Soundbar duel: Sonos vs. Samsung

Dy får federe lyd når du ser film og serier. Vi har testet to prisvenlige soundbar systemer fra Samsung og Sonos. Der er én klar vinder.

Soundbar Samsung HW-S811B vs. Sonos Beam Gen2
Jeg har testet Samsungs smalle soundbar mod Sonos Beam. Begge inkl. subwoofer. Da testen blev skrevet, havde produkterne stort set enslydende vejledende priser (Grafik: MereMobil.dk)

Engang var surround sound forbeholdt biograferne. Senere kom forstærker- og højtalersystemer til hjemmebrug, så den ægte filmoplevelse kunne flyttes hjem i stuen. Sådan blev det i hvert fald solgt.

Virkeligheden er, at den ægte biograflyd stadig kun findes i biografen. De fleste hjemmesystemer, medmindre vi taler om et fåtal af supernørder, er en trist efterligning.

I dag opfatter jeg hjemmebiograflyd som en selvstændig kategori, der helt klart kan løfte oplevelsen af en film – sammenlignet med alternativet som er ofte halvdårlige indbyggede højttalere i fladskærmen.

Da hjemmebiografsystemer så dagens lys skulle der være højttalere i hjørnerne, centerhøjttaler og en subwoofer. Over tid er der kommet soundbar-systemer, som forsøger at gengive surround sound med en række højttalere placeret i en ’stang’. Højttalerne peger i forskellige retninger og ved hjælp af rummets refleksioner og digitalt hokuspokus, opnås noget der minder om et system med mange selvstændige højttalere.

Sandheden er, at det aldrig bliver det samme som i biografen eller et ægte surround system med flere selvstændige højttalere.

Hvorfor en soundbar?

Du skal ikke købe en soundbar for at få biograflyd i stuen. Soundbaren løfter lydoplevelsen fra TV’et markant og gør det sjovere at se film og serier i sofaen med nogen grad af surround-effekt samt et større og fyldigere lydbillede.

Med en soundbar slipper du for at trække kabler rundt i stuen og placere højttalere mulige og umulige steder.

Soundbar-løsninger fås i mange prisklasser og der findes nitter i selv de dyre klasser.

Jeg har lyttet til henholdsvis Sonos Beam (generation 2) med Sonos Sub Mini og Samsung HW-S811B, hvor subwooferen følger med.

TEST-DUEL: Sonos mod Samsung

Sonos Beam, gen2 med Sub Mini

Sonos’ højttalersystem er elsket af mange. Der kan placeres højttalere i flere rum og via en app spiller musikken samtidigt over det hele med forskellige lydstyrker. Du kan også høre forskelligt musik på alle højttalere. Mange har forsøgt at eftergøre Sonos på multiroom-løsninger, men et folkeligt gennembrud er aldrig lykkedes for konkurrenterne.

Sonos Beam passer perfekt ind, hvis du i forvejen har Sonos. Som enkeltstående soundbar er der overraskende meget lyd i Sonos Beam, i forhold til størrelse og pris. Tilføjes subwooferen Sonos Sub Mini, bliver oplevelsen temmelig vild.

Dolby Atmos kan anvendes, hvis TV-skærmen understøtter det. Kort fortalt kan Atmos give oplevelsen af, at ’helikopteren flyver hen over dig’ og ikke bare fra side til side. I soundbar-versionen skabes Dolby Atmos med digitale tryllerier. Resultatet er ”så som så”.

Der er god power i lyden, men den helt store surround-oplevelse bliver det aldrig. Til gengæld er Sonos Beam med subwoofer et sikkert valg. Uanset hvilket TV du har, så lyder det ret fedt.

Sonos Beam kan også bruges til musiklytning. Det sker via Sonos-appen eller f.eks. AirPlay fra en iPhone. Bluetooth-afspilning eller Chromecast er ikke en mulighed. Det skal siges, at Sonos Beam har sin fordel som TV-højttaler. Musikoplevelsen er ikke specielt god.

PRIS:

  • Sonos Beam, gen2: 3.450 kroner
  • Sonos Sub Mini: 3.700 kroner     
Sonos Beam (Gen 2)
Sonos Beam, anden generation (Foto: Sonos)

Samsung HW-S811B inkl. subwoofer

Samsung-soundbaren er en lang tynd stang. Jeg var straks skeptisk; kan der overhovedet komme lyd i af den? Ja! Og endda voldsomt meget. Der er hele 10 højttalere inde i stangen.

Der er flere muligheder for indstillinger, i forhold til Sonos Beam. Du kan desuden anvende soundbaren i et multiroomssetup baseret på Chromecast Audio via Google Home appen.

Desuden har den Bluetooth, AirPlay og Spotify Connect.

Du kan bruge Samsung HW-S811B med de fleste TV-skærme, men Samsung har en joker i ærmet. Har du et nyere Samsung-TV åbnes funktionen Q-symphony. Nu kombineres soundbarens højttalere med de indbyggede i TV’et. Fordi TV-højttalerne er placeret højere, giver det en anden spredning af lyden og løfter surround- og Dolby Atmos til et højere niveau.

Da jeg hørte dette, blev jeg temmelig overrasket. Det er en fed fed mulighed. Har du ikke et Samsung-TV er soundbaren stadig rigtig god.

PRIS:

Samsung HW-S811B inkl. Subwoofer: 4.999 kroner

Samsung HW-S811B
Samsung HW-S811B inkl. subwoofer (Foto: Samsung)

Dommen: Her er vinderen

Isoleret set målt på lydkvalitet, fylde i rummet, bas og klarhed i dialogen er Samsungs soundbar vinderen. Samtidigt har denne de fleste tilslutningsmuligheder. Samsung HW-S811B spiller bredere, klarere og mere overbevisende end Sonos Beam.

Sonos Beam er ikke et dårligt køb, men hvis du i forvejen har andre Sonos-højttalere, så er den nærmest selvskreven. Du kan starte med at købe Sonos Beam uden subwoofer. Hvis ikke rummet er for stort, klarer Beam det ret godt, men subwooferen giver det sidste.

Den største ulempe ved Sonos er, at du er låst i Sonos’ system – selvom Apple AirPlay dog er understøttet.

Samsung leverer den bedste soundbar i testen med den bedste lyd og pris samt flest tilslutninger.

LÆS OGSÅ: Her er Sonos og Ikeas gulvlampe-højttaler

INFO: Priserne til denne guide er opdateret den 5. april 2023 via Pricerunner

Samsung HW-S811B bedst i test
Samsung HW-S811B er vinderen i duellen mod Sonos Beam (Gen2)

Mere til historien

Dolby Atmos er et avanceret surround sound-format, der leverer en større lydoplevelse sammenlignet med almindelig surround. Lydene fra Atmos opleves fra alle retninger, inklusiv ovenfra.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram