Officielt: HBO Max bliver til Max

HBO Max er snart fortid i USA. Det er nu meldt ud, at det nye navn bliver Max. Danmark skal vente på den nye version.

Max Logo (Foto: Warner Bros. Discovery / Screenshot MereMobil.dk)
Max Logo (Foto: Warner Bros. Discovery / Screenshot MereMobil.dk)

Der har længe været spekuleret i, hvad HBO Max ville skifte navn til, da tjenesten fremadrettet får indhold fra Discovery lagt ind i sig.

LÆS OGSÅ: HBO Max og Discovery+ fortsætter mod samlet platform

Og rygterne har svirret om, at navnet bare ville være Max. Disse rygter viser sig nu at holde stik.

Det er nu officielt bekræftet. USA bliver det første land, hvor tjenesten skifter navn. Det sker allerede i maj måned – helt præcis den 23. maj på max.com. Men herhjemme har navneskiftet længere udsigter.

Det forlyder nemlig fra HBO Max Danmark, at HBO Max først bliver til Max herhjemme i 2024. Nærmere oplysninger følger, når vi nærmer os. Derfor er den danske dato og de danske priser endnu ikke oplyst.

HBO Max – halvpris resten af livet

Da HBO Max lancerede herhjemme i oktober 2021, var det med et tilbud, som lød på ”50 procent rabat resten af livet”. Dette tilbud kørte de også med i andre lande.

Men hvad sker der så med dette, når navneskiftet indtræffer herhjemme? For så er det jo reelt set ikke den tjeneste, som man indgik aftalen med. Det er et godt spørgsmål.

Introduktionstilbuddet var ikke kun i Danmark. Det galt også i USA. Og her tyder det på, at kunderne beholder rabatten i mindst seks måneder efter Max lanceres.

Amerikanske priser på Max

Når amerikanerne får adgang til Max inden længe, så bliver det til nedenstående priser. Det oplyser Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.

Priserne for Max i hjemlandet bliver som følger:

  • Max Ad-Lite | $9.99/month or $99.99/year
    2 samtidige streams, 1080p opløsning, ingen offline downloads, 5.1 surround sound kvalitet
  • Max Ad Free | $15.99/month or $149.99/year
    2 samtidige streams, 1080 opløsning, 30 offline downloads, 5.1 surround sound kvalitet
  • Max Ultimate Ad Free | $19.99/month or $199.99/year
    4 samtidige streams, op til 4K UHD opløsning, 100 offline downloads, Dolby Atmos lydkvalitet

Hvad kan du forvente af Max?

På Max vil du kunne se forskelligt indhold fra HBO Originals, Warner Bros. film, Max Originals, DC og Harry Potter universet, børneindhold, reality, lifestyle og dokumentar indhold herunder indhold fra Discovery Channel, TLC, ID.

Discovery+ fortsætter som en selvstændig tjeneste og HBO-brandet bliver nu en indholdskategori hos Max.

Mere til historien

Logoet for Max er med blå, hvor HBO Max brugte lyserød/lilla farver.

HBO Max bliver til Max i Danmark – hvad med rabatten?

Max er en streamingtjeneste med indhold fra både HBO Max og Discovery+. I maj er den klar i Danmark. Følger rabatten fra HBO Max med?

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Endnu en aktion mod kontodeling af streaming

Nej tak til deling af streamingkontoen uden for husstanden, lyder det fra endnu en tjeneste.

(mere…)
Disney klar med tilbud på reklame-abonnement

Disney+ er klar med et skarpt tilbud på deres reklamebaserede abonnement.

(mere…)
Hvor meget vil du betale for Netflix?

Analytikere forudser at vi endnu ikke har set de sidste prisstigninger fra Netflix.

(mere…)
Viaplay hæver prisen markant

En stor prisstigning er en realitet i dag hos Viaplay. Begrundelsen lyder, at oplevelser generelt er blevet dyrere. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram