Google på vej med nye Pixel-telefoner

RYGTE: Google vil inden længe lancere to nye Pixel-telefoner. Det vil ske ved den kommende Google I/O event.

Google er på vej med nye Pixel-telefoner - Google Pixel Fold og Google Pixel 7a (Kilde: Jon Prosser Twitter)
Google er på vej med nye Pixel-telefoner – Google Pixel Fold og Google Pixel 7a (Kilde: Jon Prosser Twitter)

Det rygtes, at Google vil fremvise nye hardwareprodukter ved den kommende Google I/O udviklerkonference. Det ventes nemlig, at Google til denne event vil afsløre deres længe ventede foldbare smartphone, Google Pixel Fold.

Google Pixel Fold ventes at komme med Googles egen processor Tensor G2-chip, samt 12 GB RAM og Android 13 fra salgsæsken.

Prismæssigt er vi i den høje ende, da den ventes at få en pris på samme niveau, som Samsung Galaxy Z Fold 4. Prisen bliver formegentlig 1.799 dollars. Herhjemme kostede Samsung Galaxy Z Fold 4 omkring 14.000 kroner uden abonnement, da den kom i handlen. I dag kan du finde den markant billigere.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy Z Fold4 | folder stadig for meget

Foruden prisen skulle der også være ligheder mellem Google Pixel Fold og Samsung Galaxy Z Fold 4, når det kommer til designet og hvordan den ”foldes ud”.

Er dette Google Pixel Fold?

Ny budgetvenlig Google-telefon

Man regner desuden med, at Google er klar med en ny Pixel 7a, som er efterfølgeren til Pixel 6a.

Pixel 7a er en budgetvenlig smartphone, som måske kommer med Google Tensor G2-processoren, 90 Hz opdateringshastighed på skærmen, 64 megapixels hovedsensor på kameraet og 13 megapixel på ultravidvinkelsensoren. Derudover vil den understøtte trådløs opladning. Det skriver GSMArena.

I forhold til Google Pixel 6a, som havde en start pris på 3.699 kroner, da den kom til salg herhjemme, så skal vi nok regne med, at Google Pixel 7a bliver lidt dyrere. Måske den kommer til lige under 4.000 kroner.

Pixel 7a skulle lande i handlen lige efter præsentationen, mens Google Pixel Fold angiveligt først lander i handlen i juni, men vil kunne forudbestilles efter offentliggørelsen. Det skriver Jon Prosser på Twitter.

Det skal nævnes, at Google ikke har bekræftet oplysningerne, så i skrivende stund er det rygter og spekulationer.

Om telefonerne lanceres herhjemme samtidig med i USA, det er uvist. Men for kort tid siden kom også Telenor med, som officielt salgssted i Danmark.

LÆS OGSÅ Telenor nu klar med Google Pixel-telefonerne

Google I/O afholdes i år den 10. maj.

Mere til historien

Senere i år regnes der med, at Google vil afsløre Pixel 8-serien. Der er dog en chance for, at vi får et smugkig på disse under Google I/O.

Sony WH-1000XM6 afsløret med pris og specifikationer

En produktannonce på Amazon afslører flere detaljer om det kommende Sony WH-1000XM6-headset.

(mere…)
Apple arbejder på AI-søgning i Safari

Apple overvejer AI-drevet søgemaskine i Safari.

(mere…)
Måske comeback til iPhone-batteritilbehør

RYGTE: Apples smart batteri-case står til et comeback i forbindelse med iPhone 17 Air.

(mere…)
Google springer Android TV 15 over

Det tyder på, at Google skifter til en 2-årig opdateringscyklus for Android TV. Android 15 springes i hvert fald over. 

(mere…)
Google afholder nyt The Android Show: I/O Edition

Som noget nyt vil Google afholde et Android-event inden deres I/O-event for at give mere fokus udelukkende på Android.

(mere…)
Google Gemini kommer til din bil og dit smartwatch i år!

Gemini overtager inden længe for Google Assistent - både i bil og på armen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram