Brugt iPhone – den store guide

GUIDE: En billig iPhone kan være en brugt iPhone. Læs her hvad du skal tænke over, før du køber en brugt iPhone.

iPhone Xr
iPhone Xr fra 2018 har 6,1 tommer LCD-skærm, men også TrueDepth kamera, som gør Face ID muligt. iPhone Xr er efterfølger til iPhone X (Foto: Apple)

En iPhone er populær men også dyr. Hvis du gerne vil have en iPhone, men ikke har lyst til at betale fuld pris for den nyeste model, kan du overveje at købe en brugt iPhone.

Hvordan finder du en god brugt iPhone, og hvad skal du være opmærksom på, når du køber den?

Det giver denne guide svar på.

Brugt iPhone hos en forhandler

Flere forhandlere har brugte telefoner i sortimentet. Fordelen er, at du ofte sparer en del penge sammenlignet med nyprisen. Desuden er en brugt iPhone, købt hos en forhandler, omfattet af reklamationsret og garanti.

Selvom telefonen er billigere, kan du derfor stadig reklamere over den.

Brugte iPhones kaldes også ”refurbished”. Et udtryk for at telefonen er ”renoveret” og gennemtjekket. Hvis f.eks. et stik er i stykker, vil det være skiftet på en refurbished telefon.

Her kan du se et opdateret udvalg af brugte iPhones Sponseret link

Fordele og ulemper

  • Du skåner miljøet: Når du køber en brugt iPhone, bidrager du til at reducere elektronikaffald og CO2-udledning. Det skyldes, at produktionen af nye iPhones kræver mange ressourcer og energi.
  • Du får ikke den nyeste teknologi: En brugt iPhone vil typisk være en ældre model, som ikke har de nyeste funktioner som en ny model. Det kan betyde, at den er langsommere eller har dårligere kamera.

Køb en brugt iPhone hos en privat

Brugte telefoner, der sælges via Facebook, Gul & Gratis eller DBA, kan være udmærkede. Du kan sagtens gøre et godt køb. I nogle tilfælde er en brugt iPhone billigere på de private brugtsalgs-portaler end hos forhandlere.

Ulempen er, at produktet er ”købt som beset”. Er der noget galt hæfter du selv for udgifter en eventuelt reparation.

Køb aldrig en brugt iPhone, som du ikke har haft i hånden og set fungerer. Bedøm standen og køb i øvrigt ikke en iPhone, hvor skærmen er skiftet på et uautoriseret værksted.

Kan det betale sig at købe en brugt iPhone?

Ja! Hvis prisen er rigtig, er en brugt iPhone en fremragende idé. Selvom de miljømæssige perspektiver er vigtige, så er økonomien nok vigtigst.

Tjek brugtprisen op mod nyprisen via f.eks. Pricerunner, hvis det er en model, som stadig kan købes fabriksny.

Modeller som iPhone X og iPhone XR er stadig ret gode telefoner – og de har endda FaceTime til oplåsning og databeskyttelse. Desuden understøtter de den nuværende softwareversion iOS 16.

Generelt er udviklingen fra generation til generation forholdsvis lille. Derfor kan en iPhone med to-tre år på bagen stadig være en glimrende smartphone.

Sælg igen til en god pris

Hvis du passer godt på telefonen, er der en ret god chance for, at du om seks eller 12 måneder, kan høste en god pris, hvis du sælger den brugt.

Personligt vil jeg være varsom med at købe iPhone 8- og iPhone 7-serierne medmindre du ikke stiller de store krav til telefonen. Begge serier er så gamle, at de skal være meget prismæssigt attraktive, hvis du skal købe dem.

Det gode ved, at købe en iPhone er, at telefonerne er ret gode til at opretholde en forholdsvis høj pris, hvis vi sammenligner med produkter fra andre telefonproducenter.

VIDEO: Her kan du se den påskegule iPhone 14

Sådan genanvender Apple gamle iPhones

Mere til historien

Uanset om du køber ved forhandlere eller private skal du ikke købe iPhones, der ikke kan køre iOS 16. Du kan se listen over iOS 16-understøttede telefoner her.

Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
iPhone 16 Plus kommer måske i disse farver

Når Apple er klar med iPhone 16-serien til efteråret, så kan iPhone 16 Plus måske komme i syv forskellige farver.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram