Har 15 procent af danskerne virkeligt langsomt bredbånd?
Kan det passe, at “15 procent af danskerne har for langsomt bredbånd” som DR påstår i en artikel? Vi har set nærmere på datagrundlaget for artiklen.
Opdateret 22/11-2017 med info omkring Teracoms løsning samt ændringer af et par formuleringer som præciserer pointerne.
Vi havde ellers besluttet, at vi ikke ville faktachecke den seneste artikel fra DR om bredbånd i Danmark. Det skulle nødigt forstås som en hetz mod DR. Men vi har på MereMobil.dk fået flere henvendelser fra læsere, som gerne vil have os til at kigge nærmere på én bestemt DR artikel.
Vi skal vælge vores kampe med omhu, og det er nemmere at slå DR oven i hovedet, når fejlene er åbenlyse og lette at forklare overfor læserne. Efter pres for vore læsere, har vi kigget nærmere på DRs artikel.
Bemærk: Nogle gange er det “gået ud over” DR her på MereMobil.dk. Pointen med artiklerne er egenligt ikke, at DR skal være skurken. Det handler for os om, at få sat fokus på vigtigheden af, at borgere og beslutningstagere præsenteres for korrekte oplysninger.
Bredbåndshuller ifølge DR (Foto: DR)
DR bruger som sædvane Tjekditnet.dk som kilde for at underbygge de fakta som fremføres i artiklen. Problemet med Tjekditnet.dk er, at den har en del mangler, hvilket journalisten med garanti slet ikke er klar over.
DR kan selvfølgelig som altid påpege, at det er læserne selv, der bør vide at disse fejl eksisterer på Tjekditnet.dk da denne side er angivet som kilde. Vi mener dog ikke, at den gennemsnitlige læsere, har chance for umiddelbart at gennemskue dette forhold.
Illustration med mangler
Bredbånd i Danmark ifølge Tjekditnet.dk (Foto: MereMobil.dk)
DR starter artiklen med en illustration øverst. Problemet er blot, at illustrationen slet ikke er retvisende.
Går man ind på Tjekditnet.dk og vælger Bredbåndsdækning med mindst 100/30 Mbit/s og Teknisk mulige hastighed, så ser kortet ikke ud som DRs illustration.
Se f.eks. på Bornholm hvor Tjekditnet.dk tydeligt viser flere områder, hvor der er masser af mulighed for 100/30 Mbit/s.
Man kan også se en tydelig forskel på Ærø, som over de sidste par år har fået nedgravet fiber i stor stil.
Bruges der en gammel illustration?
DR skriver, at 15 procent af danskerne har for langsomt bredbånd. Problemet er bare, at når man ser tallene på Tjekditnet.dk så har 88 procent af husstandene og virksomhederne adgang til internettet med 100/30 Mbit/s.
Tjekditnet.dk opgør procenterne på baggrund af BBR oplysninger. Metodens nøjagtighed kan ses på hjemmesiden.
DR kan kun komme frem til tallet på 15 procent ved at inkludere både sommerhuse, offentlige virksomheder, kirker m.fl. Der bor selvfølgelig danskere i sommerhusområderne, men de fleste sommerhuse er ikke beboet hele året – og beboerne på landets kirkegårde tæller vel ikke med? Tallene er udregnet på baggrund af BBR og er derfor ikke demografiske tal.
Hvis man er nødt til at inkludere både offentlige institutioner og folkekirker, kan man så sige, at 15 procent af danskerne ikke kan få adgang til hurtigt internet? Nej! Det mener vi ikke.
Er det så udbudte hastigheder?
Men måske har DR i stedet tænkt på de udbudte hastigheder? Et teleselskab behøves ikke nødvendigvis sælge en bestemt hastighed, selvom teleselskabet rent teknisk kan levere hastigheden. Dette kan også ses på Tjekditnet.dk. Vælges udbudte hastigheder, så har 87 procent af alle BBR adresser (privat boliger + virksomheder) adgang til 100/30 Mbit/s.
På illustrationen kan man også læse, at “de røde pletter viser huller i netdækningen”. Hvordan skal det så forstås? Skal det så forstås, at man slet ikke kan få internet i disse områder?
Et hul forstås af de fleste “almindelige mennesker”, at værende et område, hvor det er meget svært at få forbindelse til internettet. Men kan man påstå, at et område er et hul, hvis der kan leveres internet med både 10, 20, 30 eller 40 Mbit/s?
Man kan tale om, at området ikke lever fuldt op til regeringens målsætning, men at kalde et område for “et hul” er simpelthen misbrug af betegnelsen.
Mobilt bredbånd?
Illustrationen og Tjekditnet.dk indeholder ikke områder, hvor der kan leveres mobilt bredbånd med 100 Mbit/s – i hvert fald ikke, når man laver en standardopgørelse over fastnet teknologier, som DR har brugt som grundlag til deres illustration. Hvis man derimod vælger mobilt bredbånd kan disse områder ses.
–Så vildt potentiale er der stadig i 4G LTE
Der findes mange områder af Danmark, hvor mobilselskaberne allerede i dag kan levere rasende høje hastigheder. Ifølge Tjekditnet.dk så er den geografiske dækning på omkring 11 procent, hvor man kan downloade med 100 Mbit/s.
Her skal man huske på, at områderne, markeret med 100 Mbit/s over mobilt bredbånd, er udregnet ud fra branchestanden. Denne branchestandard udregnes med udgangspunkt i en håndholdt smartphone.
De 11 procent er altså meget lavt sat. Bruges en ekstern antenne og en 4G router, er dækningen markant større.
Vælger man på kortet mobilt bredbånd med 50 Mbit/s, og alle BBR-adresser, så er har 85 procent adgang til mindst 50 Mbit/s. Det vil sige, at 85 procent af alle boliger, virksomheder, offentlige institutioner, kirker eller sommerhuse allerede i dag kan få leveret internet med 50 Mbit/s via mobilt bredbånd.
Kan man “nøjes” med 20 Mbit/s så er den demografisk dækning helt oppe på 98 procent. Og vi skal stadigvæk huske på, at procenterne forudsætter at man bruger en håndhold mobiltelefon.
Hvordan kan dette tal hænge sammen med DRs gengivelse som klart siger, at “de røde pletter viser huller i netdækningen”?
Stadig stor udvikling på 4G LTE
Derudover tager Tjekditnet.dk slet ikke højde for den enorme udvikling, der foregår med 4G LTE. Den udvikling har vi på MereMobil.dk omtalt i denne baggrundsartikel om emnet. Senest er YouSee begyndt at teste “hybrid bredbånd”, hvor selskabet kombinerer en kobberforbindelse med mobilt bredbånd for at øge hastigheden på den samlede forbindelse.
Ude på landet i Skive kommune leverer Telia 100 Mbit/s bredbånd via 4G, hvor TDCs kobber kun kan levere 3 Mbit/s (Foto: MereMobil.dk)
Mobilt bredbånd er inde i en enorm udvikling, som får stor betydning for antallet af BBR-adresser, som vil kunne få 100/30 Mbit/s.
Det ved enhver, der følger teleområdet, men det fortæller artiklen intet om – selvom det er ufatteligt relevant i en artikel, der netop omhandler, hvad man kan gøre for at levere hurtigere internet. Det er nemlig de trådløse teknologier som 4G LTE og 5G, som skal være det sikkerhedsnet, der skal sikre alle danske husstande adgang til 100/30 Mbit/s internet.
Det kræver en lille forklaring: På bredbaandspulje.ens.dk kan man se et kort over alle de BBR-adresser, som kan ansøge bredbåndspuljen om penge. Som den vakse læser hurtigt kan se, så er der et hav af røde og gule prikker, som angiver adresser, hvor der kun kan leveres en kablet internetforbindelse på under 10/2 Mbit/s. Og på langt de fleste af disse er der slet ikke ansøgt om statsstøtte til udrulningen af bredbånd.
Hvordan kan det overhovedet hænge sammen med regeringens målsætning om 100/30 Mbit/s til alle danskere i år 2020? Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at grave fiber ned til alle disse adresser på små to år uden at foretage en enorm investering.
Hvorfor fastholder regeringen denne totale urealistiske målsætning?
Der kan være to grunde; Enten er både politikerne og embedsmændene i Energistyrelsen total inkompetente, eller også sætter de deres lid til den teknologiske udvikling indenfor trådløse teknologier. På jævnt dansk så skal 4G/5G teknologien være det sikkerhedsnet, som skal opfylde politikernes visioner.
God mobildækning i mange byområder
Derudover er der fremragende mobildækning i mange af de byområder, som også døjer med lave hastigheder på det kablede kobbernet. Her er mobilt bredbånd altså en oplagt måde at levere hurtigere internet. Telia er et af de teleselskaber, som har en løsning til det.
I DRs artikel fokuseres det blandt andet på, at byboere får statsstøtte til at grave kabler ned, og i den kontekst er det da mere end relevant, at forklare læserne, at der findes andre og billigere løsninger end lige at grave et fiberkabel ned.
Fast trådløst bredbånd?
Tjekditnet.dk tager ikke højde for områder med “fast trådløst bredbånd”, hvis man ser på kortet over “fastnet teknologier”.
Store dele af Langeland, hele Samsø, Lolland, Bornholm, Vestsjælland, store dele af det Sydfynske øhav, store områder omkring Viborg, store dele af Jyllands vestkyst og store dele af Djursland er f.eks. dækket med fast trådløst bredbånd, men de dukker heller ikke op selvom man vælger “Fast trådløst bredbånd” og 100/30 Mbit/s.
Flere af områderne er i dag repræsenteret på Tjekditnet.dk, men blot med lavere hastigheder. Se her er så endnu et problem, da de fleste af disse små teleselskaber, som udbyder små lokale trådløse netværk, rent teknisk kan levere 100/30 Mbit/s over det udstyr, som de har sat op, men har valgt, ikke at tilbyde deres kunder disse høje hastigheder. De har altså truffet et kommercielt valg om IKKE at udbyde en høj hastighed selvom udstyret i teorien kan levere hastigheden.
Værre bliver det, når teleselskabet faktisk kan levere og leverer hastigheder på 100/30 Mbit/s. Et firma som SkyWire har f.eks. områder, hvor de leverer 100/100 Mbit/s over fast trådløst bredbånd, men disse områder kan ikke ses på Tjekditnet.dk
Tilføjet 22. november 2017: Tjekditnet.dk tager heller ikke højde for mulighederne for punkt til punkt internet, som f.eks. Teracom tilbyder til virksomheder og offentlige kunder i store dele af landet. Disse løsninger laves nemlig kun efter forespørgsel, men de er teknisk muligt at etablere i store dele af landet.
Det gør Tjekditnet.dks tal endnu mere misvisende.
Er under 100/30 Mbit/s langsomt?
Når DR skriver, at “15 procent af danskerne har for langsomt internet”, så skal det altså ses i forhold til regeringens målsætning på 100/30 Mbit/s til alle danske husstande i år 2020. Og som vi allerede har påpeget, så er der tale om 15 procent af BBR-adresserne – ikke danskere.
Modsat hvad de fleste normale læsere forstår, så er der altså ikke tale om 15 procent af danskerne, som ikke kan få “ordenligt internet”.
Hvis man kan acceptere f.eks. en 10/10 Mbit/s eller en 20/10 Mbit/s 4G-forbindelse, så kan næsten alle husstande få internet. Så er spørgsmålet om man kan kalde det “en langsom internetforbindelse”?
Ikke 100 procent præcis
OBS: I beregningerne til kortet gøres der en række antagelser om dækningen. Energistyrelsen bearbejder disse data og sammenholder dem med data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om bygninger. Kortlægningsmetoden er ikke 100 procent præcis, da der kan være unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR. /Erhvervsstyrelsen
Kort sagt så videreformidler DR altså blot “det sludder” som Energistyrelsen har lagt ud på Tjekditnet.dk, og så er det op til læseren selv, at stykke alle aspekterne sammen og afgøre hvad der er op og ned.
Sure gamle nørder
- DR sidestiller antallet af BBR-adresser med mulighed for 100/30 Mbit/s internet med antallet af danskere?
- Der er 3 procentpoint forskel på DRs tal og Tjekditnet.dks tal for husstande + erhvervsvirksomheder?
- Tallene ikke inkluderer mobilt bredbånd og i store træk heller ikke fast trådløst bredbånd?
- DRs illustration ikke stemmer overens med Tjekditnet.dk grafiske illustration af bredbåndsdækningen?
- DR skiver “de røde pletter viser huller i netdækningen” på illustrationen?
Nu sidder du som læser måske og tænker om det ikke bare er fordi MereMobil.dk er nogle sure gamle nørder – og dertil er svaret et rungende ja. Vi er nogle sure nøder, som mener, at man skal gøre læserne klogere i stedet for at bekræfte alle fordommene.
Problemet er i korte træk, at DR er landets største licensfinansierede medie, og deres artikler bliver delt og citeret vidt og bredt, ligesom DRs journalister på baggrund af deres (til tider manglende) research laver interviews med politikerne.
Hvis journalisterne ikke laver en ordenlig resesarch, så bliver deres artikler misvisende og journalisternes spørgsmål til politikerne bliver derfor også vinklet forkert.
Og i sidste ende så er det dig som læser, som bliver misinformeret.
Synes du denne artikel var interessant? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få hver uge de bedste artikler, så du altid er opdateret. Ved tilmeldingen får du med det samme 10 gratis tips til din mobil.
Mere til historien
Dårlig journalistik om telebranchen er desværre ikke en enlig svale, som vi kunne fortælle i vores to år gamle artikel: Teleselskaberne jagtes som Muhammed tegnere.
