Huawei hænger fortsat på krogen

Huawei kan fortsat producere topsmartphones, selvom de stadig er på Trumps sorte liste. Huawei nævner nu Android open-source som en reel mulighed.

Selvom den amerikanske præsident Donald Trump i slutningen af juni meddelte, at Huawei ville blive fjernet fra listen over firmaer som amerikanske virksomheder ikke må handle med, er det fortsat ikke sket.

Huawei opererer stadig i en virkelighed, hvor amerikanske selskaber som Google, Microsoft, Dropbox m.fl. fra slutningen af august ikke må samarbejde med den kinesiske tech-gigant.

Selvom sagen er status-quo lige nu, er den danske Huawei-chef dog optimistisk.

– “I am glad to see that there was a positive development at the meeting in Osaka between Trump and Xi, and generally I am optimistic. It would make perfectly good sense for the American companies to work with us. That is also why they are lobbying the American government to remove us from the entity list. Keeping Huawei from cooperating with American companies is very bad for their business. The companies know it and Trump knows it,” siger Ren Ke, direktør for Consumer Business Group I Danmark til MereMobil.dk.

Huawei vil handle uden om USA

Huawei ser ingen problemer i fortsat at kunne producere smartphones – også uden hjælp fra amerikanerne.

I en pressemeddelelse skriver Huawei, at kun 0,9 procent af komponenterne i Huawei P30 Pro er fremstillet i USA. EU-landene, Sydkorea, Japan og Kina har leveret langt hovedparten af indmaden til den aktuelle topmodel.

Huawei slår yderligere fast, at de f.eks. kan købe skærme fra Samsung og LG i Sydkorea samt fra JDI og Sharp, der hører hjemme i Japan. BOE og Tianma er kinesiske skærmproducenter, som Huawei også kan handle med.

Moduler til kameraerne hentes fra Sony i Japan, Largen i Taiwan samt kinesiske Sunny Optical.

Huawei lister yderligere, hvilke producenter af hukommelseschips og lydchips, som de kan handle med. Foxconn i Taiwan nævnes ligeledes som en stor partner.

Huawei betegner selv deres egen industrikæde som robust.

HUAWEIS LISTE OVER SAMARBEJDSPARTNERE

– Købe lagerchips (memory og flash memory) fra Samsung og Hynix i Sydkorea, Toshiba i Japan samt Yangtze Memory Technologies og ChangXin Memory Technologies i Kina.

– Købe skærme fra Samsung og LG i Sydkorea, JDI og Sharp i Japan samt BOE og Tianma i Kina.

–  Indkøbe kameramoduler fra Sony i Japan, Largen i Taiwan samt Sunny Optical Technologies i Kina.

– Købe audio chips fra AAC og Goertek i Kina. 

– Arbejde sammen med TSMC i Taiwan og SMIC i Kina om fremstillingen af chipsæt.

– Arbejde sammen med Foxconn i Taiwan om fremstillingen af smartphones.

Kilde: Huawei

Huawei: Vi kan stadig bruge Android

Selvom Google ikke må samarbejde med Huawei, betyder det ikke et farvel til Android som styresystem på Huawei-smartphones, lyder det nu fra Huawei.

I en pressemeddelelse lægger Huawei vægt på, at de fortsat kan bruge Android da selve platformen og den underliggende Linux-kerne er open source.

Ifølge Huawei selv har de tilføjet 500 millioner slutbrugere til Androids økosystem samt bidraget væsentligt til udviklingen af systemet. Ifølge en rapport fra 2017 har Google bidraget til Linux kernekoder i Android open source med 3 procent mens Huawei har leveret 1,5 procent – forlyder det fra kineserne.

På baggrund af dette mener Huawei, at de forsat skal have adgang til Android løbende opdateringer.

 – ”Huawei føler sig sikker i, at deres mest populære enheder, inklusivt P30-serien, fortsat vil få de nyeste Android-opdateringer,” skriver Huawei

Dette ændrer dog ikke på, at Android som vi kender det fra vores marked er baseret på Google Mobile Services (GMS), som Huawei ikke har adgang til. Derfor ville Huawei skulle finde (ikke amerikanske) alternativer til blandt andet Gmail, Google Maps, YouTube, Gdrive og de mange andre Google-tjenester.

Det hele kan selvfølgelig løse sig hvis Trump pludselig fjerner Huawei fra den sorte liste.

Mere til historien

Den 30. juni 2019 skrev vi, at Trump har afblæst Huawei-krisen. Tilsyneladende har der været mere ord end handling bag præsidentens ord.

Slut med klodsede sportssmartwatches – her holder batteriet op til 21 dage!

De nye smartwatches fra Huawei vinder på både design, funktion og batteritid.

(mere…)
Så god batteritid fik jeg på Huawei Watch GT 6 Pro

Overraskende lang tid på en opladning! Hvorfor leverer Samsung og Apple ikke også dette?

(mere…)
Huawei Watch GT 6 Pro slår alle på distancen

Nyt sportsur har fokus på avanceret sundhedssporing og LANG batterilevetid.

(mere…)
To atleter tester Huawei Watch GT 6-serien – batteriet imponerer

Designet, sportsfunktionerne og ikke mindst batteritiden. 3 argumenter for at se nærmere på Huawei Watch GT 6-serien

(mere…)
Er Huawei Watch GT6 Pro det bedste sports-smartwatch lige nu? TEST

TEST: Dette sports- og motionssmartwatch har batteritid, der får Apple og Samsung til at se gamle ud. Men er det nok? Læs min test af Huawei Watch GT 6 Pro.

(mere…)
Nye Huawei-produktserie leverer et fokus på sport, foto og lyd

Med et nyt smartwatch, der kan dykke helt ned til 150 meter og en smartphone-serie med AI-drevne portrætbilleder, signalerer Huawei en bred satsning på design og innovation. Vi giver dig overblikket over de nyeste lanceringer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram