Den bedste digitale fotoramme er Frameo

TEST: Del billeder fra telefonen på en digitale fotoramme. Frameo er den bedste digitale fotoramme, du kan købe.

Fotoramme med Frameo
Se efter fotorammer med Frameo-software (Foto: Frameo)

Vi har i noget tid haft en digital fotoramme stående. Vi var spændte på, hvad den kunne byde på, som eksempelvis en Google Nest Hub ikke kan.

Nest Hub kan også benyttes som til fotos, men denne er koblet op på én Google-konto og viser kun billeder fra en valgt mappe i Google Fotos. Med Frameo kan alle sende billeder til fotorammen.

Fotorammer med Frameo er en oplagt gaveidé til bedsteforældre eller lignende. Er man flere søskende kan alle installere appen på telefonen, der parres med rammen. Så kan bedsteforældrene automatisk få billeder af alle børnebørnene, selvom de bor forskellige steder i landet.

Det eneste fotorammen kræver er en internetforbindelse.

Hvad er Frameo? Frameo er en dansk virksomhed som står bag softwaren til en række fotorammer. Det betyder, at man kan finde fotorammer i flere forskellige prisniveauer og kvaliteter. Modsat en række andre digitale fotorammer, som kræver USB-stik, SD-kort eller lignende, så kan du snildt via Frameo-appen ændre billedet på fotorammen. Den digitale fotoramme kan indeholde over 10.000 billeder. Indholdet lagres på fotorammen og ikke i ”skyen” eller andet.

Sådan kan Frameo bruges

Det er muligt at skrive en tekst til billedet, som vises på rammen. Det kunne eksempelvis være et billede af lille Bastians mål til fodbold. Så kan der skrives til bedste forældrene: -”Så fik Bastian scoret endnu et mål 😊”.

Efterfølgende kan bedstemor (fra rammen) sende en reaktion til billedet. Så ved man som afsender også, at hun faktisk har set det.

Når man sender et billede til en fotoramme via appen, så vælger man en del af billede, som skal have fokus, så det skaleres rigtigt på modtagerskærmen.

På rammen vises en ”notifikation” i øverste venstre hjørne, der viser, når nye billeder er tilgængelige. Nye billeder kommer dog med i rotation, så snart de modtages, uden der skal trykkes på noget.

Det er muligt at vælge, hvor lang en ”rotation” skal være. Tiden på rotationen af billeder kan indstilles til mellem 10 sekunder og 30 minutter – man kan også altid ”swipe” manuelt.

Det er muligt at sende små videoklip. Som afspilles – med eller uden lyd. Det vælger man selv.

Fotorammen kan benyttes horisontalt eller vertikalt. Det er også muligt at vælge, om den skal stå på et bord eller hænge på en væg. Strømtilslutning er dog påkrævet.

Kan klare sig uden internet

Har du ikke internetforbindelse er du ikke helt på r*v.. med Frameo. Den kan nemlig fyldes med billeder uden netadgang. Nogle af rammerne på markedet understøtter import og backup via et hukommelseskort. Dette er selvfølgelig vigtigt lige at dobbelttjekke, når man køber rammen.

Snedigt og smart…

En super smart løsning på Frameo-rammen er, at man kan justere hvilke timer af døgnet rammen skal være aktiv.

Man kan selv bestemme at den eksempelvis er slukket, mens man er i skole/på arbejde og om natten. Så den eksempelvis er tændt fra kl. 15.30-23.00 i hverdagene, mens den i weekenden er tændt hele dagen.

Fotoramme med Frameo
Fotorammer med Frameo-software opdaterer sig selv, når de modtager nye billeder, der findes til dem via en app (Foto: Frameo)

Stort udvalg af Frameo-rammer

Udvalget af digitale fotorammer med Frameo-softwaren er stort. Rammerne kommer fra forskellige producenter.

Det betyder, at fotorammerne findes i et væld af størrelser og designudtryk. Det kan eksempelvis være med sort, hvid eller træfarvet ramme. Størrelserne er fra 10,1 til 15,6 tommer. Desværre er opløsningen kun 1.280 x 800 pixels.

Det er vigtigt, at du går ud og kigger på udvalget hos din lokale forhandler. Det kunne være Elgiganten, Power eller lignende. Det er den eneste måde hvorpå du kan bedømme skærmkvalitet og design.

Priserne varierer fra omkring 600 kroner og op til 2.200 kroner.

Vi har haft testet Frameo på en Denver 10,1 Frameo Social Photo Frame, som har en pris på 789 kroner. Den har 16 GB indbygget hukommelse og mulighed for microSD-kort til import og backup – dette medfølger ikke.

Konklusion: Digital fotoramme – vælg Frameo!

Frameo fotoramme
En fotoramme med Frame software er værd at købe

Efter vi har testet Frameo er vi ikke i tvivl. Ønsker du en digital fotoramme enten til dig selv eller som gaveidé, så er en ramme med Frameo-softwaren det eneste rigtige.

Modsat digitale fotorammer, hvor du skal benytte et SD-kort, USB-stik eller andet, så får du brugt og opdateret Frameo-rammen.

Frameos stærkeste side er, at den er virkelig god til at være den bedste digitale fotoramme med et let forståeligt koncept.

Der er mulighed for at lave en backup eller benytte SD-kort, hvis du har givet rammen i gave til din gamle mormor, som ikke har internetforbindelse.

Det er yderst genialt, at man kan sende tekst med til billederne og modtageren kan sende en reaktion. Så kan selv en gammel bedsteforælder uden smartphone få billedet af den lille guldklump og sende et hjerte eller en smiley retur.

Der er stor forskel på rammerne, når man ser på prisforskellene. Den vi har testet, er i den ”lavere” ende af prisniveauet, da den fås til lige under 800 kroner. Vi har været yderst tilfredse med billedkvalitet, hastighed og lignende.

Mere til historien

Hvis du vil have en fotoramme som har mange flere funktioner, så kan du overveje Nest Hub fra Google. Du kan læse om Nest Hub her.

Frameo fotoramme
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram