Nintendo annoncerer Animal Crossing til Android og iOS

Nintendo er klar til at lancere det populære spil Animal Crossing til mobiltelefoner i november måned

Animal Crossing Pocket Camp (Foto: Nintendo)

Nintendo har et kæmpe katalog af spiltitler, og vi har tidligere set, at de har lanceret både Pokémon Go og Super Mario Run til mobiltelefoner. Nu er Nintendo så klar til at lancere endnu en populær titel til både Android og iOS – nemlig Animal Crossing Pocket Camp

Efter kæmpesuccesen med Pokemon Go er det ikke underligt, at Nintendo lancerer flere af deres populære titler på mobiltelefoner. Geek.com skriver, at Nintendo har lavet en aftale med de japanske mobilspilfirma DeNa om at lancere fem apps. De har allerede lanceret Super Mario Run, besked-app’en miitomo og strategispillet Fire Emblem Heroes. Pokemon Go tæller ikke med i det regnskab, da det er udviklet af firmaet Niantic.

Pokémon Go – hvad blev der af dillen? (1 år efter)

En verden af nuttede dyr

I Animal Crossing spillene flytter du ind i en by befolket af forskellige dyr. I spillet opbygger du venskaber med indbygerne, høster frugt, tager på fisketur, fange insekter, dekorere dit hus og et væld af andre aktiviteter. På én gang lyder det banalt og mærkeligt, men spillet er blevet populært, fordi det nuttede univers langsomt suger spilleren ind i dets verden.

Super Mario Run klar til download på Android

Bestyr dit eget campingsted

9to5Google skriver, at mobiludgaven af Animal Crossing vil være tilgængelig om en måned. Spillet har fået titlen Animal Crossing Pocket Camp, og her skal du bestyre din egen campingsted. Du advancerer i spillet ved at besøge forskellige rekreative steder, hvor du kan hjælpe dyrene og udbygge stederne ved at tilføje nye wellness features som f.eks. en pool o.lign. Spillets mål er at gøre din campingsted så lækkert og attraktivt som muligt.

Du kan forudregistrere dig spillet

Mikro-transaktioner

Spillet indeholder mikro-transaktioner, hvor du kan købe spilmønterne “Leaf Ticket” for rigtige penge. Du kan bruge dine Leaf Tickets til at købe materialer til at bygge med eller øge hastigheden på tiden i spillet. Det er muligt at optjene Leaf Tickets ved bare at spille det, men som i de fleste moderne spil, er det altså muligt, at skyde genvej for rigtige penge.

Mere til historien

Nintendo har ikke annonceret en endelig lanceringsdato for Animal Crossing Pocket Camp. Men vi ved med sikkerhed, at spillet ukkommer i november. Du kan allerede forudregistrere dig til spillet på Nintendos hjemmeside

 


Om Allan Hansen

Allan elsker telefoner, gadgets og ny teknologi. Han sværger ikke til en særlig telefon eller brand, men kan lide at afprøve de muligheder, som teknologien giver os. Han synes, at tech-snak hurtigt kan blive for nørdet, og mener, at tingene skal siges i et tilgængeligt sprog, hvis det kan. Til dagligt arbejder han som skolelærer, hvor han brænder for at få programmering på skoleskemaet.