Polestar 4 er en realitet – uden bagrude

En elektrisk performance SUV-coupé er klar fra Polestar, hvilket er den anden SUV i Polestars sortiment.

Polestar 4 (Foto: Polestar)
Polestar 4 (Foto: Polestar)

Polestar har lanceret den nye Polestar 4, som er en elektrisk SUV, hvor der er fokus på ydeevne, teknologi og bæredygtighed.

-“Med Polestar 4 har vi valgt en ny fundamental tilgang til designet af en SUV-coupé. I stedet for blot at moderere en eksisterende SUV og give den en hurtigere taglinje – og dermed gå på kompromis med fx hovedplads og komfort på bagsædet – har vi designet Polestar 4 fra bunden som en ny type SUV-coupé, der hylder komfort og oplevelse for bagsædepassagererne,” siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar.

GUIDE: Det bedste dashcam / bilkamera

Hurtigste Polestar hidtil

Polestar 4 (Foto: Polestar)
Polestar 4 (Foto: Polestar)

Den nye Polestar 4 har designtrækkene fra en coupé og så er det den hurtigste Polestar til dato.

Den er nemlig udstyret med to elektriske motorer, som i fællesskab yder 400 kW / 544 hk. Det betyder også, at den kan accelerere fra 0-100 km/t på kun 3,8 sekunder. Det skal lige nævnes, at der også kommer en variant, som har den halve kraft med 200 kW / 272 hk.

Polestar 4 har et batteri på 102 kWh, hvilket er lidt mindre end på Polestar 3. Men rækkevidden er rimelig ens. Den store variant af Polestar 4 har en rækkevidde på 560 kilometer, mens den lille variant har en rækkevidde op til 600 km. Varianterne med single-motor har baghjulstræk.

I Polestar 4 gøres brug af en ny teknologi, der gør det muligt, at frakoble den forreste elmotor, hvis den ikke er nødvendig. Dette gøres for at øge rækkevidde og effektivitet.

Polestar 4 (Foto: Polestar)
Polestar 4 (Foto: Polestar)

Polestar 4 har et glastag i fuld længde som standard og kan fås med valgfri elektrokromisk funktionalitet, så man kan vælge om glastaget skal være gennemsigtigt eller farvet. Det store glastag strækker sig helt bagtil, hvilket giver en unik atmosfære. Polestar 4 har i øvrigt ingen bagrude.

Tesla-grundlægger vil lave en sandhedsrobot

Bakspejlet er erstattet af en skærm, som viser et realtidsbillede fra et bagkamera, der er monteret på taget. Dette giver et bredere synsfelt end der opleves i de fleste biler. Dette realtidsbillede kan deaktiveres, så føreren i stedet kan se passagerne i bilen, hvis det er nødvendigt.

Polestar 4 kommer med op til 200 kW DC- og 22 kW AC-opladning i alle versioner og har et motoriseret ladelåg. Der er desuden inkluderet tovejsopladning.

Infotainment og teknologier

Polestar 4 (Foto: Polestar)
Polestar 4 (Foto: Polestar)

Skærmen, som Polestar 4, anvender til infotainmentsystemet er på 15,4 tommer og drevet af Android Automotive OS og Snapdragon Cockpit Platform. Der er derfor indbygget Google Assistant, Google Maps og Google Play.

Der er også et lydsystem fra Harman Kardon, som kan tilkøbes som ekstraudstyr. Her får man 12 højttalere og en 1400-watt-hybridforstærker. Der kan også tilføjes yderligere to højttalere til nakkestøtterne på forsæderne – to på hvert. Det gøres med den valgfrie Nappa Pack og så får man 16 højttalere i alt. Apple CarPlay er inkluderet.

De regelmæssige OTA-opdateringer (over-the-air) giver mulighed for at sende nye funktioner og forbedringer til alle biler via fjernadgang, så det ikke er nødvendigt at besøge et værksted for at få den nyeste software, ligesom med alle andre Polestar-biler.

Længe ventet elbil får vild rækkevidde

Mange kameraer og sensorer

Du får også 12 kameraer, 1 radar og 12 ultralydssensorer som standard. Hvoraf det ene er et fører-overvågningskamera, som kun videregiver data uden at optage video og der overvåger førerens øjne og hovedbevægelser. Dette gør den for at hjælpe med at undgå uheld i forbindelse med træthed og uopmærksomhed.

Der findes bag rattet et 10,2 tommer display, hvor oplysninger som hastighed, batteri, rækkevidde m.m. vises.

Polestar 4 starter produktion i november 2023, mens den endeligt kommer til salg og i produktion på vores marked i løbet af 2024.

De vejledende lanceringspriser begynder fra 60.000 Euro. Men nærmere information følger, når salgsstarten nærmer sig.

Mere til historien

Interiøret og materialerne i Polestar 4 er designet ud fra temaet ‘soft tech’ og er inspireret af mode- og sportstøjsindustrien. Farve- og materialevalget udforsker nye muligheder for Polestar – herunder de nye udvendige farver ‘Storm’ og ‘Electron’ samt en unik ny indvendig farve’ Mist’. 

Tesla gør det billigere at oplade elbilen

KORT NYT: Dit opladeabonnement hos Tesla er netop blevet billigere.

(mere…)
Motorcyklerne er ikke fredet

Fotovogne kan også blitze motorcyklister, som kører for stærkt.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Advarer om risiko for kamp ved ladestanderne

Der skal mere fart på, hvis ladeinfrastrukturen skal kunne følge med udviklingen i bilparken, hvor elbilerne fylder en betydelig del.

(mere…)
Denne app oplader kun elbilen når strømmen er billigst

Din elbil ’tankes’ kun når der er billig strøm. Angiveligt kan op til 30 procent af udgiften til strøm spares.

(mere…)
Tesla har lanceret ny Model Y med ekstra lang rækkevidde

KORT NYT: En ny variant af Tesla Model Y er lanceret og byder på ekstra langrækkevidde. Den kan bestilles nu.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram