App-opdateringer bliver hurtigere på Android
Android 16 introducerer en ny funktion, der gør det stort set øjeblikkeligt at opdatere dine apps.

Med Android 16 kommer en nye teknologi, kaldet “seamless app updates”, som fjerner frustrationen over at stirre på skærmen, mens apps fryser under installationen. Opdateringen sker i stedet i baggrunden, nærmest før du opdager det. Det skriver Android Authority.
Android 16 er her med fokus på AI og brugeroplevelse
Hidtil har Android været nødt til at “fryse” appen i flere sekunder under en opdatering, hvilket har gjort det umuligt for brugeren at anvende appen i det tidsrum. Med Android 16 reduceres denne ventetid fra sekunder til få millisekunder, hvilket giver en oplevelse, der føles flydende og uafbrudt.
Denne forbedring er især relevant for brugere af ældre telefoner eller dem med mange apps, hvor opdateringer tidligere kunne trække tænder ud. Store spil og systemkritiske apps vil nu kunne opdateres, mens brugeren fortsætter med at bruge telefonen som normalt.
Tricket bag den øjeblikkelige oplevelse ligger i, at Android 16 ændrer måden, systemet håndterer optimerings-scripts på. Resultatet er, at selve filudskiftningen sker på brøkdele af et sekund.
Dessertnavnet til Android 17 afsløret
“Seamless app updates” er en af de mindre, men mest mærkbare forbedringer i Android 16. Funktionen rulles ud til alle Android-enheder og vil sammen med Play Stores evne til at opdatere flere apps samtidig gøre den daglige smartphone-oplevelse langt mere flydende.
Mere til historien
Android-telefoner modtager Android-opdateringer på forskellige tidspunkter, da de forskellige producenter tilpasser dem specifikt til deres enheder.

