Motorola Edge 40 Pro test | måske forårets bedste køb

TEST: Du får en rigtig god telefon, hvor kameraet næsten altid leverer varen. Motorola Edge 40 Pro er et stærkt bud på forårets bedste mobil.

Motorola Edge 40 Pro
Motorola Edge 40 Pro har 12 GB RAM og 256 GB lagerplads (Foto: MereMobil.dk)

Motorola Edge 40 Pro er virkelig god. For 6.699 kroner (uden abonnement) får du en telefon, der er lækker at have i hånden, som følge af dens høje designkvalitet.

Skærmen er virkelig flot at se på og dens let buede skærmkant, giver netop ”edge” – den kant – som gør den lidt anderledes end så mange andre telefoner. Kanten er et visuelt udtryk uden det går ud over betjeningen.

Helt op til 165 Hz opdateringshastighed understøttes – en sjat mere end de 144 Hz vi så i Motorola Edge 30 Pro, men du mærker det reelt ikke. Som standard står skærmindstillingerne til “automatisk”, så opdateringshastigheden tilpasses til det aktuelle brug, her er 120 Hz det maksimale.

165 Hz skal aktivt tilvælges og giver et løft til spil, såfremt spillet understøtter det.

Det er også 120 Hz, at Samsung kører med på deres topmodeller. Faktisk er 120 Hz det mest gængse.

Edge 40 Pro er baseret på Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 chipset, som også findes i Samsung Galaxy S23-serien og OnePlus 11. Det betyder ydelse i topniveau.

I Danmark kommer telefonen kun i den store version med 256 GB lagerplads og 12 GB RAM.

Motorola Edge 40 Pro screenshot
Sådan ser Edge 40 Pro ud, når den første gang er startet op (Grafik: MereMobil.dk)

Jeg er pjattet med opladningen

Selvom batteriet på 4.600 mAh er lidt under, hvad vi ofte ser i denne kategori, så er Edge 40 Pro ikke specielt strømsulten. Normalt ser vi 5.000 mAh på telefoner som disse.

Jeg kommer uden problemer gennem dagen uden sjatopladning, selvom jeg bruger den ret meget.

Når strømmen mangler, er det bare at tilslutte den medfølgende 125 watt oplader og så går det stærkt. På blot et kvarter, har den næsten 80 procents strøm.

Du kan også bruge trådløs opladning, hvor op til 15 watt understøttes.

Hvis ikke du har prøvet en telefon før med en kraftig oplader, så kan jeg fortælle, at hastigheden er STÆRKT vanedannende. Det med at oplade om natten, giver ikke længere mening. Sæt blot opladeren til og hop ind under bruseren, så har du, hvad du behøver til dagen.

Eftersom Motorola Edge 40 Pro er baseret på Qualcomm-chipset så virker hurtigopladning med et bredt udvalg af opladere på markedet. Det kan telefonen, fordi der ikke er tale om en producentspecifik opladningsmetode sådan som vi ser hos OnePlus; et plus i min bog.

Mine benchmark-målinger

Antutu3D MarkGB 1/2-coreGB OpenCL
M Edge 40 Pro1.232.2953.6191.460/4.6218.756
S Galaxy S23 Ultra1.191.4343.7381.518/4.69210.165
OnePlus 111.102.8553.6081.145/4.7228.899
GB = Geekbench 5

Rimeligt kamera med særligt én unik funktion

Motorola Edge 40 Pro
Motorola Edge 40 Pro minder på mange punkter om Samsung Galaxy S23+ (Foto: MereMobil.dk)

Hovedsensoren i kameraet er på 50 megapixels, der inkluderer optisk stabilisering. Det ledsages af 12 megapixels telefotolinse med 2x optisk zoom og en ultravidvinkellinse på 50 megapixels (114 grader), der tilmed kan bruges til makrobilleder.

I langt de fleste situationer, har jeg kunne skyde virkelig fine billeder og de 2x optisk zoom giver lige lidt ekstra kreativitet i fotosituationen.

Videokameraet har, i lighed med fotokameraet, optisk stabilisering, men samtidigt også en helt unik funktion, som jeg ikke husker at have set før. Vi taler om muligheden for at fastholde horisonten, hvilket gør, at du bogstavelig talt kan vende kameraet på hovedet, mens videoen stadig er i vatter. Det er vildt!

Ulempen er, at “Horizon Lock” kun understøttes i Full HD og ikke i 4K.

I videooptageren kan du aktivere ”autofokus tracking”, som fastholder fokus på et objekt i bevægelse.

Alt i alt et godt kamera, men uden de ekstra muligheder vi ser hos Samsung. Det er stadig Samsung Galaxy S23 Ultra, at du skal købe, hvis du ønsker det mest optimale mobilkamera i en Android-telefon.

Du kan se nogle af mine billeder herunder.

Billeder taget med Motorola Edge 40 Pro

Ikke mange trælse apps

Mange Android-telefoner er pumpet med bloatware, apps som brugeren ikke selv har valgt, men ikke Motorola Edge 40 Pro. Det er en næsten ”ren” telefon, hvor kun Googles standardapps og nogle enkelte Motorola-apps findes på telefonen, når du pakker den ud.

Du risikerer således ikke at have en masse tvivlsomme apps på telefonen, som kan ligge og snage i dine data, fordi du ikke lige har fået dem afinstalleret. Dette er særligt udbredt hos Xiaomi, men nok er topscorer i bloatware.

De fleste ekstrafunktioner, som Motorola har tilføjet, er gemt i Moto-appen så disse ændringer ikke gennemsnasker systemet. Et plus for mig.

En anden positiv ting er IP68-certificeringen, som gør Edge 40 Pro modstandsdygtig overfor støv, skidt og sand. Telefonen kan klare neddykning på 1,5 meter (ferskvand) i op til 30 minutter.

SÅDAN OPDATERES MOTOROLA EDGE 40 PRO: Telefonen er født med Android 13. Opdateringer er understøttet til og med Android 16. Der udsendes sikkerhedsopdateringer ind til 2027.

Ligheder med OnePlus 11

Motorola Edge 40 Pro og OnePlus 11 minder meget om hinanden. Mit bud er, at mange vil overveje, hvilken af disse der skal med hjem.

Den gode nyhed er, at begge telefoner er ret gode.

Motorola har ikke et firma som Hasselblad på kameraet, men tilbyder trådløs opladning, som OnePlus 11 ikke har. Et andet plus i Motorola-bogen er stabiliseringen af videoer taget til det ekstreme.

Når det kommer til opdateringer, så tilbyder OnePlus et år længere end Motorola.

På skærmdelen kommer Edge 40 Pro med 165 Hz opdateringshastighed, hvor OnePlus 11 maksimalt har 120 Hz. Til gengæld har OnePlus lidt flere pixels.

Ligheder og forskelle er til at få øje på, men vi er der, hvor der ”stort set” er tale om identiske produkter – more or less.

Læs også min test af OnePlus 11.

Se testen af Motorola Edge 40 Pro

Konklusion: Den kan jeg anbefale!

Edge 40 Pro anbefaler
Motorola Edge 40 Pro opdateres med nye Android-versioner i tre år (Foto: MereMobil.dk)

Motorola Edge 40 Pro (256 GB lagerplads) koster 6.699 kroner. Der fås ikke en 128 GB-udgave. Den tilsvarende OnePlus 11 koster omtrent det samme, men OnePlus har en lidt billigere version med 128 GB.

Jeg er der, hvor Motorola Edge 40 Pro isoleret set er Motorolas hidtil bedste og den kan sagtens konkurrere med Samsung Galaxy S23+, som er op til 1.000 kroner dyrere. I forhold til OnePlus 11, så kommer vi ikke udenom, at OnePlus trækker det længste strå med en længere periode, hvor der udsendes softwareopdateringer. Så vi er nede i marginalerne.

Bliver jeg spurgt, om jeg kan anbefale Motorola Edge 40 Pro, er svaret et rungende JA. Dette kan være forårets bedste køb, hvis du kan leve med, at telefonen kun opdateres i tre år.

5 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på Motorola Edge 40 Pro

Herunder kan du se dagspriserne på Motorola Edge 40 Pro.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Flot skærmbillede med høj opdateringshastighed
  • Kraftig ydelse
  • Godt kamera med ekstrafunktioner i videodelen
  • God samtalekvalitet; god højttaler lyd
  • Holder strøm hele dagen
  • Trådløs opladning
  • LYN-hurtig opladning – oplader medfølger
  • Android uden en masse blotware
  • IP-certificering; modstandsdygtig overfor vand og støv

Lidt at tænke over

  • Er 2x optisk zoom nok?
  • Hvor længe er det vigtigt, at telefonen opdateres?

Mere til historien

Hvis dit mobilbudget er mindre end cirka 7.000 kroner, så kan du overveje Motorola Edge 30 Pro fra sidste år. Denne har jeg set til under 4.000 kroner. Her kan du læse min test af Motorola Edge 30 Pro.

Motorola Edge 40 Pro
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Motorola på vej med nyt flagskib

En ny topmodel er på vej fra Motorola med masser af AI-features og fede specifikationer. Læs mere om Motorola Edge 50 Pro her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Motorola har lanceret nye budgetvenlige smartphones

Moto G Power 5G og Moto G 5G er de to nye budgetvenlige smartphones fra Motorola, som byder på store opgraderinger.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram