Apple Watch Series 9 – ny cool dobbelttryk-funktion

Her er nogle af nyhederne i Apple Watch Series 9. Dobbelt-tryk er en ny måde at betjene uret på.

Apple Watch Series 9
Med watchOS 10 kommer der nye watchfaces med Nuser fra tegneserien Radiserne (Foto: Apple)

Apple har netop afsløret det nye Apple Watch Series 9.

Det nye smartwatch byder på flere forbedringer i forhold til den tidligere Apple Watch Series 8, som blev lanceret sidste år. Her er nogle af de vigtigste nyheder og funktioner, du kan se frem til med Apple Watch Series 9.

  • En ny processor, der giver bedre ydeevne og batterilevetid. Apple Watch Series 9 er udstyret med en ny chip kaldet Apple S9 SiP, der gør uret hurtigere og mere strømeffektivt. Apple lover dog stadig kun 18 timers driftstid på en opladning. Den nye chip gør også stemmekommandoer mere præcise, sammenlignet med Series 8 eller tidligere.
  • Namedrop er en måde, hvor du kan dele en kontakt med et andet Apple Watch, ved at holde urene tæt på hinanden.
  • Skærmen: Fra 1 nits lysstyrke som minumum til 2.000 nits i maksimum. Dermed får standard Apple Watches nu den samme max lysstyrke som Apple Watch Ultra (Gen1). Det nye Apple Watch Ultra (2023) har 3.000 nits i lysstyrke.
  • Dobbelttryk: En ny betjeningsmulighed hvor sensorer registrerer, når du dobbelttapper med pege- og tommelfinger. Det kan bruges til at besvare/afslutte et opkald, udsætte en timer, pause musikken og meget andet. For at opnå denne funktionalitet anvendes data fra accelerometeret, gyroskopet og den optiske hjertesensor samt en ny maskinlæringsalgoritme.
  • Uret har som tidligere modeller optisk pulsmåler, der leverer måling af hjertefrekvens, iltmætning i blodet og EKG. Det gør det muligt for uret give dig notifikationer om høj eller lav puls, uregelmæssig hjerterytme eller tegn på atrieflimren.
  • Farver: Aluversionen kommer i lyserød, midnat, stjerneskær, sølv og Product Red. Rustfrit stål bliver tilgængelig i guld, sølv og grafitgrå.

Apple Watch Series 9 har en startpris på 3.599 kroner for den mindste størrelse (41 mm) med GPS-funktion. 45 mm versionen koster 3.899 kroner, hvis du går efter alu-udgaven.

I rustfrit stål skal du betale 6.299 kroner (41 mm) og 6.749 kroner (45 mm) ligeledes for GPS-udgaverne.

Hvis du vil have GPS + Cellular-funktion så starter priserne ved 4.499 kroner.

Her kan du se testen af Apple Watch Series 9

Her kan du læse mere om watchOS 10, der er systemet som de fleste Apple Watch udgaver kan opdateres til.

Apple Watch Series 9
Dette er Apple Watch Series 9 (Foto: Apple)

Apple Watch Series 9 overblik

Apple Watch Series 9 overblik

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Apple Watch Series 9 leveres med den nye watchOS 10 version, der byder på et redesignet widget-interface, som tilgås ved at swipe op fra bunden. Flere af de ældre Apple Watch ure kan også opdateres til watchOS 10.

Apple-boss: iPhone måske overflødig om 10 år

Teknologien udvikler sig med hastige skridt, hvilket også gør, at iPhone kan blive overflødig i fremtiden.

(mere…)
Apple arbejder på AI-søgning i Safari

Apple overvejer AI-drevet søgemaskine i Safari.

(mere…)
Apple forklarer forsinkelsen af de store AI-nyheder

Flere af Apples AI-funktioner lader fortsat vente på sig. Apple har forklaret grunden.

(mere…)
Apple ændrer på iPhone-lanceringer

Rygterne svirrer om, at Apple vil ændre lanceringstidspunkterne for deres iPhone-modeller og dele dem ud på året i stedet.

(mere…)
Huawei Watch D2 holder øje med dit blodtryk | TEST

(mere…)
Apple Watch SE 3 kan få nye skærmstørrelser

Det kommende Apple Watch SE kan få nye skærmstørrelser, hvis de seneste rygter holder stik.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram