Den billige Chromecast er blevet hurtigere

En ny Chromecast er klar. Chromecast (tredje generation) har kraftigere hardware, men understøtter ikke 4K-afspilning.

Google har præsenteret den tredje generation af Chromecast. Der er tale om en ny version af den oprindelige Chromecast. Chromecast Ultra forbliver på markedet, som den eneste Chromecast med understøttelse af 4K.

Hvis ikke du benytter 4K-streaming, så kan du gå uden om Chromecast Ultra, spare lidt penge, og fokusere på den almindelige Chromecast.

Med en tredje generations Chromecast kan du streame indhold i op til 1080p ved 60 billeder per sekund (fps). Dette er gjort muligt, da hardwaren er 15 procent kraftigere, end i anden generation, oplyser Google.

Sandsynligvis vil det også betyde, at afspilning af indholdet starter hurtigere. På første og anden generation tager det omkring 14-20 sekunder inden billedet er på skærmen. Jeg forventer, at dette er blevet hurtigere, men det vil en kommende anmeldelse fokusere mere på.

Umiddelbart vurderet behøver du ikke smide dine gamle Chromecasts på gaden, såfremt du ikke har behov for 1080p (60 fps). Første generation (den aflange) kan streame ved 1080p (30 fps), mens anden generation kører 1080p (30 fps) eller 720p (60 fps).

Den nye Chromecast understøtter Wi-Fi ved enten 2.4 eller 5 GHz, eller du kan tilslutte et netværkskabel. Så her er der altså ingen forskel mellem anden og tredje generation.

Chromecast 3rd gen

Chromecast, tredje generation (Foto: Google)

Designet er ændret en smule, men det betyder reelt intet, da Chromecast normalt gemmes bag ved tv-skærmen.

Senere på året åbner Google, via en softwareopdatering, mulighed for at benytte Chromecast til streaming af lyd i stil med Chromecast Audio. Lyden sendes ud via HDMI-stikket, hvilket således kræver du bruger tv’ets lyd, eller tilsluttede højttalere, til afspilning.

Hvis du vil have en stikudgang, så lyden kan overføres til et stereoanlæg eller aktive højttalere, er det stadig Chromecast Audio du skal kigge efter.

Danmark er med i første runde af lanceringen. Derfor kan Chromecast (tredje generation) købes allerede nu. Prisen er 320 kroner – præcis den samme pris som anden generation koster. Den erstatter dermed blot den ældre version. Chromecast Ultra koster fortsat 630 kroner.

ANMELDELSE: Derfor er Chromecast Ultra alle pengene værd

Samtidigt med lanceringen af en opdateret Chromecast præsenterede Google også de to smartphones Pixel og Pixel 3 XL. Disse kommer dog ikke til salg på det danske marked.

Alt du skal vide om Google Pixel 3 og Pixel 3 XL

Mere til historien

Chromecast fungerer med både Android og iOS (iPhone og iPad). Alle kendte streaming-apps er understøttet, så du kan sende alt fra YouTube til Netflix fra telefonen over på den store skærm.

Netflix bekræfter: Slut med casting

Det er ikke en fejl i din app, hvis casting-ikonet mangler. Netflix bekræfter nu at funktionen forsvinder. Se her, om din Chromecast eller Google TV-enhed er ramt.

(mere…)
Google Assistant forsvinder fra dine smarthøjttalere – Gemini er (næsten) klar

KORT NYT: En epoke slutter for dine Google-højtalere. Udrulningen af afløseren Gemini er nu startet, men kræver en aktiv handling.

(mere…)
Ultimatum fra Google? Giv os dine data eller forsvind fra søgeresultaterne

Skal Google have lov til at bruge dit indhold gratis til deres kunstige intelligens? Google har angiveligt gjort det umuligt at sige nej tak, uden at man samtidig bliver smidt ud af søgemaskinen.

(mere…)
Det bliver nemmere at skifte mellem iPhone og Android

Apple og Google forener kræfterne i en kommende opdatering, der skal gøre dataoverførsel smertefri. Læs her, hvad det nye samarbejde betyder for dig, og hvornår løsningen forventes klar.

(mere…)
Chromecast er væk: Her er 3 billige (og måske bedste) alternativer i 2025

Google har erstattet den klassiske Chromecast med den dyre Google TV Streamer. Men du behøver ikke betale 900 kroner. Her er 3 billige streaming-sticks, der redder dit gamle TV for under det halve.

(mere…)
Google Gemini 3: Nye grænser for gratis brugere

KORT NYT: Google er blevet offer for egen succes. Det går nu ud over dig som gratisbruger. Flere populære funktioner begrænses eller fjernes midlertidigt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram