Google dropper advarsler: Tester livsstilsguide baseret på kunstig intelligens

Google har tilsyneladende droppet advarslerne om, at modtage råd fra kunstig intelligens.

personer spille bordtennis i et aktivitetsrum hos Google
“Hey Google skal jeg fortsætte med bordtennis eller skal jeg finde en ny sportsgren for at få det bedre?”. Det kunne meget vel være et spørgsmål til en kommende AI-baseret livsstilsguide. (Foto: Google/PR)

Google overrasker ved, at arbejde på en livsstilsguide baseret på kunstig intelligens (AI).

Det er New York Times, som skriver om guiden – eller assistenten.

Ifølge New York Times kan assistenten varetage ikke færre end 21 forskellige typer faglige- og personlige opgaver.

Det er opgaver som vi kender fra hverdagen og omfatter således blandt andet træning, idéer, rådgivning og planlægning af eksempelvis træningsprogrammer, budgetter og madplaner.

Google og advarslerne

At Google arbejder på netop en livsstilsguide er overraskende. Google var nemlig hurtigt ude med advarsler, da OpenAI’s ChatGTP blev sluppet løs sidste efterår.

Googles AI-eksperter advarede om en række farer ved AI-chatbots – herunder risikoen for, at mennesker bliver for knyttet til dem.

Googles AI-eksperter sagde blandt andet, at de brugere, der tog imod råd fra kunstig intelligens, kunne opleve “nedsat sundhed og velvære” og sågar “miste modet”.

Og da Google lancerede dets egen chatbot Bard, advarede Google mod at modtage sundhedsmæssig, økonomisk eller juridisk rådgivning fra robotten.

New York Times spekulerer i, at Google giver køb på egne værdier – eller måske bare holdninger? – i kapløbet med AI-konkurrenterne, og derfor ignorerer risikoen ved at udvikle en AI-livsstilsguide.

At Google mener det alvorligt med en livsstilsguide viser udsagn fra avisens kilder. Google skulle angiveligt have involveret over hundrede eksperter i projektet.

Guiden testes

Ifølge kilderne skal assistenten blandt andet være testet til at kunne svare på intime spørgsmål om svære situationer i brugerens liv.

Et eksempel på et sådant spørgsmål er:

– “Jeg har en meget nær ven, som skal giftes til vinter. Hun var min værelseskammerat på college og brudepige i mit bryllup. Jeg vil virkelig gerne til hendes bryllup for at fejre hende, men efter måneders jobjagt har jeg stadig ikke fået et job. Hun skal fejre sit bryllup i udlandet, og jeg har ikke råd til fly eller hoteller nu. Hvordan fortæller jeg hende, at jeg ikke kan komme?”.

Som svar på et sådant spørgsmål skal assistenten kunne give forslag eller råd til, hvad brugeren kan gøre.

Google afviser ikke

En talsmand for Googles datterselskab DeepMind, der er et britisk-amerikansk forskningslaboratorium for kunstig intelligens, afviser ikke avisens oplysninger om livsstilsguiden. Talsmanden siger blandt andet til New York Times, at “isolerede uddrag af evalueringsdata ikke er repræsentative for vores produktkøreplan”.

– “Vi har længe arbejdet sammen med flere partnere for at evaluere vores forskning og produkter på tværs af Google, hvilket er et kritisk skridt i opbygningen af ​​en sikker og hjælpsom teknologi. På ethvert givet tidspunkt er der mange af sådanne evalueringer i gang.”

Mere til historien

Googles chatbot Bard blev tilgængelig i Danmark midt i juli. Chatbotten er “et eksperiment”, promptes brugeren med, når Bard åbnes. I prompten står der også følgende: “Bard kan give unøjagtige eller upassende svar.”

Apple arbejder på AI-søgning i Safari

Apple overvejer AI-drevet søgemaskine i Safari.

(mere…)
Google springer Android TV 15 over

Det tyder på, at Google skifter til en 2-årig opdateringscyklus for Android TV. Android 15 springes i hvert fald over. 

(mere…)
Google afholder nyt The Android Show: I/O Edition

Som noget nyt vil Google afholde et Android-event inden deres I/O-event for at give mere fokus udelukkende på Android.

(mere…)
Google Gemini kommer til din bil og dit smartwatch i år!

Gemini overtager inden længe for Google Assistent - både i bil og på armen.

(mere…)
OpenAI vil gerne købe Chrome

OpenAI har meddelt, at hvis Google bliver tvunget til et frasalg af Chrome, så står de klar til at købe.

(mere…)
Google betaler “enormt beløb” for Gemini på Samsung

I den igangværende retssag med Google og deres monopolstatus er flere interessante detaljer dukket op.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram