Apple er klar til at droppe Lightning-stikket

Apple har netop sagt, at de vil følge reglerne på det europæiske marked, hvilket kan betyde, at vi får en iPhone med USB-C.

USB-C Lightning-stik
USB-C og Lightning-stikket ved siden af hinanden. Lightning-stikket bruges i dag i iPhones, men i fremtiden vil der måske være USB-C-stik – i hvert fald på det europæiske marked. (Foto: MereMobil.dk)

Apple er kommet med det, som er det tætteste vi har hørt på en bekræftelse af, at Apple vil rette ind i forhold USB-C stikket til opladning.

I et interview med The Wall Street Journal udtaler Greg Joswiak, fra Apple Marketing, sig ret direkte om fremtiden for Lightning-stikket. Det skriver The Verge.

-“Selvfølgelig bliver vi nødt til at overholde, vi har ikke noget valg.”

Der blev også spurgt ind til, hvornår Apple vil være klar med en iPhone med USB-C.

-”Europæerne er dem, der dikterer timingen for europæiske kunder,” lød det fra Joswiak.

Dermed vil det formegentlig først ske i 2024, hvor de nye EU-regler træder i kraft.

USB-C på vej til iPhone

Der har siden 2009 været debat i Europa-Kommissionen om, at man ønskede en universaloplader. Da snakken om opladere startede i EU var der 30 forskellige opladere. Inden for telefoner har vi reelt kun to tilbage.

Tidligere i oktober blev det endeligt vedtaget i EU-parlamentet, at man skal have ét fælles stik.

LÆS OGSÅ: Nu skal Apple rette ind – opladecirkus slutter

Apple har tidligere protesteret, men uden held. Det betyder, at Apple fra efteråret 2024 skal have USB-C implementeret i deres telefoner, hvis de skal sælges i EU.

Tidligere i år skrev vi at Apple, ifølge Bloomberg, var ved at teste en udskiftning af Lightning-porten på iPhone til fordel for USB-C. Om der er hold i de rygter, er uvist.



Udviklingen kan ”redde Apple”

Apple kan blive ”reddet” af udviklingen. Det skal forstås på den måde, at de kan undgå USB-C-porten, hvis al opladning i 2024 foregår uden en oplader med stik.

Så hvis Apple går all-in på trådløs opladning, kan det betyde, at de kan undgå USB-C-porten.

I interviewet med Wall Street Journal nægtede Joswiak også, at svare på om iPhones, der sælges uden for EU også vil få USB-C.

Det er i mobilbranchen ikke unormalt, at der lanceres forskellige varianter af en telefon. Eksempelvis har Samsung i mange år benyttet forskellige processorer. På det amerikanske marked har de haft Snapdragon fra Qualcomm på Galaxy S-serien, mens vi på vores markedsområde har haft Samsungs eget Exynos-chipset.

Trådløs opladning sejler

Andre producenter har allerede USB-C, men OnePlus, Xiaomi og Motorola har implementeret deres egen teknologi i trådløsopladning. Det betyder de har kraftigere opladning end de 15 watt, som standarden er.

Joswiak gjorde det klart, at Apple ikke er glade for at blive tvunget til at skifte. De har generelt valgt at stole på ingeniører fremfor blot at vælge hardwarestandarder. Han fortalte også, at han personligt ikke tror på argumentet om, at det vil betyde mindre elektronik-affald. Da opladere skiftes i ny og næ – uanset hvilken standard de er.

Han oplyste ikke, om Apple vil forsøge at undgå USB-C ved at finde andre løsninger. Han meldte dog klart ud, at Apple vil følge lovgivningen på det europæiske marked.

Apple har i dag USB-C i alle Mac-computere såvel som de fleste iPads. Opladerne til iPads har i dag et USB-C stik som udtag.

Mere til historien

I 2026 udvides EU-reglerne til også at omfatte bærbare computere.

Apple går efter rettigheder til VM i klubfodbold

Streamingtjenesterne går efterhånden mere og mere efter diverse sportsrettigheder, da der er "kunder i sport". Nu går Apple efter nye fodboldrettigheder.

(mere…)
Apple Vision Pro salget skuffer

Vision Pro fra Apple har været meget hypet, men salget af headsettet er yderst skuffende og nu nedjusteres forventningerne markant.

(mere…)
Apple annoncerer nye enheder

Nu kommer der ny hardware fra Apple, som netop har bekræftet datoen.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
Apple har stoppet produktionen af Fine Woven-produkter

RYGTE: Apple har angiveligt stoppet produktionen af covers, kort- og AirTag-holdere og urremme i Fine Woven.

(mere…)
iOS 17.5 er på vej – her er nyhederne

Apple har udgivet den anden betaudgave af iOS 17.5. Vi har set på de største nyheder i opdateringen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
23 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram