Google og Meta får kort frist i cookies-sag

Digitaliseringsstyrelsen mener, at techgiganterne Metas og Googles brug af cookies er mangelfuld. Det er Meta ikke nødvendigvis enig i.

en indgang med en dørmåtte hos Facebook
Meta Platforms, Inc., eller blot Meta, er moderselskab for blandt andet Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger. Google Inc. er datterselskab hos Alphabet Inc., som blandt andet også ejer YouTube og således også står bag styresystemet Android. (Foto: Meremobil.dk)

Techgiganterne Meta og Google lever ikke op til reglerne om brugen af cookies. Det gør Digitaliseringsstyrelsen klart i pressemeddelelse.

Styrelsen har derfor udstukket et påbud og givet en frist på fire uger til Meta og Google til, at få rettet op på en række mangler i deres brug af cookies.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at påbuddene skal bringe de to techgiganters cookieløsninger i overensstemmelse med lovgivningen:

  • At ændre samtykkeløsningen, så brugeren får mulighed for at opdele sit samtykke efter de overordnede formål.
  • At give slutbrugeren en umiddelbar adgang til at trække sit samtykke til cookies og lignende teknologier tilbage, samt at gøre denne adgang tydelig for brugeren. Adgangen til at brugeren kan tilbagetrække samtykket samt vejledning hertil skal derudover være vedvarende tilgængeligt ved en direkte og tydeligt markeret adgang på hjemmesiden.
  • At give både brugeren adgang til oplysninger om samtlige anvendte cookies og lignende teknologier. Oplysningerne skal være vedvarende tilgængelige, og beskrivelsen skal være i et klart, præcist og letforståeligt sprog.

– “Vi skal ikke finde os i det”

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) siger til Ritzau, at “vi skal ikke finde os i, at techgiganter eller andre misbruger vores data”.

– “Vi er nødt til at sætte nogle tydelige hegnspæle op for den digitale udvikling, og her er et aktivt tilsyn og håndhævelse af regulering et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger ministeren til nyhedsbureauet.

Det drejer sig altså om små datafiler, der gemmer oplysninger om brugerens præferencer og adfærd på en given side på internettet, og de mangler, som er påpeget, blandt andet om, at brugerne skal have et bedre overblik over de cookies, der anvendes på siderne, og at oplysningerne er skrevet i et præcist og letforståeligt sprog.

Desuden skal brugerne have mulighed for, at trække sit samtykke tilbage, hvilket skal være tydeligt markeret.

At det netop er Google og Meta, som styrelsen har udvalgt, begrundes med deres websiders mange månedlige brugere.

Meta: Vi er ikke enige

Både Meta og Google har i en partshøring haft mulighed for, “at gøre sig bekendt med og kommentere på beslutningsgrundlaget”, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

På trods af høringen har styrelsen altså set sig nødsaget til give et påbud om at rette op på manglerne.

I en kommentar til sagen skriver Metas kommunikationsafdeling til Ritzau, at man gerne tager imod feedback “og fortsætter med at evaluere og opdatere vores fremgangsmåder, baseret på voksende forventninger”.

Men …:

– “Vi er ikke enige i konklusionerne i denne bestemte sag og fortsætter med at samarbejde med tilsynsmyndigheden om denne vigtige problemstilling.”

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen om Digitaliseringsstyrelsen vil – eller kan – gribe til sanktioner eller anden form for straffeforanstaltning, hvis der ikke bliver rettet ind.

TROR DU AT FACEBOOK OG GOOGLE RETTER IND? Tror du, at Meta (Facebook) og Google vil rette sig efter Digitaliseringsstyrelsen? I sådan en sammenhæng er det LANGT lettere at være en kæmpe virksomhed fremfor en lille lokal webshop. Meta og Google kan trække myndighederne gennem et langt juridisk spil i lang tid, uden det reelt ændrer noget. Smid en kommentar herunder.

Mere til historien

Også EU-Kommissionen er på stikkerne. Kommissionen har bedt den kinesiske handelsplatform AliExpress om at fortælle, hvad selskabet gør for at beskytte forbrugerne mod ulovlige produkter som falsk medicin. AliExpress har indtil 27. november til at komme med et svar. Kommissionen vil handle derefter, fremgår det af en pressemeddelelse.

Gemini 3: Her er de nye grænser for prompts

Bruger du Thinking-modellen til kode eller matematik? Google har netop ændret grænserne, så du nu får din helt egen pulje af daglige prompts. Se grænserne her.

(mere…)
Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Google Classroom får AI-funktion: Lav undervisning om til podcast

Google Classroom integrerer nu Gemini AI, så lærere kan omdanne deres lektioner til podcast-episoder. Se hvordan den nye funktion fungerer i undervisningen.

(mere…)
Gemini til Google TV: Her er de nye funktioner

Google udruller snart store Gemini-opdateringer til Google TV, der gør det muligt at bruge AI til alt fra sportsresultater til direkte styring af TV-indstillinger.

(mere…)
Messenger er lukket: Her er din redningsplan

Kan du ikke åbne appen på computeren? Det er ikke en fejl. Stikket er trukket til Messenger på computeren, og den kommer ikke tilbage. Få overblikket her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram