Samsung klar med vilde TV’er for 2023

Samsung har netop lanceret TV-nyhederne for 2023 i Danmark. Det gælder Neo QLED 8K, 4K, OLED TV. Se priserne her.

Samsung Neo QLED og QLED (Foto: Samsung)
Samsung Neo QLED og OLED (Foto: Samsung)

Samsung er klar med TV-sortimentet for 2023 på det danske marked.

Nyhederne vises sig som små fremskridt og forbedringer i lyd- og billedkvalitet på en række modeller. De nye OLED- og QLED-modeller har øget fokus på, at forbedre såkaldte “forbundne og personaliserede tv-oplevelser”, skriver Samsung i en pressemeddelelse.

De nye modeller er allerede tilgængelige via Samsungs hjemmeside.

Neo QLED 8K QN900C

Samsung kalder årets Neo QLED 8K-serie for det bedste TV nogensinde. Modellen hedder QN900C. Det kommer med en ny kraftfuld 8K Neural Quantum Processor, der bruger data genereret fra op til 64 neurale netværk til at gengive detaljerne i billedet. Det giver Samsungs bedste opskaleringspræstation.

Designet på TV’et er slankt og billedet fylder op til 99 procent af skærmarealet.

QN900C har et 90 watt lydsystem, der kan spille med Samsung soundbars med Q-Symphony 3.0-teknologien, hvor de indbyggede højttalere og soundbaren i fællesskab giver en forbedret oplevelse af medrivende surroundlyd.

Du kan få QN900C i 65 tommer, 75 tommer og 85 tommer. Priserne ligger fra 43.999 og op til 84.999 kroner.

QLED ELER OLED: Der er kun ét bogstav til forskel. O og Q. De to skærmteknologier er dog MEGET forskellige. QLED er en videreudvikling af LCD-teknologien mens OLED leverer den bedst billedkvalitet hvor sort er HELT sort og ikke en grålig masse som på LCD og QLED-skærme. Desuden er kontrasten meget bedre end på QLED/LCD. Lidt firkantet sagt har Samsung fin-tunet LCD-teknologien og givet den et nyt navn.

QN95C 4K QLED

Er du mere til et 4K-TV, så er topmodellen hos Samsung QN95C i den serie. Her fås et såkaldt “Infinity One-design” med integrerede tilslutningsmuligheder. Det er også Samsungs tyndeste fuldt integrerede TV med en tykkelse på kun 20 mm. Alle tilslutninger er indbygget i skærmen.

Du har således ikke en boks med tilslutninger under skærmen, men alle kabler skal gå hen op til selve TV’et.

TV’et har finjusteret Quantum Matrix MiniLED-teknologi til HDR-ydelse og understøttelse af 4K-opløsning med op til 144 billeder pr. sekund på alle HDMI-porte (4. stk).

Dette års Neo QLED benytter en ny AI-teknologi til gaming for at analysere scene for scene og anvende HDR-effekter i realtid på standard-indhold (SDR). Kort og godt betyder det, at når du gamer på dit TV, så er SDR indhold nu lysere og mere realistisk end tidligere.

Det nye QN95C 4K QLED kommer i 55 tommer, 65 tommer, 75 tommer og 85 tommer. Det koster mellem 21.999 kroner og op til 54.999 kroner.

Se de nye skærme

Samsung klar med næste skridt i OLED-teknologien

OLED S95C er det hidtil mest lysstærke OLED-TV fra Samsung.

OLED-skærmen har Quantum Dot-drift, som skaber levende farver selv i de lyseste sekvenser. Det er første gang, at det fås i tre størrelser, hvor den største er på 77 tommer.

Selve skærmen er 11 mm tynd. Til trods for det har det et 70 watt 4.2.2ch-højttalersystem.

Tilslutningerne sker i en separat One Connect Box.

Det kommer i 55 tommer, 65 tommer og 77 tommer. Priserne starter fra 20.999 kroner og op til 41.999 kroner.

Mere til historien

Er du mere til Samsungs lifestyle TV-modeller, så kan du læse mere om dem på Samsungs hjemmeside.

Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram