Smartkøkken: Kogepladerne som gør alle til mesterkok

EP118: Jeg har testet en dansk (smart)køkkenopfindelse. Jeg besøger Ztove, hvor vi går tæt på stegning af bacon og andre hovedretter.

Podcast smartkøkken Ztove

Hvorfor bliver den første pandekage altid dårlig? Svaret er simpelt: Temperaturen er ikke den rigtige, fordi graderne sejler på et induktionskomfur.

Robotingeniøren Peter Favrholdt fra Odense har brugt de seneste syv år på at udvikle teknologi til kogegrej- og pander, så temperaturen kan styres med en nøjagtighed på én grad.

Flere af de store køkkenudstyrsproducenter har forsøgt med noget tilsvarende, men det er aldrig lykkedes.

En 4,8-score på Trustpilot vidner om, at ingeniøren har skuret et smartkøkken-system sammen, som fungerer ude hos madentusiaster.

Ztove imponerer som oftest

Ztove er navnet på et appstyret kogepladesystem. Det er et stykke teknologi, som indbygges i en eksisterende induktionskogeplade fra f.eks. AEG eller Electrolux. Kogepladen ”taler” trådløst med gryder og pander, der indeholder sensorer. ’Limen’ i systemet er en app.

Den optimale temperatur for tilberedning af bacon er 175 grader. Kyllingefileter er bedst på 165 grader. Ved at holde den optimale temperatur under tilberedningen, bliver resultatet ens hver gang.

Præcisionen gør, at du kan stege i smør uden det branker, bruge komfuret til sous vide blot i en gryde eller friturestege uden risiko for, at olien koger over.

Selv madkunstens skræk, hjemmelavet bearnaisesovs, kan trylles frem på få minutter i øvrigt uden den hysteriske pisken og ondt i armen, som denne sovsetype ellers er berygtet for.

De fleste retter i Ztove-appen lykkedes rigtigt godt. Mit glansnummer er at tilberede pommes frites fra frost direkte i kold olie på 12-15 minutter. Resultatet er bedre end på grillbaren. 

Sandheden er, at jeg har brugt systemet jævnligt, men langt fra til det hele. Nogle ting er stadig hurtigere at lave på den gammeldags facon

Kom bagom Ztove

I denne podcastepisode besøger jeg Ztove hvor Peter Favrholdt fortæller om, hvor svært det er at udvikle noget, som ingen før er lykkedes med.

Du kommer også tæt på systemet, hvad det kan – og ikke kan bruges til.

Jeg håber, at du synes episoden er spændende.

Ztove kan monteres i en eksisterende kogeplade for cirka 6.000 kroner, men sælges også som helt færdige kogeplader med tilhørende kogegrej.

Mere til historien

Det vilde ved at bruge Ztove, at du kan koge f.eks. kartofler og risengrød, der når HELT op til kanten af gryden, uden det koger over. Risengrøden brænder i øvrigt ikke på i bunden.

Apple Watch Ultra 2: Den svære to’er

PODCAST: Apple Watch Ultra 2 er et solidt ur, men det mangler wow-effekten. Hør min episode om Watch Ultra 2 her.

(mere…)
Populære TV 2’s podcasts kræver adgang til Podimo

TV 2 oplyser, at det fremadrettet kræver abonnement hos Podimo, hvis man vil lytte til nogle af de mest populære podcasts fra TV 2.

(mere…)
Så vigtige er softwareopdateringer til din telefon

PODCAST: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere opdateres? Her er svaret.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
I dybden med OnePlus 12 og 12R

PODCAST: Jeg fortæller om OnePlus' nyeste modeller. Hør også når jeg overrasker Ida på 9 år med hendes første telefon.

(mere…)
Facebook lockout og lidt om Galaxy S24+

Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram