Betjeningen af iPhone bliver lettere for ældre og brugere med funktionsnedsættelse

Doros kernebrugere – generelt brugere med funktionsnedsættelse – er i målgruppen for Apples nye redesignede apps og brugerflade.

accessibility tilgængelighed iPhone
Dette er det første billede, at Apple har offenliggjort af den kommende forenklede brugerflade (Foto: Apple)

Brugere med funktionsnedsættelse, samt ældre eller andre, som ikke besidder stor teknisk kunnen, kan have svært ved at betjene en iPhone – eller andre typer smartphones. Det bliver ændret senere i år.

Apple vil gå direkte efter denne kundegruppe, og kan samtidigt spænde ben for producenter som svenske Doro, der netop er kendte for at servicere disse brugere.

På iPhone bliver det muligt at aktivere et helt nyt brugerinterface på iPhone og iPad, hvor den sædvanlige hjemmeskærm forvandles til store og tydelige ikoner fremfor små firkantede tætsiddende genveje.

Apple skriver, at opkald, beskeder, kamera, billeder og musik er tilpasset, så ikonerne har højere kontrast, der gør dem lettere at afkode. Desuden er de nævnte apps destilleret så de kun indeholder de essentielle funktioner, hvilket skaber større overblik og lettere betjening.

Hvor gennemarbejdet er det?

Apple har kun offentliggjort nogle foreløbige skærmbilleder af designoverflader. Derfor ved vi ikke, hvordan de tilpassede funktioner tager sig ud, når de åbnes og anvendes.

Gennem tiden har andre producenter forsøgt sig med alternative brugerflade-layouts, men ofte ender man alligevel tilbage i de ”originale apps” eller i telefonens eget grundsystem. Der har været tale om overfladeændringer og ikke et komplet redesign.

Det bliver interessant, om Apple har redesignet beskeder, opkald, musik, billeder og kamera hele vejen igennem til at understøtte en lettere tilgang.

Herunder kan du se de skærmbilleder, som Apple har offentliggjort.

GUIDE: Hvad er en Doro-telefon?

Forenklet brugerflade kommer i år

Hvornår Apple frigiver den nye forenklede brugerflade er ikke offentliggjort. ”Senere i år”, lyder det fra Apple. Sandsynligheden taler for, at dette er en af hovedfunktionerne i iOS 17, som frigives i efteråret.

Der kommer flere ændringer på iPhone og iPad, der er målrettet ældre, handicappede og andre med funktionsnedsættelse.

Vi vil blandt andet set en tekst-til-tale funktion, hvor brugerne kan lære telefonen at ”tale” med deres egen stemme – relevant hvis en bruger er ved at miste stemmen eller har svært ved føre samtaler.

Med ”Live Speech” indtastes teksten på skærmen, hvorefter beskeden afspilles med en AI-skabt (kunstig intelligens) udgave af brugerens egen stemme. Det kan ske via højttaleren eller i et FaceTime-opkald.

Funktionen ”Personal Voice” indlærer stemmen ved at vise en række tekststykker, som brugeren skal indtale. Processen tager omkring 15 minutter.

LÆS OGSÅ: Her er Doros smartwatch og tablet

Se Doros 2023-telefon

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Personal Voice kommer til iPhone og iPad samt Mac med Apple-silicon chipset. I starten er funktionen kun tilgængelig på engelsk.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram