Robot-uhyre klipper græs og samler blade op

Den nye EcoFlow Blade robotplæneklipper kører uden kanttråd. Den samler også bladene op og ligner intet du har set før.

EcoFlow Blade
EcoFlow Blade minder om en traktor (Foto: MereMobil.dk)

Denne robotplæneklipper ligner intet, du har set før. EcoFlow Blade er et rigtigt robotuhyre, men et intelligent et af slagsen.

Klippesystemet har LiDAR-sensor indbygget samt kamera og GPS-forbindelse. Det betyder, at EcoFlow Blade klipper græsset uden, at du skal bøvle med afgrænsningskabler og kanttråde.

Producenten beskriver det som: ”X-Vision real-time kinematic (RTK) navigation”.

EcoFlow oplyser, at de i forbindelse med udviklingen har opnået 15 nye patenter på teknologien.

Som tilkøb findes et Lawn Sweeper Kit, som kan opsamle græs, små kviste og blade fra plænen. Systemet skulle selv kunne lokalisere, hvor der ligger f.eks. blade, som skal samles op.

EcoFlow Blade koster 22.999 kroner. Lawn Sweeper Kit er tilkøb til 6.199 kroner. En fed ting er, at der tilbydes ”livstids-udskiftning af tilbehør” som knive og tilslutningskabler. Der er heller ingen omkostninger til at holde den indbyggede 4G-dataforbindelse aktiv.

EcoFlow tilbyder tre års garanti plus et ekstra år, hvis man registrerer produktet.

LÆS OGSÅ: Her er Stigas ledningsfrie robotplæneklipper

FØRSTE INDTRYK: Jeg er i gang med at teste EcoFlow Blade. Allerede nu kan jeg bekræfte, at du kan hegne haven ind uden brug af kanttråd. Desværre er det rigtigt svært at lære Blade, at køre langs flise- og hækkanter. En afstand på 30-40 cm. giver det mest optimale resultat. Til gengæld kører robotten i baner fremfor at tosse tilfældigt rundt, som de fleste andre robotplæneklippere. Møder Blade en forhindring, kører den uden om – nogle gange. Jeg har set, at den har forsøgt at mose sig igennem et fuglebad. Det lykkedes ikke, hvorefter baghjulet gravede sig ned i græsplænen. Jeg klipper videre, men den foreløbige konklusion er, at robotten med sin softwareversion 0,33 virker ret tidlig i sin udvikling.

Se EcoFlow Blade live


SEMI TRÅDLØS: I 2022 kom Husqvarna med den nye Sileno-klipper, der stadig kræver kanttråd. Denne robot har også GPS-teknologi, så du kan indramme et nyt bed via appen uden at skulle trække en ny kanttråd. Mere om Husqvarna-robotplæneklipperen her.

Officiel video

Køleskab på batteri med isterning-maskine

Samtidigt med robotplæneklipperen har EcoFlow også lanceret et transportabelt køle-fryseskab. Det kan holde drikkevarerne kolde på shelterturen eller ved stranden.

Mon ikke du scorer mange point fra strandgæsterne, hvis du møder op med dette køleskab fyldt med isterninger, drinks og kolde øl?

Der er 40 timers køling i skabet eller 19 timers temperatur under frysepunktet, inden du igen skal oplade. Det tager 12 minutter at lave 18 isterninger. De tager et kvarter at nedkøle kølefryseskabet fra 30 til 0 grader.

Du kan købe EcoFlow Glacier for 9.499 kroner. Et ekstra batteri på 298 Wh koster 2.299 kroner. Se Glacier her.

EcoFlow laver også kæmpe powerbanks, kendt som en PowerStation. Du kan læse mere om EcoFlow PowerStation her. Se også videoen herunder.

Mere til historien

I 2023-programmet fra EcoFlow Wave 2 også præsenteret. Wave 2 er et bærbart klimaanlæg med indbygget varmelegeme.

Kabelfri robotplæneklipper har fået en prisvenlig lillebror

Segway udvider sortimentet af kabelfrie robotplæneklippere med en prisvenlig model.

(mere…)
Robotplæneklipper går nu helt til kanten uden kabler

Husqvarna har sluppet to kabelfrie robotplæneklippere løs. De kan begge spare dig for endnu mere havearbejde.

(mere…)
Amazons køb af iRobot blokeres måske af Margrethe Vestager

Det ser sort ud for Amazons opkøb af iRobot, som ventes blokeret af EU-Kommissionen.

(mere…)
Sådan bliver årets robotplæneklippere

I 2024 sendes robotplæneklipperne i forskellige retninger - blandt andet med kunstig intelligens og GPS.

(mere…)
EU spænder ben for Amazons opkøb af iRobot

EU-Kommissionen har meddelt Amazon, at det kan være skadeligt for konkurrencen, hvis de godkender opkøbet af iRobot.

(mere…)
Her er den bedste GPS-styrede robotplæneklipper

TEST: Virker de GPS-styrede robotplæneklippere? Jeg har gennemtestet Segway, Stiga og Ecoflow.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram