Opera giver browser stor overhaling – her er Opera Reborn

Opera har lanceret en ny version af deres browser. I den nye Opera Reborn er der indbygget Facebook Messenger, WhatsApp og VPN.

Opera Reborn med indbygget Facebook messenger og WhatsApp

Selvom Google Chrome sidder tungt på “browser-tronen” så findes der andre browsere derude. Et af alternativerne til Chrome er Opera browseren, som netop er kommet i en ny udgave.

Direkte adgang til Facebook Messenger og WhatApp

Opera er lidt af en “under-dog” i browser-verdenen, men de klar med en række nye og spændende features. Den nye udgave af Opera, med tilnavnet Reborn, har indbygget direkte adgang til Facebook Messenger og Whatsapp. Det betyder, at du ikke længere behøver at skifte mellem faner for at chatte mens du bruger nettet. I venstre side er der et lille ikon for messenger og WhatsApp, som går det nemt at tilgå dem.

– Google Chrome vil udfase nogle reklamer via blokering

Indbygget gratis VPN

Opera har igennem det sidste års tid introduceret flere nye tiltag, som også er at finde i den seneste udgave. Et af dem er indbygget gratis VPN. VPN står for Virtual Private Network og kan f.eks. bruges til at maskere din færden på nettet. Den inbyggede VPN slås let til ved at gå ind i indstillinger og herefter klikke på privicy og security.

I videoen herunder demonstreres hvordan, du slår funktionen til.

Farver og tilpasningsmuligheder skal der til

Opera Reborn (Screenshot: MereMobil)

Brugerfladen har fået en overhaling i Opera Reborn, og der er et væld at muligheder for at tilpasse udseendet på browseren.

Opera skriver på deres blog, at de gerne vil introducere et enkelt, strømlinet elegant design, som er nemt at navigere rundt i. Udover de indbyggede chat-apps, VPN og designmuligheder byder Opera også på en indbygget ad blocker.

– Se hvilke apps der snager i din Facebook og Google profil

Prøv Opera via dette link.

Mere til historien

Opera er måske ikke den første man tænker på, når man hører ordet browser. De nye features virker spændende, og særligt den indbyggede adgang til Facebook Messenger og WhatsApp er ret godt tænkt, og virker ganske udmærket i praksis. Men om de nye funktioner er nok til at kampen op med Chrome, Safari og Firefox tvivler jeg på.


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.