Flere skal have råd til en elbil

Helt almindelige danskere skal også have råd til at købe en elbil, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Kia EV6 (Foto: Kia)
Elbiler skal ikke være forbeholdt de rigeste. (Foto: Kia)

Danskernes sult efter elbiler kan meget vel blive en boomerang for dem der venter.

Politisk er det aftalt, at det først er i 2030, at der skal være én million elbiler, men en analyse fra brancheorganisationen Mobility Danmark viser, at der allerede i begyndelsen af 2028 vil køre en million elbiler rundt på de danske veje.

Men det er altså kun, hvis afgifterne bevares på det nuværende niveau. Først om ti år, i 2035, er det planen, at den lavere registreringsafgift for elbiler skal være fuldt udfaset.

Det er samtidig politisk besluttet, at registreringsafgiften på en elbil er lavere end på en fossilbil. Det skal fremme salget af mere klimavenlige biler.

Skatteministeren kræver at elbiler bliver folkeeje

Nu er der optræk til sværdslag mellem skatteminister Rasmus Stoklund (S) på den ene side og eksperter på den anden side.

I en pressemeddelelse, der blev udsendt onsdag fra Skatteministeriet, afslører Rasmus Stoklund ambitioner om at gøre elbilerne til “folkeeje”.

Elbilen var da også i 2024 danskernes fortrukne valg, når de købte bil. 

– “Det er virkelig positivt, og den udvikling vil vi gerne fra politisk side understøtte, fordi elbilerne er helt afgørende for, at vi bevæger os grønnere rundt i landet,” udtaler skatteministeren i pressemeddelelsen og tilføjer: 

– “Vi skal gå fra, at elbilen er danskernes foretrukne bilvalg til at gøre elbilen til folkeeje. Det skridt, håber jeg, vi kan tage, ved at incitamenterne til at købe elbil for danskerne fortsat er til stede – og ved at især de billigere elbiler forbliver billige”.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Vismænd: Afgifter på elbiler kan hurtigere “normaliseres”

Men den ambition kan blive punkteret. For er der nogen, som de folkevalgte på Christiansborg læner sig op ad, så er der vismændene. Og her vil Rasmus Stoklund møde modstand.

Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, sagde nemlig i et interview med Altinget midt i januar, at salget af elbiler i Danmark går så godt, at afgifterne på elbiler kan hæves tidligere end planlagt.

– “Det gør det muligt, at man hurtigere end planlagt vender tilbage til ensartede afgifter på el- og fossilbiler,” sagde vismanden og tilføjede:

– “Når det viser sig, at man kan nå målet ved brug af mindre skatterabatter, end man troede, tilsiger det, at man retter instrumentet til”.

Det argument preller indtil videre af på Rasmus Stoklund.

Jyder i overhalingsbanen

I pressemeddelelsen skriver Skatteministeriet blandt andet: “Det er bilister i hele landet, der i stor stil har valgt at få en elbil i garagen i løbet af året, men særligt de jyske kommuner har givet resten af landets kommuner baghjul.

Nye tal fra Skatteministeriet viser nemlig, at på top ti-listen over kommuner med det højeste salg af elbiler i 2024 er hele otte jyske kommuner repræsenteret sammen med en kommune fra hovedstadsområdet og en kommune på Fyn. Aarhus topper listen”.

– “Tallene taler jo deres eget tydelige og glædelige sprog, ” udtaler skatteministeren og fortsætter:

– “Regeringen er meget optaget af, at vi skal fremme den grønne transport med blandt andet flere rene elbiler på de danske veje. Vi skal sikre, at elbilerne bliver endnu mere populære på tværs af hele landet”.

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

Alle skal have råd til en elbil

Skatteministeren vil senere på året indkalde Folketingets partier til drøftelser om, hvordan bilafgifterne bedst muligt indrettes, så de understøtter den grønne udvikling med flere rene elbiler på de danske veje.

– “Jeg er optaget af, at en elbil ikke er forbeholdt danskere med høje indkomster – men at helt almindelige danskere også har råd til at købe en elbil. Og jeg ser ikke for mig, at elbilerne skal være markant dyrere. Men vi kommer til at se på, hvordan vi kan indrette de forskellige bilafgifter”.

Skatteministeriets nye tal viser også, at i tyve af landets kommuner er tilgangen af elbiler i 2024 steget med over 100 procent sammenlignet med 2023. 14 af de kommuner er jyske. I Lemvig er salget af elbiler steget med 146 procent set i forhold til 2023.

Men det har aldrig været billigere at købe, eje og køre i en elbil, end det var i 2024. Det viser en analyse fra Bilbasen og Spar Nord. Totalomkostningerne ved at købe og eje en elbil faldt 13 procent i 2024.

Samtidig er forskellen på omkostningerne ved at eje en fossilbil og en elbil blevet større – til elbilens fordel.

Mere til historien

Også for brugte elbiler er de samlede omkostninger for køb og drift faldet. Nu koster det ifølge Bilbasen og Spar Nords beregninger 1,85 kroner per kilometer at købe og have en brugt elbil.

Tesla skærer prisen: Her er genvejen til op mod 40.000 kr. i kontant rabat

FORKLARET: Glem listeprisen! Teslas nye indbytningsbonus er reelt en skjult rabat på op til 40.000 kroner. Se her, hvordan din brugte bil gør en ny Tesla markant billigere i vores regneeksempel.

(mere…)
Elbil i vinterkulden: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Nye elbiler 2026: Hold øje med de vigtigste lanceringer

2026 bliver året, hvor prisen på elbiler for alvor knækker. Her er de 20 markante lanceringer og dem vi glæder os mest til.

(mere…)
Elbilister kræver opladning med almindeligt kreditkort

Det skal være slut med et virvar af apps, brikker og QR-koder for at få strøm på bilen. Et nyt borgerforslag kræver, at alle offentlige ladestandere skal tage imod kreditkort på samme måde som benzinstandere – og politikerne lytter.

(mere…)
Top 20: Skoda banker Tesla – her er årets mest solgte biler

Bilsalget eksploderede i 2025, men magtbalancen er skiftet. Mens Skoda Elroq tager tronen, kæmper Tesla og de kinesiske mærker. Se den komplette top 20-liste og find ud af, hvilken elbil danskerne elsker.

(mere…)
Vildt januartilbud på Zeekr: Spar op til 50.000 kr.

Zeekr starter året med markante prishug og åbning af nye showrooms i flere danske byer. Her er overblikket over de nedsatte priser på Zeekr 7X og Zeekr X.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram