Samsung: Nu kommer Android 7 til Galaxy S7 og S7 Edge

Hvornår kommer Android 7 Nougat til Samsung Galaxy S7 og S7 Edge? Nougat til S7’erne lander nu.

Samsung Galaxy S7 Edge Olympic Edition (Kilde: Evan Blass)

Samsung Galaxy S7 Edge Olympic Edition. Udgaven nåede aldrig til det danske marked.

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge bliver opdateret til Android 7 Nougat i denne uge. Det oplyser Samsung Danmark til MereMobil.dk.

Det er ikke helt klart præcis hvornår der trykkes på knappen, så udrulningen begynder, men det er ikke bare snart. Det er i den grad oppe over.

Udrulningen sker ikke til alle enheder på én gang, men kan du ikke vente, så kan du selv manuelt søge efter opdateringen på telefonen.

I lang tid har der været meget debat om, hvornår Samsung ville opdatere deres topdevices. Jeg har selv gættet på, at Galaxy S7 og S7 Edge først ville blive opdateret efter frigivelse af den næste toptelefon Galaxy S8. Dette har nemlig været sagen med både Galaxy S5 og S6.

Den gode nyhed er, at sådan gik det ikke. Heldigvis.

Selvom Samsung ikke har været hurtig til at frigive en ny stor Android-version, så udsendes der jævnligt sikkerhedsopdateringer. Tilbage i 2015 tilsluttede Samsung sig Googles opdateringsprogram for sikkerhedslaget i Android. Samsung sagde dengang, at de ville følge Googles sikkerhedsopdateringer, der udsendes hver måned.

Samsung afholder den 29. marts en presseevent i New York, hvor de vil præsentere Galaxy S8. MereMobil.dk dækker naturligvis begivenheden.

Mere til historien

I forbindelse med Mobile World Congress meldte Nokia ud, at deres Android-telefoner også vil følge Googles sikkerhedspatches. Desuden vil Nokia-telefonerne hurtigt bliver opdateret med nye Android-udgaver.

Læs også:
3 ting du vil vide om Nokias Android-telefoner


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.