Urrem til Apple Watch – er billige remme gode?

GUIDE: Hvorfor er en original urrem til Apple Watch så dyr? Jeg har prøvet billigere urremme til Apple Watch. Er de pengene værd?

Urrem til Apple Watch
Apple Watch Series 8 med Journey Leather Strap. I midten originalt sportsband fra Apple. Til højre Iconband fra Tech-Protect (Foto: MereMobil.dk)

Jeg bliver gang på gang overrasket over priserne på en ny urrem til Apple Watch – dem som Apple sælger på deres officielle webshop.

En læderrem koster 1.329 kroner. Metallænken og Sololoop ligger til 929 kroner, mens du skal betale 429 kroner for en sportsrem.

En urrem til Apple Watch koster altså op mod halvdelen af prisen for det billigste Apple Watch. Det er jo vanvittig? Eller er det?

Der findes billige alternativer til Apples urremme. Dem har jeg set på.

De billige urremme til Apple Watch

Apple Watch Series 8
Apple Watch Series 8 med Journey Leather Strap (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har testet fire billige urremme til Apple Watch. Billige i den forstand, at de koster omkring en tredjedel mindre end de originale urremme.

Originale Apple-remme

  • Sportsrem: 429 kroner
  • Metalrem: 929 kroner
  • Læderrem: 1.329 kroner
  • Sololoop: 929 kroner

Billigere alternativer

  • Iconband fra Tech-Protect: 129 kroner (minder om sportsrem)
  • Melanseband fra Tech-Protect: 199 kroner (minder om metalrem)
  • Leather Strap fra Journey: 449 kroner (minder om spænderem i umbra)
  • Loop fra Puro: 249 kroner (minder om sololoop)

Du kan finde en billig urrem til Apple Watch her Sponseret link

SÅ GODE ER DE BILLIGE REMME: Kvaliteten af de fire alternative remme er, i forhold til prisen, ret fin. Sololoop-alternativet er ikke så lækkert i vævningen. Bagsiden af lukningen på Iconband napper ind imellem lidt i huden. Læderet på Leather Strap er temmelig stift. Når det er sagt, så er de alle brugbare. Jeg ville selv turde købe dem, som alternativer til den originale urrem.

Mit råd er: Når du modtager remmen, så pak forsigtigt op og vurder kvaliteten. Du skal returnere varen, hvis du ikke er tilfreds.

Derfor skal du købe en uoriginal rem til Apple Watch

Du køber en billig urrem, hvis du vil have flere forskellige udtryk at skifte imellem, så remmen passer bedre til din tøjstil.

Det kan være, at det til festen i jakkesæt eller kjole ikke er så fedt med en pangfarvet sportsrem. Ved at have f.eks. flere alternative sportsremme, kan du til dagligt matche urstilen med dit tøj

Der er naturligvis også et økonomisk aspekt; du vil ikke betale  mange penge for en ny eller en ekstra urrem til Apple Watch.

Billigere produkter har typisk ikke undergået den samme kvalitetskontrol som Apples eget produktudvalg. Derfor anbefaler jeg, at du løbende giver din rem et ”sikkerhedstjek” – særligt omkring hæftningerne på uret og ved lukkemekanismen. Det ville jo være brandærgerligt, hvis du smadrer dit Apple Watch som følge af en dårlig rem.

LÆS OGSÅ: Her er min store test af Apple Watch Series 8

Hvorfor er remme SÅ meget billigere

Billige remme til Apple Watch har ikke den samme høje kvalitetsfølelse som de originale remme. Desuden er indpakningen ringere; nogle remme kommer bare i en plasticpose.

Nogle af forskellene er:

  • Kvaliteten af hæftningerne på uret er dårligere
  • Lukkemekanismerne kan være ringere udført
  • Lædermaterialerne og stofvævningerne er tyndere
  • Ved lang tids brug bliver materialerne hurtigere slidte

Hold dig langt væk fra de HELT billige remme

Nu har jeg prøve nogle fornuftige alternative urremme til Apple Watch, hvor prisen stadig er ”lidt høj”, men hvor kvaliteten står ret fint mål med udgiften.

På Ebay kan du finde remme til under 30 kroner og farveudvalget er ENORMT. 

Jeg har ikke prøvet dem, men jeg er ret sikker på, at du får præcis, hvad du betaler for. Personligt ville jeg aldrig bestille disse helt billige remme.

ANMELDELSE: Vi har testet det billige Apple Watch SE

DISCLAIMER: Urremme til denne guide er stillet til rådighed af Mobilcovers.dk. Leverandøren har ikke haft redaktionel indflydelse.

Se testen af Apple Watch Ultra

Mere til historien

En urrem til Apple Watch skal passe til den specifikke størrelse urkassen. Nogle modeller kan dog dele de samme remme. Tjek størrelsen på dit ur inden du køber en ny urrem.

Bose garanterer lydkvaliteten i nyt headset – Moto Buds+

TEST: Lyd fra Bose! Feel the bass! Det lyder lovende og Motorola Moto Buds+ skuffer da heller ikke.

(mere…)
Her er Moto Buds+ med lyd fra Bose

Motorola er klar med et nyt headset, hvor Bose har hjulpet med at finjustere lyden.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram