Lyd-, video- og fotoproduktion i kompaktformat

VIDEO: Lyd- foto og videoredigering er pakket sammen til kun 2 kilo og 16-tommer. Her kan du se min test af den første MacBook Pro med 16-tommer skærm.

Se min anmeldelse og mine indtryk af MacBook Pro 16″

I gamle dage, for ikke ret mange år siden, fyldte udstyr til lyd-, video- og fotoproduktion vildt meget. Endeløse racks med effektenheder, båndmaskiner og andet godt gear stod linet op – og det kostede kassen.

Sådan kan det stadig være, men det kan også være betydeligt anderledes.

For nyligt blev jeg opmærksom på en kampagne, hvor den danske sanger og producer (Lars) Ankerstjerne viser sit hjemmestudie frem. Dette er et minimalistisk produktionsstudie i miniformat – set i forhold til hvordan studier kan se ud.

Ankerstjerne har overfor MereMobil.dk bekræftet, at det rent faktisk er hans hjemmestudiet, der ses.

Det vidner om, hvor mange ting vi i dag kan lægge ind i en computer, hvilket naturligvis sætter større og større krav til hardwarens formåen.

Mange pro-brugere når rigtigt langt

Jeg er sikker på, at rigtigt mange af dem, som arbejder professionelt med lyd, videoer og billeder, et stykke hen ad vejen, når langt med en computer som MacBook Pro 16-tommer. Den ydelse, som ligger i hardwaren, er i et niveau, der i en del produktionsmiljøer vil være mere end nok.

Over nogle uger har jeg selv brugt maskinen og jeg er imponeret! Ydelsen er virkelig god. Det samme er skærmen.

For mig har det vigtigste omdrejningspunkt været tastaturet. Nok fordi jeg skiver rigtigt meget tekst. Derfor er det en glæde, at Apple har droppet butterfly-keyboarddesignet. Det nye tastatur, Magic Keyboard i Apple sprog, er betydeligt bedre end forgængeren.

Phil Schiller taler nu om det nye MacBook Pro-tastatur

Det største irritationsmoment har været størrelsen. 16-tommer maskinen er en tand mere kluntet end 15-tommer (og naturligvis 13-tommer) maskinerne. Derfor er den irrelevant i tog, fly og ved møder med begrænset plads.

Computeren giver bedst mening på et hjemmekontor, som hovedmaskinen i en lille produktionsstudie eller ”studie to-go”.

Producerer du podcasts og videoer kan du i en nødsituation sagtens indspille lyd med de interne mikrofoner, der i MacBook Pro 16-tommer er forbedret en hel del.

Jeg har i min tech-podcast episode 68 indspillet et indslag på mit kontor udelukkende ved brug af de interne mikrofoner. Jeg synes resultatet er helt rimeligt. Erstatte en lækker professionel ekstern mikrofon på fast basis, synes jeg dog ikke er en mulighed.

Du kan høre indslaget i afspilleren herunder. Klik dig frem til 33:00 minutter.

Hvor dyrt er dyrt?

Min testcomputer var en mellemkonfiguration til 25.000 kroner (inkl. moms). Dyrt? Det synes jeg ikke. Dette er jo ikke en computer til sociale medier, tekster og social gaming. Det er et stykke værktøj, der forventeligt skal holde i længere tid end blot et til to år.

Du kan komme i gang fra 21.499 kroner – selv der får du en fornuftig maskine.

Og så er der naturligvis den helt ufornuftige konfiguration med 8 TB SSD lagerplads og 64 GB RAM. Så tænder prisen fuldstændig af – 53.000 kroner. Jo! Dét er helt fra snøvsen.

Inden du køber, vil jeg anbefale, at du læser min fulde anmeldelse af MacBook Pro 16-tommer. Afprøv desuden tastaturet i en fysisk forretning. Selvom jeg er glad for tasterne, er det jo ikke sikkert at du er.

Hvis du i dag har en 15-tommer MacBook Pro fra sidste generation, så skal ikke nødvendigvis skifte med det samme. Hold i stedet øje med om der skulle komme nogle brugte 16-tommerudgaver til salg.

MacBook Pro 16-tommer har fået topkarakter i min anmeldelse. Det er i øvrigt første gang jeg giver en så høj karakter til en Mac-computer.

Mere til historien

Når MacBook Pro 16-tommer (2019) sammenlignes på ydelsen med MacBook Pro 15-tommer (mid. 2018), så er målingerne stort set ens på allround-opgaverne. Der hvor forskellen ses, er på opgaver der kan udnytte Radeon Pro 5500M-grafikkortet.

Flere reklamer i App Store på iPhone: Her kommer de

Hvis du synes, du ser flere reklamer, når du leder efter nye apps, har du ret. Apple skruer nu op for mængden af annoncer i App Store.

(mere…)
ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”

VIDEO: Er du træt af dyre abonnementer og servicegebyrer på dit barns ur? Jeg har sat ZTE Watch K2 Pro på en ultimativ prøve i virkeligheden for at se, om udfordreren kan slå markedslederen Xplora af pinden.

(mere…)
Billigere iPhone-reparation: Nu tvinges Apple til at sænke prisen

Har du en smadret skærm eller et slidt batteri? En ny historisk afgørelse betyder, at du snart kan spare mange penge på at få din iPhone fixet i Danmark.

(mere…)
Apple genopliver: iMac Pro kan være på vej

Siden Intel-dagene har der været stille. Men nu er der fundet beviser dybt i systemet, der tyder på, at Apple endelig har lyttet - iMac Pro kan være på vej.

(mere…)
Apple og Samsung går fri: Din mobil bliver (måske) hverken dyrere eller dårligere

Mens konkurrenterne kæmper med en global krise, ser de to giganter ud til at klare frisag. Se hvorfor du (måske) slipper for prisstigninger næste år.

(mere…)
iPhone 18 Pro rygte: Skjult Face ID og variabel blænde

Detaljer om A20-chippen og et nyt kamerasystem er lækket. Læs mere om de nye tekniske specifikationer på iPhone 18 Pro.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram