Useriøst Facebook! Er I virkelig så ligeglade?

Din Facebook-konto er hacket og du har mistet kontakten til dine venner. Hvad gør du? Intet! Facebook-ejeren er ligeglad.

Facebook
Efter min opfattelse er Facebook-ejeren Meta komplet ligeglad, når brugere med hackede profiler ikke kan komme i kontakt med et rigtigt menneske (Foto: Thomas Ulrich)

Facebook-ejeren Meta behandler brugerne useriøst og er komplet ligeglade med om sagesløse brugere bliver hacket af IT-kriminelle.

I en tid hvor særligt det offentlige, politikere, organisationer og store private virksomheder kommunikerer vigtige beskeder via den amerikanske platform, bliver det efter min opfattelse et ”demokratisk problem”, når mange udelukkes fra fællesskabet.

Blot fordi man ikke er IT-nørd og ikke ved, hvordan man beskytter sin Facebook-konto optimalt, så betyder det ikke, at man ikke skal være uden rettigheder til at komme tilbage på Facebook.

Dine og mine eksempler

Jeg tror, at problemet med hackede Facebook-konti er større end, vi sådan lige regner med. De seneste måneder har jeg stødt på adskillige eksempler blandt folk, jeg kender. Brugerne, der er blevet udelukket fra Facebook, følger det samme mønster.

  • En mistede adgangen til sin personlige Facebook-profil og en større Facebook-side for sin fritidsaktivitet. Et usikkert password havde givet en hacker adgang.
  • En anden mistede sin profil på grund af glemt password og at den tilknyttede e-mail var ugyldig. Han mistede alle sine billeder af børnene; han havde slettet dem på telefonen, men der var en backup på Facebook.
  • En tredje måtte se sin adgang forsvinde ligeledes på grund af password og mailproblemer.
  • Ekstra Bladet beskriver Mikaels problem. Han måtte opgive sin profil.

Kender du til eksempler så skriv dem gerne i kommentarfeltet.

Du kan ikke klage – Facebook er ligeglade

Du kan ikke ringe til Facebook. Du kan ikke skrive til en kundeservice. Du har INGEN mulighed for at klage.

Facebook henviser altid brugerne til en dødssyg klagevejledning, der ikke fungerer. Følges vejledningen så havner du i et loop, som ikke fører nogen vegne – og slet ikke til at man kan genvinde kontrollen over ens profil.

Facebook beskriver på siden, hvad du kan gøre for at beskytte din Facebook-konto, men når brugerne havner på den side, så er skaden jo sket og man kan ikke længere beskytte kontoen.

Selv når sagerne tages op i medierne, reagerer Facebook blot med arrogance. Til Ekstra Bladet har Meta sendt en standardtekst om at følge vejledningen på deres supportside.

– ”I øjeblikket er det den bedste mulighed for hurtig og effektiv løsning af de fleste problemer,” skriver Meta uden overhovedet at forholde sig til den hackede profil.

Du kan ikke altid oprette en ny profil

Når du har givet op og erkendt, at din gamle profil er tabt for altid, så opretter du en ny.

Her virker Facebooks sikkerhedssystemer sjovt nok fint. Systemet ved hvilke trådløse netværk og mobilmaster, at telefonen har været på tidligere (med den gamle profil). Sammen med din mail og andre parametre så blokeres adgange til at oprette en ny profil.

Du skal være særdeles kreativ for at slippe uden om sikkerhedssystemerne.

Jeg har hjulpet en med dette, hvor det gik godt i starten. Nogle dage senere lukkede Facebook profilen. Jeg tror, at systemerne genkendte nogle af de samme venner, hvor han opholdte sig m.v. – ting som matcher adfærd fra den gamle profil.

Useriøs…

Jeg har ikke ord for, hvor useriøs jeg synes, Meta er. De fleste er ikke IT-eksperter, men har trods alt rent mel i posen og er havnet i en uheldig situation.

Der BURDE være en mulighed for at skrive til en support, hvor et rigtigt menneske og ikke en robot kan vurdere sagen.

Som det er nu, er vinderne IT-kriminielle og hackertyper. Taberne er brugerne.

Stram op, Meta!

GUIDE: Få et sikkert password på den lette måde

Mere til historien

Du skal have en mail tilknyttet Facebook, som du har adgang til. Du skal bruge et godt password og have aktiveret tofaktor-login.

AI-robotten Daisy skal fange svindlere – se den sjove video her

Teleselskabet O2 i England har AI-robotten Daisy til at hjælpe med, at fange de mange svindlere.

(mere…)
Snart vil teleselskaberne screene indholdet af dine SMS-beskeder

Alle SMS-beskeder på mobilnetværket i Danmark skal automatisk screenes for svindel.

(mere…)
MobilePay advarer mod falske pengeanmodninger

KORT NYT: MobilePay er ude med en advarsel, da der netop nu opleves svindel med pengeanmodninger.

(mere…)
Google: Derfor skal du slå 2G fra på din telefon

Du bør deaktivere 2G-forbindelsen på din Android-telefon, hvis du vil undgå denne type SMS-svindel.

(mere…)
Cyberkriminelle går efter guldet under OL i Paris

Med 15 millioner turister ved OL i Paris, er risikoen for phishing-angreb og svindel med billetsalg og boligudlejning øget.

(mere…)
Politiet advarer om “falske-børn”

Svindlere benytter i stigende grad SMS’er, hvor de skriver “Hej mor... Jeg har fået nyt nummer”. Politiet advarer nu!

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram