Køb og smid væk-elektronik er under pres

Nye regler skal tvinge producenterne til at lade dig komme til med skruetrækker og loddekolbe.

en støvsuger på et gulv
Blandt andet støvsugere skal kunne repareres. (Foto: Peter Bergman )

Måske er noget fra de gode gamle dage på vej tilbage.

Myndighederne i EU og i USA vil nemlig tvinge elektronikproducenterne til, at producere produkter der rent faktisk kan repareres. Det skriver mediet Verdens Bedste Nyheder.

…en først tilbage til nutiden. Vi har nemlig i flere år – endda i mange år – skrottet vores elektronik, når det uden varsel holdt op med at virke.

Og hvad gjorde vi? Vi smed det i skraldespanden og, heldigvis, i nyere tid har sikret et niveau af genbrug ved, at aflevere det i de dertil indrettede containere på genbrugspladsen.

Havde – eller har – vi brug for, at erstatte produktet, købte/køber vi bare et nyt …

Bevægelse kræver ret til reparation

Men med tre ud af fire europæere i ryggen vokser en bevægelse frem, der kræver retten til at få repareret ting.

Bevægelsen vil ikke finde sig i, at producenter “bevidst gør elektronik og mekanik sværere og sværere at reparere for almindelige mennesker”, skriver Verdens Bedste Nyheder.

– “Problemet handler ikke kun om at spare penge, men også om at bruge jordens begrænsede ressourcer mere fornuftigt. Ny forskning viser, at verdens CO2-udledninger fra elektronikaffald bare stiger og stiger. Og i EU er elektronikskrot den type affald, der vokser allerhurtigst,” konstaterer skribenten Thomas Gringer Jakobsen.

I Danmark kan man efterhånden mange steder få repareret diverse elektriske aggregater af frivillige og kompetente seniorer. I USA er man begyndt, at tage de første skridt med regulær lovgivning. Således har staterne New York og Washington taget fat om køb og smid væk-problematikken.

LÆS OGSÅ: Her er en reparationsvenlig smartphone

EU rykker på sig

Den 22. marts fremlagde EU Kommissionen et lovforslag, som – i den korte version – skal forpligte producenterne til at tilbyde reparationsmuligheder. Men kun hvis det samlet set er billigere at reparere end at smide ud og købe nyt.

Hensigten er både at hjælpe forbrugerne med at spare penge og blive mere bæredygtige, men også skabe vækstgrundlag for en ny industri af små, uafhængige reparationsværksteder, skriver Verdens Bedste Nyheder.

Kritikere: Producenterne vil skrue prisen i vejret

Kritikkerne peger dog på, at forslaget er for tyndt, fordi det kun gælder udvalgte produkter som vaskemaskiner, støvsugere og mobiltelefoner. Samtidig mener kritikkerne, at producenterne bare vil skrue prisen på reparationer op.

I stedet ønsker den voksende bevægelse, at der skal være adgang til originale reservedele, reparationsmanualer og specialværktøjer, så både private og små uafhængige reparationsværksteder har en chance for at være med.

Efter fremlæggelsen af forslaget skal EU-Parlamentets udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse behandle forslaget og finde frem til en fælles holdning.

Når den er vedtaget, kan forhandlinger mellem parlamentet og EU-Rådet, som repræsenterer landenes regeringer, gå i gang.

To lande i Europa er dog lidt længere fremme i skoene end EU. I Østrig betaler staten for eksempel halvdelen af regningen ved reparation af elektronik. Og i Frankrig har man en mærkningsordning som viser, hvor nemt et produkt er at reparere.

Fakta

EU arbejder på, at det skal være nemmere for de europæiske forbrugere at få produkter som smartphones, tv-apparater og opvaskemaskiner repareret.

EU-Kommissionen vil gøre det mere attraktivt for forbrugere at vælge reparation frem for at købe nyt, når reklamationsretten ikke længere gælder.

Her er de vigtigste dele af kommissionens forslag:

  • Hvis et produkt går i stykker inden for reklamationsretten på to år, skal virksomheden gratis reparere varen i stedet for at give kunden en ny. Dette gælder kun så længe, at det ikke vil være billigere at ombytte.

Reparationen skal foretages inden for rimelig tid og må ikke være ubelejlig for forbrugeren.

  • For nogle produkter vil firmaer være pålagt at tilbyde reparation, selv når reklamationsretten er udløbet. Der vil dog være en undtagelse for produkter, hvor virksomheden vurderer, at det vil være teknisk umuligt at reparere dem.

Afhængig af produktet vil kravet om reparation gælde op til ti år efter købsdatoen.

Indtil videre er følgende produkter omfattet: Vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, køleskabe, elektroniske skærme som fjernsyn, svejseapparater, støvsugere og servere.

I den kommende tid vil mobiltelefoner, trådfrie telefoner og tablets blive føjet til listen.

  • Det skal være lettere for kunder at finde frem til firmaer, der laver reparationer af et pågældende produkt. Det skal ske gennem nationale søgeværktøjer. Her skal forbrugeren kunne søge virksomheder frem med søgekriterier som for eksempel område.
  • Forbrugere skal kunne kræve, at en virksomhed udfylder et standardiseret skema for en pågældende reparation. Her vil det blandt andet fremgå, hvor lang tid det vil tage, og om kunden kan låne et produkt i mellemtiden.

Det vil gøre det nemmere for forbrugeren at sammenligne tilbud fra forskellige firmaer.

Kilde: EU-Kommissionen og Ritzau

Her er Apples genbrugs-robot

Mere til historien

Har du adressen på et værksted, der reparerer elektriske aggregater af enhver art, så skriv om det i kommentarfeltet. Det kan både være værksteder, der er baseret på frivillighed, og regulære firmaer/forretninger, som tager imod reparationer mod betaling.

Apple Watch Series 10 dumper på reparation

Det nye Apple Watch Series 10 scorer ikke særlig højt hos iFixit, når det gælder muligheden for reparation.

(mere…)
Nu kommer straftolden på elbiler

Der er nu givet grønt lys til EU-Kommissionen, så nu kommer straftolden på elbiler, der er produceret i Kina.

(mere…)
Har du en OnePlus? Stor men fed ændring

Skal din OnePlus-telefon have skiftet skærmen eller trænger den til et nyt batteri? Service er blevet lettere.

(mere…)
Danskerne gemmer de gamle telefoner

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at mange danskere har en eller flere gamle telefoner gemt i skuffen.

(mere…)
Det er højsæson for mobilreparationer

Det er højsæson for mobilskader, lyder det fra et værksted.

(mere…)
Nu skal du køre rundt med en “sort boks”

Nye skrappe krav i kraft til nyregistrerede biler er trådt i kraft. Det er EU som stiller nye krav til sikkerheden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram