Den bedste robotstøvsuger er Roomba J7+

TEST: Roomba J7+ fra iRobot er den hidtil bedste robotstøvsuger, at jeg har testet. Rengøringen er fin og så ER den smart.

Roomba J7i, robotstøvsuger
Roomba J7i finder let fra rum til rum. Opdelingen af rum kan ændres i appen (Foto: iRobot / MereMobil.dk)

Jeg bruger flittigt robotstøvsugere, men efter at have testet mange modeller, må jeg konstatere, at de fleste har svært ved at køre uden om ting og møbler samt at finde rundt i huset på egen hånd – selvom producenten siger, at de kan.

Nu har jeg testet iRobot Roomba J7+ i en periode. Den har overrasket rigtigt positivt.

Appen er logisk og fungerer stabilt. De smarte funktioner, som automatisk kortlægning af rummene, er rent faktisk smarte.

Roomba J7+ farer ikke vild i huset, som jeg har set med andre maskiner. Desuden forstår den godt, at fordi nogle stole ikke står, hvor de plejer, at den skal køre udenom og støvsuge, hvor stolene normalt er placeret.

Opret zoner og rum

Du kan opsætte zoner, hvor støvsugeren ikke må køre og særlige rengøringszoner, som du kan sende robotten hen til, når der er behov.

Vi har fire barstole omkring køkkenøen, hvor robotstøvsugere ALTID hænger fast i de tværgående meder langs gulvet. Dette er nu “forbudt område”, hvilket gør, at Roomba kører fint i rummet uden at hænge fast.

Der, hvor vi primært sviner med madlavningen, har jeg opsat en speciel rengøringszone. Dermed kan støvsugeren sendes på mission, når der er ryddet op efter aftensmaden.

Bryggerset hos os er altid fyldt med sand og snavs, når alle mand har forladt huset. Jeg sender med fornøjelse (samt let og enkelt) maskinen derud, for at fjerne grus og jord.

Både i bryggerset men også i resten af huset, er kvaliteten af rengøringen ret god.

GUIDE: Tænk over dette før du køber robotstøvsuger

Automatisk tømning larmer helt vanvittigt

Roomba J7i, robotstøvsuger
Tømning af Roomba J7i er let, men støvsugerposerne er ret dyre (Foto: iRobot)

Roomba J7+ har en opladestation med skidtopsamler. Efter endt støvsugning tømmes beholderen i opladetårnets støvsugerpose. Dette er robottens største fejl.

Tømningen larmer som et passagerfly, der starter og støvsugerposerne koster cirka 150 kroner for tre stk. Det er helt vildt og ALT for dyrt.

Tømningen har ikke ’nat funktion’. Så hvis maskinen kører, mens ungerne eller én selv sover, så tømmer den alligevel og vækker hele huset. Det er dælme uigennemtænkt.

Desuden er opladestationen vanskelig at finde plads til og den er jo ikke ligefrem køn at have stående fremme. Da vores sofa står lidt ude fra væggen, har jeg kunne skjule den bag ved ryglænet. Dermed “bor” maskinen usynligt under sofaen.

En lækker detalje er tilgengæld, at maskinen genkender kabler, så den ikke så let hænger fast. Efterladenskaber fra husdyr undlader den også at pløje igennem.

LÆS OGSÅ: Denne robotplæneklipper kræver ingen kanttråd

Konklusion: Den (hidtil) bedste robotstøvsuger

Roomba J7i, robotstøvsuger
Jeg kan anbefale Roomba J7i fra iRobot (Foto: iRobot)

Roomba J7+ fra iRobot er den mest driftssikre smart-støvsuger, jeg har testet i nyere tid. Desuden støvsuger den rigtigt fint.

Appen kræver lidt tilvænning, men er ellers ret god. Jeg er vild med at kunne kombinere rum og f.eks. støvsuge køkkenalrum og stue, men ikke resten af huset. Desuden finder maskinen selv ud af, at oplade undervejs i et program, hvis den løber tør for strøm.

Som alle andre robotstøvsugere, er iRobot Roomba J7+ bedst egnet i boliger, der ikke har høje dørtrin. Det er lidt en skam, at en robot ikke kan konstrueres, så den kan forcere dørtrin.

Min samlede oplevelse er virkelig fremragende. Vil du ofre pengene, så har Roomba J7+ min varmeste anbefaling.

Roomba J7+ fås også i en model uden tømningsstation. Denne model hedder Roomba J7 og er en del billigere.

Tag også et kig på min anmeldelse af Deebot Ozmo T8.

BEMÆRK: Efter offenliggørelsen Roomba J7+ testen har jeg anmeldt en Xiaomi-robot, som klarer sig midst lige så godt – og hvor prisen er lavere. Læs testen her.

Aktuelle priser på iRobot Roomba J7+

Herunder kan du se dagspriserne på iRobot Roomba J7+.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Rengør gulvene tilfredsstillende
  • Kan lave virtuelt kort over hjemmet
  • Finder let rundt i det virtuelle kort og hjem
  • Kan støvsuge i specifikke rum eller zoner
  • God app
  • Supporteres med reservedele

Lidt at tænke over

  • Har du plads til tømnings- og opladestation
  • Støvsugerposerne er ret dyre
  • Fungerer bedst i hjem uden høje dørtrin
  • Har ingen vaske- eller mobbefunktion
  • Tømning larmer – ingen nat eller forstyr-ikke funktion

Mere til historien

Robotstøvsugere skal jævnligt tages ud og renses for snavs og sensorer skal holdes rene, da robotten ellers ikke fungerer optimalt.

iRobot Roomba J7+
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
OnePlus 12R er måske den perfekte budget-telefon i 2024

VIDEO: Du vil have en billig Android-smartphone, der stadig er rigtig god? Se min test af OnePlus 12R her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram