OnePlus 10T – en billigere OnePlus 10 Pro

Den mangler lidt for at være en topmodel. Til gengæld er prisen interessant og du får den helt nye Snapdragon processor. Se hvilke forskelle der er på OnePlus 10T og OnePlus 10 Pro her.

OnePlus 10T
OnePlus 10T kan købes i Danmark fra den 25. august 2022 (Foto: OnePlus)

I slutningen af august kan du købe OnePlus 10T, som er en spin-off-model lavet ud fra topmodellen OnePlus 10 Pro, der kom i foråret.

Et kig på design, skærmstørrelse og specifikationerne gør det svært at få øje på, hvorfor man enten skulle udskifte sin OnePlus 10 Pro eller købe en OnePlus 10 Pro.

Prisen på OnePlus 10T er nemlig rigtigt interessant og prissætningen samt specifikationer udraderer nærmest behovet for topmodellen. Naturligvis kan der nørdes i detaljer, men mit bud er, at disse detaljer i praksis vil betyde meget lidt for oplevelsen af telefonen.

En af detaljerne er, at skærmopløsningen er lidt ringere på 10T. Der er intet optisk zoom og så mangler den trådløs opladning.

Den billigste OnePlus 10T koster 5.499 kroner, mens OnePlus 10 Pro lige nu koster omkring 7.000 kroner for en tilsvarende konfiguration.

Forskel i kameraet

OnePlus 10T
Hovedsensoren er den samme, som findes i i OnePlus Nord og Nord 2T. Nothing Phone 1 benytter også denne sensor (Foto: OnePlus)

OnePlus 10 Pro er uden tvivl kamera-flagskibet fra OnePlus netop nu. Det er da også den eneste, som har Hasselblad-klistermærket på kassen.

Du får et kamera i OnePlus 10T, der på hovedsensoren matcher, hvad vi så på OnePlus Nord 2T – altså i princippet en dårligere kamerasensor. Hvor meget det reelt betyder, er nok ikke det store. Da jeg anmeldte OnePlus Nord 2T, var jeg ret tilfreds med kameraoplevelsen. Det bliver jeg nok også her.

Du får desuden en ultra vidvinkelsensor, der også kan benyttes som makrosensor.

Det er i øvrigt samme kamerasensor, der sidder i Nothing Phone 1, som en af OnePlus’ grundlæggerne fornyeligt har lanceret.

INGEN LYDKNAP: OnePlus 10T kommer uden den såkaldte ‘alertslider’, der ellers er en unik funktion for OnePlus’ telefoner. OnePlus har tidligere sagt, at ‘alertslider’ er fjernet for at give plads til anden teknologi i telefonen.

Fuld opladning på 19 minutter

Der sker meget omkring opladningsteknologier lige nu. I april anmeldte jeg Xiaomi 12 Pro, som med en 120 watt oplader lovede en fuld opladning på 18 minutter. I praksis viste det sig, at du nok skulle forvente en lille halv time, inden batteriet var helt fyldt. Det er dog stadig vildt hurtigt.

OnePlus 10T kommer med 150 watts opladning. Her er løftet en fuld opladning på 19 minutter. Batteriet har 200 mAh mere kapacitet end batteriet i Xiaomi 12 Pro, hvilken nok er med til at forklare det ekstra minut.

Du skal her huske, at det er op til 150 watt. Det er kun i peaks, at opladeren kommer op på de 150 watt.

Med Xiaomi-telefonen ændrede mine opladevaner sig. Bare 10 minutters opladning under morgenmaden, var ofte alt rigeligt til at holde strøm i mange timer. Med en fuld opladning på under en halv time, giver det ikke længere mening at oplade om natten.

Du må undvære trådløs opladning på den nye OnePlus telefon.

NY BILOPLADER: Samtidigt med præsentationen af OnePlus 10T afslørede OnePlus også en ny biloplader, der kan oplade telefonen med 80 watt. Denne koster 499 kroner.

Ydelse og varmeudvikling?

OnePlus 10T
Qualcomm Snapdragon 8+ er motoren i 10T. Det er opgradering fra Snapdragon i OnePlus 10 Pro (Foto: OnePlus)

Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 processoren udvikler utroligt meget varme. Det var som sådan ikke et stort problem på OnePlus 10 Pro, hvor OnePlus også slog på, at telefonen havde et nyt kølesystem.

Mine tests af flere telefoner baseret på Snapdragon 8 Gen 1 har vist, at Qualcomm har STORE udfordringer med varmeudviklingen fra processoren. Det værste eksempel så jeg på Sony Xperia 1 IV, hvor processoren i halvdelen af tiden i en stresstest, skruede ned for ydelsen alt imens telefonen blev virkelig varm.

OnePlus 10T har Snapdragon 8+ processor, der udvikler knapt så meget varme. Også her nævner OnePlus et særligt kølesystem. Hvilken effekt det har, vil min kommende test af telefonen vise.

Jeg testede fornyligt den kompakte Asus Zenfone 9 med Snapdragon 8+. Her klarede mine tests af varmeudviklingen sig godt, så det tyder på, at Qualcomm har foretaget nogle optimeringer.

ANMELDELSE: Zenfone 9 er en lille kompakt Android med MANGE kræfter

TIDLIG VURDERING: Du får ikke en reel topmodel med OnePlus 10T, da der ikke er optisk zoom og trådløs opladning. Du får derimod en mobil med markedets nyeste processor og en af markedets hurtigste telefoner til opladning. Prisen er med til at retfærdiggøre OnePlus 10T. Det er telefonen til dig, der vil have mere end en mellemklassevare, men som ikke er parat til at betale en del ekstra for at nå ganske få procent ekstra på specifikationsarket.

Det koster OnePlus 10T

Du kan fra den 25. august 2022 købe OnePlus 10T i Danmark. Telia, Call Me, Telenor, CBB og 3 de operatører som tager telefonen i sortiment. Derudover kan den købes hos Proshop og Power.

  • 8 GB RAM / 128 GB lagerplads: 5.499 kroner
  • 16 GB RAM / 256 GB lagerplads: 6.299 kroner

Farvemulighederne bliver sort og grøn (Moonstone Black / Jade Green).

I forsalgsperioden giver OnePlus et sæt Nord Buds til en værdi af 399 kroner med ved købet af telefonen.

ANMELDELSE: Her kan du læse vores test af OnePlus 10T

Specifikationer: OnePlus 10T

  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8+ Gen1
  • Skærm: 6,7 tommer, AMOLED, 120 Hz, Gorilla Glass 5
  • Opløsning: 1.080 x 2.412 pixels, 20.1:9, HDR10+, 120 Hz dynamisk
  • Frontkamera: 32 megapixels, f/2.74
  • Kamera 1: Hovedsensor – 50 megapixels, f/1.8, 23 mm, OIS/EIS
  • Kamera 2: Ultravidvinkel – 8 megapixels, 120 grader
  • Kamera 3: Makro 2 megapixels, afstand: 2-4 cm.
  • RAM: 8 GB / 16 GB (LPDDR5)
  • Lagerplads: 128 / 256 GB
  • Tilslutninger og sensorer: Bluetooth 5.3 (aptX), Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6, dual-band, NFC, VoLTE, VoWiFi, GPS, A-GPS, Glonass, Galileo, Beidou, USB-C, fingeraftrykssensor undrer skærmen
  • Batteri: 4.800 mAh
  • Mål: 163 x 75,37 x 8.75 mm
  • Vægt: 203,5 gram
  • Opladning: 150 watt via kabel – 160 watt oplader medfølger
  • Trådløs opladning: Nej
  • IP-certificering: Nej
  • Styresystem: Android 12, OxygenOS 12.1

Mere til historien

Ved salgsstarten er OnePlus 10T baseret på Android 12 og brugerfladen OxygenOS 12.1. Senere følger en opdatering til OxygenOS 13.

Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Nye OnePlus-telefoner på vej – de seneste rygter

Det ventes, at vi inden for de næste måneder får mindst to nye OnePlus-modeller.

(mere…)
OnePlus Nord 5 er snart på vej

RYGTE: OnePlus Nord 4 springes over. OnePlus ventes at gå direkte på 5’eren.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Udfordrer Samsung på batteritid – mød OnePlus Watch 2

OnePlus Watch 2 imponerer på batteritiden, der sætter Samsung Galaxy Watch og Apple Watch til vægs.

(mere…)
Der teases for OnePlus Watch 2

Skal man tro de seneste rygter, så er OnePlus klar med et nyt smartwatch i næste uge, der ventes at hedde OnePlus Watch 2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram