Electric Scooter 4 Pro er et solidt el-løbehjul – jeg har prøvet det

MINE INDTRYK: 60 km på en opladning og virkelig driftssikkert. Jeg har set nærmere på Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen).

Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen)
Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen) kan køre op til 60 km på en opladning (Foto: Xiaomi)

I det skønne sommervejr er el-løbehjulet en perfekt makker, uanset om du kører på job eller blot tager korte ture i lokalområdet.

Sæsonens nyhed fra Xiaomi er Electric Scooter 4 Pro (2nd gen), som virkelig er et solidt løbehjul. Jeg har kørt mange kilometer på det, og jeg må sige, at det virkelig er sikkert og stabilt.

Selvom du møder en lille sten på vejen, så triller hjulene fint hen over dem, uden at du vil opleve det som et problem. I forhold til Mi Electric Scooter 3, som jeg tidligere har anmeldt, må jeg sige, at de større hjul og designet som helhed bidrager til bedre køreglæde.

PRISEN: Her kan du se dagsprisen og købe Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd) Annoncelink

Der er et ret stort overskud i elmotoren. Løbehjulet kan køre op ad 20 procents stigninger – og holde hastigheden. Når du kører i modvind, er den også stærk nok til at holde farten.

Du kører langt på en opladning

Batteriet er ret stort (468 Wh). Det giver en rækkevidde for Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen) på op til 60 kilometer. Afstanden er målt af producenten i sommertemperaturer uden den store vindmodstand samt på en flad vej.

Mi Electric Scooter 3 er normeret til 30 kilometer, under de samme forhold. Det betyder alt andet lige, at du får en betydeligt længere rækkevidde på den nye model.

Elektriske løbehjul har det som elbiler; de præsterer bedst, når det ikke er for koldt. Når vinterperioden sætter ind, reduceres rækkevidden

Vær opmærksom på vægten

Det er skønt med en lang rækkevidde på ens el-løbehjul, men de mange ekstra kilometer kommer med en pris i form af vægt.

Den totale vægt for Xiaomi Electric Scooter 4 Pro er 19 kilo. Den maksimale belastning er 120 kilo.

Hvis du tager el-løbehjulet med i toget eller bussen, så er den nye model lige lovlig tung. Derfor er det et løbehjul, der bedst egner sig til at blive brugt i et område, hvor det ikke skal transporteres af andre end sig selv.

Til sammenligning vejer Mi Electric Scooter 3 kun 13,2 kilo. Denne model er at foretrække, hvis du jævnligt har brug for at tage løbehjulet med på farten.

I begge tilfælde kan du klappe løbehjulet sammen på under 3 sekunder. Jeg bruger lidt længere tid, men det er altså ret let.

SÅ HURTIGT MÅ DU KØRE: I Danmark er hastighedsgrænsen for el-løbehjul 20 km/t. Xiaomi Electric Scooter 4 Pro kører i sportstilstand 20 km/t og i normaltilstand 15 km/t. Aldersgrænsen er 15 år, og cykelhjelm er påbudt. I Norge og Sverige er grænsen også 20 km/t, men 25 km/t på Island.

Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen)
Xiaomi Electric Scooter 4 Pro (2nd gen) har blinklys (Foto: Xiaomi)

Appen styrer el-løbehjulet

Via en app kan du håndtere de basale indstillinger for el-løbehjulet. Det er f.eks., om der skal være automatisk kørelys samt information om, hvor hurtigt og hvor langt du har kørt.

Det er også i appen, til iPhone og Android, at du kan se batteriets status.

Når du parkerer på et offentligt sted, kan motoren låses. Dermed kan en fremmed ikke køre på løbehjulet, da en telefon er påkrævet for at låse den op. Bemærk: Låsen fungerer kun i 24 timer, hvorefter den automatisk låser op.

Jeg kunne godt ønske mig en mulighed for at låse den til appen, så løbehjulet var helt ubrugeligt, hvis man ikke kendte koden.

Mere til historien

El-løbehjul må køre op til 20 km/t. Elcykler til sammenligning køre 25 km/t. Cykelhjelm er ikke påkrævet. Der fås også elcykler som må køre op til 45 km/t, men her gælder yderligere regler som f.eks. at det er lovpligtigt at køre med cykelhjelm.

Her er alternativet til fastnettelefonen

TEST: Doros fastnettelefon er løsningen til dem, som vil beholde fastnet. Læs min vurdering af Doro 4100H.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Derfor skal du overveje den nye iPad Air 2025 | TEST

(mere…)
Skal du springe iPhone 16e over? Her er, hvad du skal vide

VIDEO: Hvorfor skal du købe iPhone 16e? Se vores iPhone 16e vs iPhone 16 video her.

(mere…)
Pengene værd? Vi har testet iPhone 16e

(mere…)
Xiaomi arbejder på 15T-serien

Det tyder på, at Xiaomi vil lancere Xiaomi 15T-serien senere på året, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram