Ny vild gamerserie: Asus ROG Phone 6

ROG Phone 6-serien fra Asus er nu en realitet. Du kan se specifikationerne på den vilde gamermobil, samt pris og tilgængelighed her.

Asus ROG Phone 6 og Asus ROG Phone 6 Pro (Foto: Asus)
Asus ROG Phone 6 og Asus ROG Phone 6 Pro (Foto: Asus)

Asus har netop afsløret ROG Phone 6-serien. Det skete ved den virtuelle lanceringsevent ”For Those Who Dare”.

Den nye generation af ROG Phone består af telefonerne ROG Phone 6 og ROG Phone 6 Pro, samt nyt tilbehør.

ROG Phone 6-serien kommer med den nyeste processor fra Qualcomm – nemlig Snapdragon 8+ Gen 1, samt det avancerede GameCool 6 cooling system.

ANMELDELSE AF FORGÆNGEREN: Asus ROG Phone 5 | suveræn gamingoplevelse

Den 6,78 tommer store AMOLED HDR 10+ skærm understøtter 165 Hz opdateringshastighed. Den har desuden 720 Hz touch-sampling-hastighed, hvilket er det førende i branchen. Telefonen aflæser således berøringer af touchoverfladen 720 gange i sekundet.

18 GB RAM og kæmpebatteri

Derudover byder ROG Phone 6-serien på op til 18 GB LPDDR5 RAM, 512 GB intern hukommelse og et kæmpe batteri på 6.000 mAh.

Der findes tre forskellige modeller på det danske marked, hvor ROG Phone 6 Pro er den med de absolut vildeste specifikationer.

Foruden ROG Phone 6-serien så er Asus også klar med nye eksklusivt tilbehør, der inkluderer den nye AeroActive Cooler 6, ROG Phone 6 Devilcase Guardian Lite Plus og ROG Phone 6 Glass Screen Protector.

ROG Phone 6: For Those Who Dare Launch

Asus ROG Phone 6 og Asus ROG Phone 6 Pro (Foto: Asus)
Asus ROG Phone 6 og Asus ROG Phone 6 Pro (Foto: Asus)

Specifikationer: Asus ROG Phone 6 og Asus ROG Phone 6 Pro

  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8+ Gen 1 5G
  • Skærm: 165Hz / 1ms Samsung AMOLED 6,78” skærm
  • RAM: 12/16 GB LPDDR5 RAM og 18 GB LPDDR5 RAM*
  • Batteri: 6000 mAh batteri med 65 watt HyperCharge (op til 60 % opladning på 19 minutter)
  • Kamera: 50 MP Sony IMX766 hovedsensor. 13 MP ultrawide makrokamera.
  • Frontkamera: 12 MP Sony IMX663 frontkamera
  • Andet: 720Hz Touch Response Rate med 1ms responstid, GameCool 6 kølesystem, AirTriggers 6 System, fordybende gaming-oplevelse med X-Haptic vibration, GameFX-lydteknologi med DIRAC-certificering
  • Stænkskærm med IPX4-certificering 
  • Farve: Sort og Hvid – ROG Phone 6 Pro kun i hvid

* Kun på ROG Phone 6 Pro

Pris og tilgængelighed på Asus ROG Phone 6

ROG Phone 6 telefonerne kommer i handlen i løbet af sommeren. Nærmere bestemt kan du allerede nu forudbestille ROG Phone 6. Den kommer endeligt i handlen i slutningen af juli.

ROG Phone 6 fås i konfigurationerne 12 GB RAM og 256 GB intern hukommelse til en pris på 6.999 kroner, mens den med 16 GB RAM og 512 GB intern hukommelse koster 8.799 kroner.

Er du til pro-modellen, så kommer ROG Phone 6 Pro i forsalg fra den 1. august og ellers i handlen i slutningen af august. Det oplyser Asus Danmark til MereMobil.dk.

ROG Phone 6 Pro har 18 GB RAM og 512 GB intern hukommelse og koster 10.499 kroner.

Telefonerne bliver tilgængelige hos Elgiganten, Power, Proshop og Asus’ officielle webshop. Køber du via Asus’ officielle webshop i forsalgsperioden, så få du en gratis AeroActive Cooler 6 med i købet.

Official unboxing video ROG Phone 6

Mere til historien

I forbindelse med lanceringen af ROG Phone 6-serien, så afholdte Asus et arrangement med en all-star showkamp, hvor 14 kendte influencers fra otte forskellige lande konkurrerede i PUBG Mobile.

Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
Her er Asus’ topmodel – Zenfone 11 Ultra

Ønsker du en ikke-kinesisk smartphone, så er den nye topmodel Asus Zenfone 11 Ultra måske et bud. På ydelsen slår den alle.

(mere…)
Nintendo Switch 2 udskydes

Først forlød det, at Nintendo ville lancere en ny generation af den populære Switch-konsol i år, men måske er den udskudt

(mere…)
Nintendo Switch sælger fortsat godt

Det er verdens tredje mest solgte konsol, men salgstallene stiger fortsat. Måske den vil gå helt til tops inden længe?

(mere…)
Ny kompakt smartphone måske på vej

Kompakt i størrelsen, i forhold til konkurrenterne, men med Snapdragon 8 Gen 3 inden i.

(mere…)
Nintendo Switch 2 ventes lanceret i 2024

Rygterne har længe svirret om den kommende Nintendo Switch 2, der ventes lanceret senere på året. Læs de seneste rygter her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram