Samsung Galaxy A53 test | presses af konkurrenterne

TEST: Samsung formår ikke, at gøre en god mellemklasse-mobil bedre. Konkurrenterne er skarpe, men Samsung Galaxy A53 har ét trumfkort; opdateringer i LANG tid.

Samsung Galaxy A53_and_box
Samsungs nyeste bud på en mellemklasse mobil, byder på lækker skærm, flot design og godt kamerasystem (Foto: MereMobil.dk)

Samsungs nye Galaxy A53 5G er efterfølgeren til A52, som for godt et år siden fik 5 ud af 6 stjerner og blev kaldt et godt køb, her på MereMobil.dk.

Der er i mellemtiden sket meget i mellemklassesegmentet og telefonerne er mere kompetente end nogensinde før.

Set i det lys kan undre at Samsung vælger en så forholdsvis beskeden opdatering i forhold til forgængeren. De har nærmest valgt en “if it ain’t broke, don’t fix it”-løsning.

Herunder er specifikationerne for den model jeg har haft til test.

Specifikationer: Samsung Galaxy A53 5G

  • Skærm: AMOLED 6.5″, 1.080 x 2.400 px, 120 Hz
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 5
  • Processor: Exynos 1280
  • 5G: Ja
  • Kamera 1: 64 megapixels, f/1.8, vidvinkel, OIS
  • Kamera 2: 12 MP, f/2.2, 123gr ultra vidvinkel, EIS
  • Kamera 3: 5 MP, f/2.4, macro
  • Kamera 3: 5 MP, f/2.4, dybdesensor
  • Frontkamera: 32 MP, f/2.2
  • RAM: 6 GB
  • Lagerplads: 128 GB (UFS 3.1)
  • Udvidelse via MicroSD-kort: Ja
  • NFC: Ja
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax, hotspot + Bluetooth 5.2
  • Biometrisk godkendelse: Fingerprintscanner i skærmen
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Opladning: 25 watt
  • Mål: 159.7 x 74 x 8.1 millimeter.
  • Vægt: 189 gram
  • System: Android 12 + One UI 4.1

Ligner forgængeren

Samsung Galaxy A53_back
Samsung Galaxy A53 kommer i fire farver, hvid, sort, fersken og blå (Foto: MereMobil.dk)

Udseendemæssigt ligner A53 sin forgænger og kommer i farverne hvid, sort, fersken og blå. Bagsiden er i en mat plastik, der både er pæn og praktisk i den forstand, at den ikke er så glat som en glasbagside og dine fedtfingre er stort set usynlige.

Størrelsesmæssigt siger målebåndet 159.7 x 74 x 8.1 millimeter. På højre side finder vi volume og powerknappen, der begge er lette at nå og har et godt solidt klik.

I bunden sidder en USB-C port, plads til SIM- og microSD-kort, samt en højtaler der indgår i telefonens stereolyd.

Venstre side og toppen er fuldstændig blottet for knapper og porte, hvilket desværre også betyder at der ikke er noget 3,5 millimeter jackstik.

Til gengæld er der IP67-certificering så telefonen er beskyttet mod støv og til dels indtrængende vand.

Masser af farver på skærmen

Samsung Galaxy A53_skaerm
Skærmen på A53 er rigelig lys til at kunne ses i strålende solskin (MereMobil.dk)

A53 5G har, hvad Samsung kalder Infinity-O Super AMOLED display på 6,5 tommer, der byder på 120 Hz opdateringshastighed og en opløsning på 2400 x 1080 pixels.

Opdateringshastigheden får telefonen til at føles kvik og flydende. Skærmen har rigeligt lys til at den let kan ses ude i forårssolen. Farverne er flotte og den indbyder nærmest til at kigge video og billeder på.

Under skærmen findes en optisk fingeraftrykslæser, der desværre ikke lever op til den ultrasoniske vi finder i Samsungs topmodeller. Den er meget stabil, men også temmelig langsom.

Heldigvis er byder Galaxy A53 også på ansigtsgenkendelse der er så god at jeg ofte foretrækker den frem for fingeraftrykslæseren. Ansigtsgenkendelse i Samsungs version er ikke nær så sikker som fingeraftryksensoren.

Skuffer på ydelsen

Motoren i A53 5G er Samsungs egen Exynos 1280 SoC. Den byder på hele 8 kerner med 2 højtydende Cortex-A78 2.4 GHz kerner og 6 Cortex-A55 2.0 GHz kerner.

Ifølge Samsung har både GPU og CPU fået fordoblet ydeevnen, hvis man sammenligner med sidste års A52 5G.

Det betyder desværre ikke, at A53 er et effektmonster og det fremgår tydeligt, hvis du spiller på din telefon, hvor spil som Minecraft, Fortnite og Apex Legends resulterer i lave framerates.

Kameraappen kan også være en udfordrende oplevelse, med lang opstart og en del hakken ved skift mellem funktioner.

Det sagt, så kører navigation, webbrowsing, videostreaming med mere uden problemer.

Kigger vi på benchmarks gør Galaxy A53 5G da heller ikke meget væsen af sig i forhold andre telefoner i samme prislag.

Antutu3D MarkGB 1/2-coreGB OpenCL
Samsung A53 5G  414.9192.289731/1.8462.639
Motorola Edge 30  543.0592.791824/2.7962.573
OnePlus Nord 2T608.2074.681820/3.1205.614

Massere af Samsung apps

Styresystemet er Android 12 med Samsungs One UI lagt ovenpå og det kører uden problemer. Det er er let finde rundt og der er ingen mangel på ekstrafunktioner.

Og som et kirsebær på toppen lover Samsung fire års OS-opdateringer og fem år med sikkerhedsopdateringer. Det er god stil fra Samsungs side og et særsyn i mellemklassesegmentet. Mere af det, tak.

Noget jeg til gengæld ikke skal bede om mere af, er Samsungs egne apps, der bare gør det samme som Googles apps. Det virker som et desperat forsøg fra Samsung på at få folk til at leve i deres økosystem, med egen appbutik, virtuel assistent og så videre.

Men lever man allerede i Samsungs verden, er dette naturligvis ikke noget minus. Og som sagt fungerer One UI upåklageligt.

Absolut godkendt kamera

Samsung Galaxy A53_kamera
Kamerasystemet på A53 er taget direkte fra forgængeren A52, men imponerer stadig (Foto: MereMobil.dk)

Kameradelen på A53 5G er præcis det samme som vi så på forgængeren Galaxy A52, men det gør bestemt ikke noget. Det er et særdeles kompetent kamerasystem og billeder bliver gode under stort set alle lysforhold. Farverne er flotte og dynamiske både i video og på billeder.

Med opdateringen til Exynos 1280-processor har Samsung tilføjet deres AI-zoom. Jeg ved ikke præcis hvordan det virker, men det er den bedste digitale zoom jeg har set. Især mængden af detaljer der bevares er imponerende.

Billeder taget med Samsung Galaxy A53 5G

Lang batteritid og lang ladetid

Batteriet i A53 5G holder uden problemer en hel dag med masser af brug. Jeg hører til typen, der bruger alt for meget tid på min telefon. Der bliver spillet, set YouTube, brugt GPS og taget billeder.

På dage hvor der ikke er blevet kigget så meget på telefonen, har den fint kunne klare sig til dagen efter. Men det kan varmt anbefales at lade om natten, for med Samsungs 25 watt opladning tager det sin tid at få batteriet tilbage på 100 procent.

15 minutters opladning fik mig fra 4 til 18 procent. Efter 30 minutter var jeg på 32 procent og en fuld opladning tog tæt på to timer.

SÅDAN BLIVER SAMSUNG GALAXY A53 5G OPDATERET: Samsung lover, at Galaxy A53 5G får styresystemet opdateret i fire år. Sikkerhedslaget i telefonen opdateres i fem år.

Konklusion: En god telefon med stærke konkurrenter

Samsung Galaxy A53 5G er uden tvivl en god telefon og er du bruger af Samsungs apps og services er det bare et ekstra plus. Den fungerer glimrende i daglig brug, skærmen er en fornøjelse at kigge på og den tager gode billeder.

Ved mere krævende ting som spil lader den noget tilbage at ønske. Og så kan vi ikke komme uden om at kameraappen til tider er så længe om at starte, at dit motiv sandsynligvis når at stikke af.

Og så er der konkurrenterne. Jeg nævner i flæng Motorola Edge 30 og OnePlus Nord 2T der ligger i samme prisklasse og tilbyder samme eller bedre specifikationer og hurtigere opladning. Men så vinker man også farvel til fire års opdateringer.

Der er altså både for og imod. Leder du efter en Samsung-telefon i mellemklassesegmentet er det her telefonen du skal kigge nærmere på. Hvis ikke er der andre veje at gå.

Vi lander på 4 ud af 6 stjerner.

Det skal siges, at Galaxy A53 5G har en vejledende pris på 3.399 kroner. Reelt kan den dog købes noget billigere. Tjek dagsprisen herunder

Aktuelle priser på Samsung Galaxy A53 5G

Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy A53 5G.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Flot 120 Hz skærm
  • Virkelig godt kamera
  • God batteritid
  • IP67 certificering
  • God lyd fra stereohøjtalerne
  • 4 års OS opdateringer

Lidt at tænke over

  • Langsom fingeraftrykslæser
  • Skuffende ydeevne ved mere krævende opgaver
  • Ingen 3,5 millimeter jackstik
  • Utrolig langsom opladning

NYT OM SAMSUNG: I vores nyhedsopdateringer, som udsendes tre gange om ugen, kan du følge med i nyheder om Samsungs nyeste produkter. Tilmeld dig her (gratis). Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Følger Samsung samme procedure som tidligere år, bliver de næste telefoner vi ser fra dem Fold- og Flip-modellerne. Skal man tro rygterne vil de blive præsenteret i august.

Samsung Galaxy A53 5G
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram