Ja! Den kan lave kaffe med en app | Test af Delonghi Eletta Explore

TEST: Derfor var Delonghi Eletta Explore kaffemaskinen jeg MÅTTE teste.

KORT UDGAVE
Delonghi Eletta Explore er en alsidig kaffemaskine med indbygget kværn, mælkeskummer og evnen til at lave både varme og kolde drikke. Den kan styres via en app, der giver yderligere tilpasningsmuligheder, men lider af langsom dataoverførsel og begrænsning til én tilsluttet enhed. Daglig brug og rengøring er enkel, dog er der et problem med skyllevand, der kan forstyrre den forudindstillede morgenkaffe. Maskinen betjenes let og skal have ros for at kunne producere mange forskellige smagsvarianter og drikke, og appens funktionalitet vurderes positivt. Prisen varierer afhængigt af medfølgende tilbehør, og det anbefales at undersøge markedet for kampagnetilbud.

Delonghi Eletta Explore test

Jeg har længe været på udkig efter den perfekte kaffemaskine. En, der både kan lave de klassiske kaffetyper som Caffe Latte, Espresso og Americano, men som også kunne udfordre mig med nye og spændende varianter.

Nu tror jeg, at jeg har fundet den!

Min nye kaffemaskine er nemlig ikke bare en kaffemaskine. Det er et helt “kaffemekka”! Den har indbygget kaffekværn, mulighed for at skumme varm mælk, og den kan endda lave både varme og kolde drikke.

Faktisk kan den også lave perfekt varmt vand til te – i alt over 50 forskellige kaffe- og thevarianter.

Appen giver adgang til nye funktioner

Udover at du kan betjene Delonghi Eletta Explore på det store og i øvrigt meget flotte farvedisplay, så får du en smart app med.

Appen udvider funktionaliteten fra skærmen og giver dig mulighed for at tilpasse opskrifterne yderligere. Det er her let at angive mængden af mælk og kaffens styrke til din Caffe Latte eller designe din egen opskrift.

Du kan også justere maskinens indstillinger. Desværre er der et par ting, der ikke er perfekte.

Appen er ret god og intuitiv at bruge, men noget irriterer mig.

For det første må udviklerne af appen da selv have oplevet, at det tager “evigheder” at gemme ændringer og nye opskrifter i kaffemaskinen. Selvom både app, telefon og maskine er på Wi-Fi, så tager det ALT for lang tid, når dataene skal overføres.

Dernæst kan man kun have én telefon tilkoblet maskinen ad gangen. Det er vældig træls, hvis flere i husstanden vil “tale” med maskinen.

Mange spørger, om en app til smarthome-produkter som Delonghi Eletta Explore giver mening. Mit svar er, at det synes jeg, det gør. Faktisk er det fedt, at man ikke er låst til de muligheder og funktioner, som skærmen alene byder på.

Daglig brug og rengøring

Enhver kan betjene Delonghi-kaffemaskinen. Det hele fremgår på skærmen. Derfor er den daglige brug virkelig enkel.

Der medfølger beholdere, der bruges til kaffedrikke, som indeholder mælk. Hvilken mælk du foretrækker, er op til dig.

Det er let at klikke “mælkekanden” af og på, og når den ikke bruges, kan du sætte den i køleskabet. Da låget på kanderne ikke slutter helt tæt, så kan du ikke opbevare mælken i lang tid på denne måde, da den bliver sur.

Rengøringen er intet problem. Skylning af mælkeudtaget kan ske ved at dreje mælkeskumvælgeren helt mod højre. Derudover kan det hele skilles ad. Det er med andre ord let at holde din maskine pæn.

SE OGSÅ: Her er smart-airfryeren der også har en app

INGEN MORGENKAFFE: Du kan fjernstarte kaffemaskinen fra appen. Når du slår øjnene op, så er det bare at sætte brygningen i gang, hvis du har sat en kop klar. Altså lige bortset fra at maskinen kører skyllevand igennem, så snart den tændes – og lige ned i din morgenkaffekop. Dette er nok maskinens største bommert. Der burde være et “morgenkaffe-program”, der ignorerer skylning.

Delonghi Eletta Explore awards

Konklusion: Bønnen med de mange smage!

Det er vildt, hvor mange forskellige smagsvarianter af bare den sorte kaffe eller espresso, der kan laves med én slags kaffebønne. Det er også vildt, hvor mange varianter af kaffedrikke (og the) du kan skabe med Delonghi Eletta Explore.

For mig giver app-integrationen fuldt ud mening, da appen faktisk tilbyder funktionalitet, som ikke er direkte på maskinen.

Det største minus er den langsomme kommunikation mellem appen og maskinen.

Prisen skal du være opmærksom på, da Delonghi Eletta Explore findes i fire forskellige udgaver, hvor det er tilbehøret i kassen, som afgør prisen.

Dernæst er dette ægte kampagneprodukter, hvor den vejledende pris er meget høj, men indimellem er der spotpriser på en af udgaverne.

Selve maskinen er den samme og kan det samme – uanset prisen. Det handler alene om tilbehøret i salgspakken. Se Delonghi Eletta Explore-maskinerne på Pricerunner. Se dig for. Der er MANGE penge at spare.

Karakteren lander på 5 ud af 6 stjerner og en stor anbefaling herfra.

▶️ SE MIN VIDEO: Her kommer du endnu tættere på Delonghi Eletta Explore (8 min.)

Aktuelle priser på Delonghi Eletta Explore

Herunder kan du se dagspriserne på Delonghi Eletta Explore .

Aktuelle priser på PRODUKT

Herunder kan du se dagspriserne på PRODUKT.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Alt i én maskine med mange kaffevarianter
  • Hver opskrift kan individuelt tilpasses
  • Den samme smag hver gang
  • Bruger hele kaffebønner som males fra gang til gang
  • Tætsluttende låg til bønnerne
  • Færdigkværnede bønner kan bruges fra kop til kop
  • God app med mange funktioner
  • Let betjening
  • Flot og velfungerende farveskærm
  • Rengøring og afkalkning er let
  • God smag
  • Kan anvendes med eller uden brug af app

Lidt at tænke over

  • Langsom kommunikation mellem app og maskine
  • Kun én telefon kan være parret med maskinen ad gangen
  • Skyllevand kører hver gang den tændes
  • Vær opmærksom på pris og kampagner

Mere til historien

Delonghi Eletta Explore er forholdsvis kompakt. Der er indbygget en eco-funktion, der slukker maskinen efter 15 eller 30 minutter. Den kan tændes via appen eller knappen på maskinen.

Delonghi Eletta Explore
Jeg har testet Apple Intelligence

PRØVEKØRT: Apple Intelligence er ENDELIG tilgængelig i EU som beta. Jeg har prøvekørt funktionen og er klar med min vurdering.

(mere…)
OnePlus Watch 3 test | Vanvittig batteritid

TEST: OnePlus' nye smartwatch er spækket med gode nyheder, der gør det værd at undersøge nærmere. Her er min test af OnePlus Watch 3.

(mere…)
Nu er Gardena-robotten helt kabelfri – se priserne her

Slip for kablerne! Denne sæson kommer Gardena med kanttråds frie robotter. Tjek priserne her.

(mere…)
Philips Hue smart-kamera fejler på dette punkt | Test

TEST: Jeg har testet Philips Hue Secure kameraet i en periode. Desværre har Hue Secure ét kæmpeproblem.

(mere…)
Prisen er mere ’spiselig’ på ny Husqvarna robotplæneklipper

Græssæsonen 2025 byder på en ny GPS-styret robotplæneklipper, som er lidt mere prisvenlig.

(mere…)
Apples nye HomePad lanceres tidligst i april

RYGTE: Den kommende HomePad fra Apple ventes tidligst i april og sandsynligvis senere end det.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram