Her er alternativerne til lukket fartkontrol-app

TIP: Her er 3 alternativer til Fartkontrol.nu fra Saphe. De to af dem er uden løbende abonnement.

Politi fartkontrol atk laserkontrol af hastighed
Apps med information om politiets hastighedskontrol baserer sig på indrapporteringer fra brugerne af systemerne. Ingen fartkontrol-dimser kan “se” en fartkontrol uden en app og en smartphone (Foto: Sikker Trafik)

Appen Fartkontrol.nu er lukket. Ejeren Saphe vil flytte brugerne til deres app.

Ifølge Saphe kan den basale fartkontrol-funktion anvendes gratis, men idéen er jo nok at konvertere brugeren til betalingsudgaven.

Hvis ikke du vil bruge Saphe, så er der nogle alternativer.

  1. Trafikalarm.dk: Gratis fartkontrol app til iPhone og Android-telefoner. Appen giver også besked om kø, ulykker og vejarbejde. Du får desuden en simpel navigationsløsning. Trafikalarm.dk har flere funktioner, men disse koster penge. Aktuelt er der ét års gratis prøveabonnement. Herefter er prisen 149 kroner om året.
  2. Drive One: En Bluetooth-dims til bilen, som bipper, når du nærmer dig en fartkontrol. En anden tone indikerer en anden hændelse forude som f.eks. vejarbejde og kø. Systemet fungerer i hele Europa. Drive One koster 449 kroner som engangsbetaling – altså intet løbende abonnement.
  3. Ooono: Minder rigtigt meget om Drive One. Her får du også beskeder om fartkontrol og forhindringer. Heller ikke hos Ooono er der løbende abonnement. Du sætter bare Bluetooth-dimsen i bilen og kører. Prisen er 369 kroner.

LÆS OGSÅ: Bedste fartkontrol-app er…

Intet system er bulletproof

Drive One, Saphe og Ooono er selvstændige systemer. Brugere af Saphe, som indrapporterer en fartkontrol, hjælper kun andre med Saphe. Det samme gælder for Ooono.

Drive One og Trafikalarm.dk samarbejder. Derfor er indrapporteringerne til glæde for brugere af begge systemer.

Ifølge Drive One får de trafikdata fra bilister i 90 lande – over 5 millioner. Ooono skriver at de ”forbinder millioner af bilister i over 80 lande”. Det vides ikke, hvor tæt Danmark er dækket.

Ingen af systemerne er bulletproof. Derfor handler det fortsat om at køre pænt og overholde færdselsloven. Derfor kan der heller ikke udpeges en vinder.

TECHVIDEOER PÅ DANSK: Vil du se videoer på dansk om ny teknologi? På vores YouTube-kanal har vi test af telefoner og ny teknologi Du kan følge MereMobil.dk på YouTube her 😊

Hvor præcise er meldingerne om fartkontrol?

Alle systemer baserer sig på, at bilisterne indrapporterer sandfærdige hændelser om f.eks. fartkontrol. Dernæst skal der være en kritisk brugermasse på en given strækning, hvis meldingerne om fartkontrol skal være præcise.

Brugere af trafikalarm-systemerne kan gå og op ned. Derfor kan ét system over en periode være bedre end et andet. Senere har konkurrenten måske flere aktive brugere – og leverer således mere præcise meldinger om fartkontrol.

Inden du køber en fartkontrol-tjeneste, kan du eventuelt se på antallet af vurderinger for at få en idé om, hvorvidt andre bruger tjenesten. Et øjebliksbillede (primo februar 2023) viser, at Saphe har 709 stemmer i App Store mens Drive One og Trafik Alarm har hhv. 2 og 478. Android viser antallet af downloads. Her har Drive One 1.000+, Trafik Alarm 100t+ og Saphe 500t +.

Hvis du har erfaringer med trafikinformationsapps og Bluetooth-dimserne til bilen, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Sådan fungerer fartkontroladvarslerne

Ingen trafikalarm-dims til bilen virker uden en telefon. Det er ”dumme” Bluetooth-baserede enheder, som trækker på data fra en app på telefonen.

Du kan således ikke bare sætte en Drive One eller Saphe i bilen og forvente den advarer om en kommende fartkontrol på strækningen. Det skal siges, at enhederne kan forbindes til flere telefoner på én gang så alle brugere af bilen, får glæde af dem.

Der er IKKE tale om, at selve dimsen på egen hånd registrerer en fotovogn eller stærekasse. Der skal bruges en telefon med den pågældende app.

Mere til historien

Der er lige nu 107 mobile fotovogne i Danmark, kendt som Automatisk Trafikkontrol (ATK). Der står aktuelt 11. ”stærekasser” med faste fotofælder. Se kort over stærekasser her.

Her finder du de bedste børneabonnementer

TIP: Skal dit barn have et almindeligt abonnement eller et af de særlige børneabonnementer. Se for og imod. 

(mere…)
Mange har stadig bøvl med MitID og Digital Post

Digitale tjenester som MitID og Digital Post skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Digitalt kørekort på vej til alle EU-borgere

Indenfor de kommende år skal alle EU-borgere have adgang til et digitalt kørekort, som skal gælde på tværs af EU-grænserne.

(mere…)
Sammenlign iPad: Hvilken iPad skal jeg vælge? (2025-guide)

GUIDE: Hvilken iPad skal jeg købe? Hvilken iPad er bedst? Læs vores store iPad 2025 guide.

(mere…)
Din gratis plads i Gmail forsvinder ned i papirkurven

TIP: Mangler du gratis lagerplads i Gamil, så skal du tjekke dette.

(mere…)
Disse smartphones er ikke kinesiske

GUIDE: Hvis du gerne vil kende til udvalget af smartphones uden for Kina, så har vi samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram