Derfor er Pixel Androids svar på en iPhone

EXPLAINER: Google Pixel er Android-platformens svar på en iPhone. Se med og forstå hvad Pixel-telefoner er og står for.

Pixel er Googles egen telefon, som Google selv har udviklet. Det er Android-platformens svar på en iPhone.

Der er flere ligheder mellem Google og Apples måde at lancere telefoner på.

  • Hardware: Google har selv udviklet hardwaren – præcis som Apple selv står bag hardwaren på iPhone.
  • Software: Android er som Google oprindeligt har tænkt det. Ingen skins, overlays, mystiske apps (fra andre end Google). Sådan er Apples tilgang også på iOS-systemet.
  • Processor og chipset: Google Tensor chipset er udviklet af Google – her har Apple deres A-serie og M-serie chipsets, som de står bag.

Det er første gang i 6 år, at Google sender en telefon på markedet i Danmark, men nu er Pixel endelig i Danmark.

ANMELDELSE: Pixel 7 Pro blæste mig bagover

Kontrollen betyder alt

I sin tid beskrev Apple-grundlæggeren Steve Jobs, at det giver unikke muligheder for stabilitet, hastighed og batteritid, når man selv har kontrollen over hardwaren og softwaren.

I nyere tid har vi set, at hvis en producent selv udvikler processor og chipset, så giver det nye muligheder. Google bruger blandt andet deres Tensor-chipset til særlige funktioner i kameraet.

Apple har vist hele computerverdenen, hvor meget mere en computer kan yde (og bruge mindre strøm), når processor og chipset er i deres egne hænder.

LÆS OGSÅ: Her kan du møde Pixel 7 Pro

OPDATERINGER I 5 ÅR:  Google lover 5 års opdateringer af sikkerhedslaget i telefonerne. Det betyder, at der er garanti for vedligeholdelse indtil 2027. Det er den længste opdateringsperiode blandt alle de producenter, som anvender Android-systemet. Selve Android-platformen bliver opdateret indtil 2025.

Android ødelægges af andre

Android-systemet er, i sin oprindelige form, fuldt ud lige så godt som iOS på iPhone. Desværre har Android gennem tiden fået meget dårlig omtale.

Google har selv skylden. Systemet afleveres til producenterne, som et langt stykke hen ad vejen kan gøre, hvad de vil.

Vi har set hvordan Android smadres af ændringer i systemet samt skins/overlays på toppen – og installation af bloatware (uønsket software) ud over Googles egne apps.

Nogle telefoner er ikke i tide blevet stoppet i kvalitetskontrollen – og i sidste ende står kunderne med en halvlunken eller dårlig oplevelse og føler, at de har spildt deres penge.

Og så har vi slet ikke talt om softwareopdateringerne, der over tid har været mangelfulde eller fraværende.

Heldigvis er der også mange gode Android-telefoner, men selv Samsung har historisk set haft alt for mange telefoner på markedet, hvor softwaren bare er klasket ind på hardwaren med lukkede øjne. Det gælder i øvrigt også for konkurrenterne.

Vil Google tage det lange seje træk?

I Danmark sælger iPhone sig selv – se f.eks. hitlisten for september – Samsung sælger også uden de store problemer, dog ikke på Apples niveau.

Pixel kommer IKKE til at sælge, hvis ikke Google kaster (mange) markedsføringskroner ind i markedet. At telefonerne kommer hos Telia, Call Me, Elgiganten og på Googles egen webshop, betyder ikke, at de vil flyve ud af butikkerne. Stort set ingen aner hvad Pixel er.

Hvis ikke Google understøtter markedet, så bliver tilstedeværelsen af Pixel-telefoner i Danmark nok en stakket frist; hvis ikke Pixel sælger, vil Google jo nok ikke bruge kræfterne her i landet.

LÆS OGSÅ: Pixel 6a er Googles mellemklasse-telefon

Hvorfor trykker Google ikke på speederen?

Jeg tror, at Google lancerer i få lande for ikke at kannibalisere Android.

Hvis nu Pixel blev lanceret i f.eks. 100 lande gennem alle operatører og salgskanaler, mon så ikke at samarbejdspartnerne på Android – særligt Samsung – ville ringe til Google og spørge ”hvad de har gang i”? Mon så ikke Samsung i højere grad ville overveje en selvstændig mobilplatform?

Alternativet er, at Google trykker så hårdt på speederen og satser på at udkonkurrere samarbejdspartnerne omkring Android. Det er nok tvivlsomt om de tør det.

PIXEL ER KUN I FÅ LANDE: Google Pixel 7 og Pixel 7 Pro lanceres i 16 lande. Til sammenligning er iPhone tilgængelig i omkring 175 lande.

Jeg håber, at Google mener Pixel-lanceringen alvorligt og for alvor stepper op. Android fortjener, at almindelige slutbrugere prøver, hvor god platformen rent faktisk er.

Se testen af Pixel 7 Pro

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Pixel-telefonerne kommer med Crash Detection, hvor telefonen kan registrere, hvis man er involveret i et alvorligt trafikuheld. Funktionen vil også virke i Danmark. Apple lanceres en tilsvarende feature i iPhone 14-serien.

Chromebook-sagen: Digitale redskaber i undervisningen er i fare

Den langstrakte sag om brugen af Chromebooks og Google Workspace i folkeskolen trækker endnu en gang ud.

(mere…)
Googles næste foldbare får måske nyt navn

Google Pixel Fold var den første foldbare fra Google. Nu går rygterne på, at efterfølgeren får et andet navn. Læs mere om det her.

(mere…)
Google Magic Editor på vej til alle – også iPhone og iPad

Googles AI-fotoværktøj, Magic Editor, er på vej til Android-telefoner, samt iPhone og iPad i løbet af maj.

(mere…)
Google Pixel 8a er lækket i flere farver

Den kommende Google Pixel 8a er blevet lækket, hvor den afsløres i fire forskellige farver. Se billedet her.

(mere…)
Android 15 er ude i beta – se nyhederne

Google har sendt første betaversion af Android 15 ud til offentligheden. Se hvordan du får den.

(mere…)
Ny “find min mobil” virker offline

Google er begyndt udrulningen af den nye "Find My Device". Også dine hovedtelefoner vil kunne spores.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram