Samsung Galaxy Ring: Lovende teknologi, … men

VIDEO: Er Samsung Galaxy Ring fremtidens sundhedstracker eller blot dyr gimmick? Se min test her.

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Samsung Galaxy Ring er endnu ikke officielt lanceret i Danmark, men jeg har alligevel haft mulighed for at teste den.

I ovenstående video deler jeg mine tanker om ringen, dens funktioner og svarer på, om den kan erstatte mit smartwatch.

LÆS MERE: Samsung Galaxy Ring kommer ikke til Danmark, endnu

Ringen løser en vigtig ting

Ideen med en smartring er tiltalende, især for dem, der gerne vil have sundhedsdata uden at gå på kompromis med deres “stil”.

Jeg har f.eks. arvet et ur, som jeg gerne vil gå med, men jeg vil ikke gå glip af de smarte funktioner fra et smartwatch, som måling af bevægelse.

En smartring løser dette problem ved at tilbyde mange af de samme funktioner som et smartwatch, men i et mere diskret design.

Imponerende teknologi i en lille pakke

Galaxy Ring kan måle en lang række sundhedsdata, herunder hudtemperatur, søvn, hjertefrekvens, puls, stressniveau, iltmætning i blodet, gå- og løbeture og menstruationscyklus.

Alle data samles i Samsung Health-appen, hvor du kan følge med i din sundhed og få indsigt i dine vaner – både de gode og de dårlige.

Søvntracking er en af ringens nøglefunktioner. Den giver detaljeret information om ens søvnkvalitet. Jeg har dog oplevet, at søvnscoren ikke altid stemmer overens med, hvordan jeg føler mig om morgenen.

Det synes jeg er lidt underligt.

Smartwatch vs. smartring: Hvad går du glip af?

Selvom Galaxy Ring er imponerende, er der stadig nogle ting, som et smartwatch gør bedre.

På smartringen får du ingen notifikationer. Du kan ikke se klokken og ringen er afhængig af din telefon for at fungere optimalt. Hvis du kan undvære disse funktioner, så er Samsung Galaxy Ring et godt alternativ til smarturet.

Som en bonus har jeg i testperioden oplevet, at jeg føler mig mindre stresset og mere “fri”, efter jeg er skiftet til ringen. Jeg forholder mig mindre til notifikationer og får færre konstante forstyrrelser. Ja, faktisk er min skærmtid faldet, hvilket er en positiv sidegevinst.

Batterilevetid og opladning: En klar vinder

Galaxy Ring har en flot batterilevetid på op til en uge, og opladeæsken giver yderligere en uges strøm.

Det betyder, at du kun behøver at være i nærheden af “kablet strøm” hver anden uge, hvilket er en stor fordel i forhold til smartwatches.

Opladeæsken er i øvrigt rigtig flot og smart designet. Når du åbner låget, vises batteristatus med lysdioder. Det er ret cool. Æsken oplades nemt, enten trådløst eller via USB-C.

Holdbarhed og pris: De største udfordringer

Desværre er Galaxy Ring ifølge iFixit ikke reparerbar.

Det betyder, at hvis noget går i stykker, eller batteriet dør, så skal du købe en ny ring. Det er et stort problem, både for forbrugeren og for miljøet.

Prisen er en anden udfordring.

Samsung Galaxy Ring er dyr. Den endelige danske pris er endnu ikke offentliggjort, men i Tyskland koster den 449 euro, hvilket svarer til omkring 3.351 kroner.

Det er en høj pris at betale for en førstegenerationsenhed, især når man tænker på de potentielle holdbarhedsproblemer.

Min dom: En lovende fremtid, men prisen skal ned

Jeg er imponeret over teknologien i Samsung Galaxy Ring, og jeg tror, at smartringe har en spændende fremtid.

Prisen skal dog ned, og Samsung skal forbedre designet, før jeg kan anbefale den til alle.

Hvis du er en Android-bruger, der er villig til at betale en høj pris for en innovativ og diskret sundheds- og motionstracker, så er Galaxy Ring et interessant valg.

Er du på udkig efter et mere prisvenligt alternativ eller bruger en iPhone, så er der andre muligheder på markedet, som f.eks. Oura Ring eller Ultrahuman Ring Air.

Her kan du læse min anmeldelse af Ultrahuman Ring Air.

Læs også min udvidede test af Samsung Galaxy Ring.

Mere til historien

Det er svært at sige, hvor længe batterilevetiden er i Samsung Galaxy Ring. Min forventning er dog, at batteriet mindst skal holde 3-4 år, da det jo trods alt oplades sjældnere end batteriet i en smartphone.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Samsung Galaxy S27 Pro og Ultra får opgraderet Privacy Display

RYGTE: Galaxy S27 Pro og S27 Ultra ventes med en forbedret Privacy Display-funktion, som gør skærmens indhold sværere at se fra siden.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram