Ny dato for afsløring af Motorolas nye supermobiler

Efter den noget kryptiske – og ikke mindst mystiske – aflysning skulle Motorola være klar med ny dato for lanceringen.

Motorola Edge 30
Motorola Edge 30 er ifølge vores anmelder “konge” i mellemprisklassen, men bliver Razr 2022 og X30 Pro også “konger” blandt de dyre smartsphones? (Foto: MereMobil.dk)

Kun få timer før lanceringen af Razr 2022 og X30 Pro aflyste Motorola uden forklaring begivenheden, som var programsat til den 2. august 2022.

Men nu er der kommet en ny dato for afsløringen af de to supermobiler.

Ifølge mediet GSMarena vil afsløringen ske den 11. august.

Det har topchefen i Lenovo, der ejer Motorola, Chen Jin meddelt. Samme Chen Jin lagde forleden et mystisk slør ud over den pludselige aflysning, da han blandt andet kryptisk udtalte:

– “Jeg er ked af at meddele, at lanceringen af ​​de nye Moto-produkter […] er blevet aflyst af en eller anden grund. Vi håber stadig oprigtigt at bringe nye moto-produkter til alle og stadig være den Moto, som kinesiske brugere kan lide.”

Udtalelsen var en maskinoversættelse af et indlæg på det rent kinesiske mikro-bloggingsite Weibo. Det er også Weibo, som GSMarena bruger som kilde for den nye lanceringsdato.

Den virkelige årsag til aflysningen får vi nok aldrig en forklaring på, men der blev hurtigt spekuleret i, at der var en sammenhæng med formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosis besøg på Taiwan.

To flagskibe med et smæk

Razr 2022 og X30 Pro vil formentlig flytte på balancen i kampen blandt de eksklusive smartsphones.

Således har Motorola blandt andet ladet sive, at både Razr 2022 og X30 Pro vil være bestykket med Snapdragon 8+ Gen 1, mens X30 Pro skulle få et primært kamera på 200 megapixels.

Med Snapdragon 8+ Gen 1 vil Razr 2022 formentlig være den mest kraftfulde foldbare telefon på markedet, mens X30 Pro med et kamera på 200 megapixels vil blive den første smartphone med så stor en opløsning.

I maj lancerede Motorola modellen Edge 30, som du kan læse anmeldelsen af her. Se også videoanmeldelsen herunder:

Mere til historien

Nok har Motorola præsteret en “konge” med Motorola Edge 30 og nok kommer Razr 2022 og X30 Pro til at sætte ny standard blandt topmodellerne, men for alvor at komme ind på top-10-listen i Danmark kommer Motorola nok ikke foreløbig. Her styrer – traditionen tro – ikke mindst Apple, men også Samsung.

Motorola på vej med nyt flagskib

En ny topmodel er på vej fra Motorola med masser af AI-features og fede specifikationer. Læs mere om Motorola Edge 50 Pro her.

(mere…)
Motorola har lanceret nye budgetvenlige smartphones

Moto G Power 5G og Moto G 5G er de to nye budgetvenlige smartphones fra Motorola, som byder på store opgraderinger.

(mere…)
Nu skal Motorola-telefoner være stærkere

Et nyt tiltag skal gøre alle nye smartphones fra Motorola mere holdbare.

(mere…)
Motorola klar med 3 nye lavprismodeller

Tre nye Motorola Moto G-modeller henvender sig til dig, som ikke vil betale mere end 1.000-1.400 kroner for mobilen. Mød dem her.

(mere…)
Billeder afsløret af kommende Motorola Razr

Det ventes, at Motorola er klar med en ny Razr senere i år. Se billedet her.

(mere…)
Motorola giver mobiler årets hotteste modefarve

De roste Motorola modeller Edge 40 Neo og Razr 40 Ultra kommer nu i en nøje udvalgt farve.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram