det nye Dynamic Island, mens iPhone 16e har en notch (det lille gardin øverst på skærmen).
En anden vigtig detalje er, at iPhone 16e ikke kommer med MagSafe-opladning. Dette er derfor forbeholdt iPhone 16.
Til gengæld er iPhone 16e den første til at få Apples egetudviklede 5G-modem som kaldes C1. Dette skulle også være det mest energieffektive i en iPhone hidtil.
LÆS MERE: iPhone 16e er her nu! Erstatter iPhone SE
iPhone 16e | iPhone 16 | iPhone SE 2022
Sammenligning | iPhone 16e | iPhone 16 | iPhone SE 2022 |
Fysiske mål | H: 146,7 mm B: 71,5 mm D: 7,80 mm Vægt: 167 gram | H: 147,6 mm B: 71,6 mm D: 7,8 mm Vægt: 170 gram | H: 138,4 mm B: 67,3 mm D: 7,3 mm Vægt: 144 gram |
Skærm | 6,1 tommer OLED-skærm med 2532 x 1170 pixels | 6,1 tommer OLED-skærm med 2556 x 1179 pixels | 4,7 tommer LCD-skærm med 1334 x 750 pixels |
Kamera bagside | 48 megapixels vidvinkel (intregreret 2x telezoom) | 48 megapixels vidvinkel, 12 megapixels ultra-vidvinkel | 12 megapixels vidvinkel |
Kamera forside | 12 megapixels | 12 megapixels | 7 megapixels |
Kamera udskæring | Notch | Dynamic Island | Ingen (har ikke skærm til kant) |
Batteri | Video: Op til 26 timer Lydafspilning: Op til 90 timer | Video: Op til 22 timer Lydafspilning: Op til 80 timer | Video: Op til 15 timer Lydafspilning: Op til 50 timer |
Opladning | USB-C | USB-C | Lightning |
Chip | A18 | A18 | A15 Bionic |
Lagringsplads | 128 GB, 256 GB og 512 GB | 128 GB, 256 GB og 512 GB | 64 GB, 128 GB og 256 GB |
Apple Intelligence | Ja | Ja | Nej |
Oplåsning | FaceID | FaceID | TouchID |
Action Button | Ja | Ja | Nej |
Kamera Knap | Nej | Ja | Nej |
MagSafe | Nej | Ja | Nej |
Hvilken iPhone skal du vælge?
Det kommer meget an på, hvad du prioriterer højest. iPhone 16e har ikke nævneværdige funktioner, der er bedre end iPhone 16, men til gengæld er prisen bedre.
iPhone 16 har en vejledende startpris på 7.499 kroner, mens iPhone 16e starter fra 5.499 kroner.
Hvis du ikke vægter kameraet særligt højt eller fint kan klare dig uden en ultra-vidvinkel (og dermed også makrofotografering), bør du overveje iPhone 16e i stedet. Det samme gælder, hvis du fint kan leve med en notch fremfor Dynamic Island.
Uanset hvordan man vender og drejer det, vil iPhone 16e være en stor opgradering sammenlignet med iPhone SE 2022, og jeg vil ikke anbefale den gamle model.
Det skyldes både, at vi taler om en ældre telefon med kortere softwarelevetid, men også at du går glip af USB-C, kommende AI-funktioner og får en noget mindre skærm i forhold til telefonens størrelse.
LÆS MERE: Vil have adgang til krypterede brugerdata hos Apple
Mere til historien
iPhone 16e kan forudbestilles fra den 21. februar klokken 14:00 og findes i butikkerne fra den 28 februar 2025.