Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis min YouTube kanal

Samsung Galaxy A55 er en telefon, der på mange måder overrasker positivt.

Den har et flot design, en god batteritid og et kamera, der tager bedre billeder, end man umiddelbart skulle tro.

Der er dog også et par ulemper, som man skal være opmærksom på inden købet.

Det første du vil lægger mærke til ved Galaxy A55 er dens ret cool design. Den har en blank bagside, der ser elegant ud, og en lille “bule” på højre side, der fremhæver placeringen af lydstyrke- og powerknappen.

Telefonen er dog også ret stor, så den er ikke nødvendigvis egnet til alle.

Batteritiden er en af de store styrker ved Galaxy A55. Den har en kapacitet på 5.000 mAh, hvilket betyder, at den nemt kan holde en hel dag på en enkelt opladning. Selv ved kraftig brug kan man typisk klare sig til sengetid uden at skulle bekymre sig om at løbe tør for strøm.

Jeg oplevede at kunne køre hele to døgn uden at have behov for en oplader.

Kameraet overrasker positivt

Kameraet i Galaxy A55 er et af de store overraskelsesmomenter. Selvom A55 ikke har den bedste ydelse, tager den overraskende gode billeder.

Billederne er detaljerede og farverige, og kameraet klarer sig også rimeligt i svag belysning. Der er dog et par mangler, f.eks. har den ikke zero-shutter-funktion, og den ultrabrede vinklede linse er ikke den bedste.

Ydelsen er begrænset

Den største ulempe ved Galaxy A55 er dens begrænsede ydelse. Den er ikke hurtig sammenlignet med dyrere telefoner, og det kan mærker, at den hænger lidt i bremsen af og til.

Det er dog ikke noget, der ødelægger brugeroplevelsen helt.

Fingeraftrykssensoren i Galaxy A55 er ikke den bedste. Den er langsom og unøjagtig, og man skal ofte forsøge flere gange, før den registrerer ens fingeraftryk. Ansigtsgenkendelsen er heller ikke optimal, og den virker ikke altid i svag belysning.

Bloatware og langsom opladning

Ved opstarten af Galaxy A55 får man mulighed for at installere en række forskellige apps og spil.

Det er nemt at komme til at installere disse “valgfrie” apps ved et uheld, og det er frustrerende. Den medfølgende oplader er desuden ret langsom, og der er ingen trådløs opladning.

Konklusion: Et godt køb til prisen

Samsung Galaxy A55 er en god telefon til prisen. Den har et flot design, en god batteritid og et kamera, der tager gode billeder. Ydelsen er dog begrænset, og fingeraftrykssensoren og ansigtsgenkendelsen er ikke optimale.

Derudover er der en del bloatware, og opladningen er langsom.

Hvis du er på udkig efter en fornuftig telefon til under 3.000 kroner, er Galaxy A55 et godt valg. Prisen er uden abonnement fundet via Pricerunner.

Her finder du dagspriserne på Galaxy A55.

Du skal dog vide, at den tidligere topmodel Galaxy S22 koster det samme, og vil, være et bedre køb.

Samsung Galaxy A55 lander i min test på 4 ud af 6 stjerner. Jeg vurderer som et ”godt køb”, hvis du er ude efter en telefon i A-serien.

Læs min udvidede test af Galaxy A55 her.

VIL DU VIDE MERE OM SAMSUNG? De seneste Samsung-nyheder, og nyt om tech, kan du modtage i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig gratis netop nu! Frameld når du har lyst.

Mere til historien

A-serien er Samsungs mellem- og lavprisserie. Jo mindre et nummer jo ringere specifikationer.

Philips Hue smart-kamera fejler på dette punkt | Test

TEST: Jeg har testet Philips Hue Secure kameraet i en periode. Desværre har Hue Secure ét kæmpeproblem.

(mere…)
OnePlus Watch 3 test | Vanvittig batteritid

TEST: OnePlus' nye smartwatch er spækket med gode nyheder, der gør det værd at undersøge nærmere. Her er min test af OnePlus Watch 3.

(mere…)
Nye mellempris-telefoner: Samsung Galaxy A56 og A36 er på vej

To nye midrange-telefoner er på vej fra Samsung og lanceres formegentlig snart.

(mere…)
Prisvenlig Galaxy Z Flip FE antydes

En opdatering har antydet en kommende Galaxy Z Flip FE - en prisvenlig fliptelefon fra Samsung.

(mere…)
Volvo EX90 og Polestar 3 virker nu med Samsung-telefoner

Nu kan din telefon bruges som bilnøgle i endnu flere biler.

(mere…)
Samsung Galaxy S24-serien får flere Galaxy S25-funktioner

Der kommer en stor og spændende funktionsopdatering til Galaxy S24-serien

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram