Top-10: Samsung topmodel populær i forsalg

HITLISTE FEBRUAR 2022: Dyr topmodel var populær fra første dag i forsalg. Holder interessen?

Samsung Galaxy S22 Ultra
Samsung Galaxy S22 Ultra var populær i forsalgsperioden. Nu er det spændende, om Samsung kan holde momentum. Galaxy S22 Ultra er det første skridt mod at gøre “ultra” til en “note”. Ifølge de seneste oplysninger vil Samsung lade Note-serien udgå (Foto: MereMobil.dk)

Hitlisterne over mobilsalget i februar har kun data for fire reelle salgsdage, når det kommer til Samsung Galaxy S22-serien, men listen tæller naturligvis også forsalgsperioden for produkterne.

Den første tendens er, at den store (og dyre) ultra-model er på top-10 hos de fire store teleselskaber. Det tyder i hvert fald på, at de ægte Samsung-fans har været købsparate.

En kilde i markedet fortæller mig, at forgængeren Samsung Galaxy S21 Ultra også var populær i forsalgsperioden. Som tiden går, er det forventeligt at Samsung Galaxy S22 er den telefon, som vil klare sig bedst. Formentlig fordi størstedelen af de “hardcore”-fans har købt fra salgsstarten.

Generelt har Samsung Galaxy S22 Ultra fået gode anmeldelser. Du kan læse min Galaxy S22 Ultra test her.

iPhone 13 hamrer afsted

Telenor og Telia har begge iPhone 13, iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max som nummer ét, to og tre. Hos YouSee er alle tre telefoner også på top-10 med iPhone 13 som den bedst sælgende i februar.

iPhone 12 samt iPhone 12 Mini og iPhone 13 Mini klarer sig også godt blandt de danske mobilkunder. 3-kunderne har eksempelvis været glade for at købe iPhone 13 Mini, der i februar fik en andenplads.

LÆS OGSÅ: En ny iPhone SE kommer om lidt

Motorola er den eneste producent, udover Samsung og Apple, som har en telefon på hitlisterne. Det er Motorola Moto G50, der kom for cirka et år siden. Idag kan den uden abonnement findes til cirka 1.500 kroner.

Det bliver spændende hvordan Motorola klarer sig med deres nyeste telefon Motorola Edge 30 Pro, der er en direkte konkurrent til Samsung Galaxy S22+ blot væsentligt billigere. Læs testen af Edge 30 Pro her.

Februar 2022: De 5 mest populære smartphones

  • iPhone 13
  • iPhone 13 Mini
  • iPhone 13 Pro
  • iPhone 13 Pro Max
  • Samsung Galaxy S22 Ultra

Listen over de fem mest populære smartphones er sorteret alfabetisk på basis af data fra 3, Telia, Telenor og YouSee.

Salgshitlister fra teleselskaberne: Februar 2022

3 (Hi3G Danmark)

  1. iPhone 13
  2. iPhone 13 Mini
  3. iPhone 13 Pro
  4. iPhone 13 Pro Max
  5. Samsung Galaxy S22 Ultra
  6. iPhone 12
  7. Samsung Galaxy A32 5G
  8. iPhone 11
  9. Samsung Galaxy S21
  10. Samsung Galaxy A52s 5G

Telenor

  1. iPhone 13
  2. iPhone 13 Pro
  3. iPhone 13 Pro Max
  4. Samsung Galaxy A32 5G
  5. iPhone 13 Mini
  6. Samsung Galaxy S22 Ultra
  7. iPhone 11
  8. Samsung Galaxy S21
  9. iPhone 12 Mini
  10. Samsung Galaxy A22 5G

Telia

  1. iPhone 13
  2. iPhone 13 Pro
  3. iPhone 13 Pro Max
  4. iPhone 11
  5. Samsung Galaxy S22 Ultra
  6. iPhone 13 Mini
  7. Samsung Galaxy S21
  8. Samsung Galaxy S20 FE
  9. Samsung Galaxy S21 FE
  10. iPhone 12

YouSee

  1. iPhone 13
  2. Samsung Galaxy A52s 5G
  3. iPhone SE
  4. Samsung Galaxy S21 FE
  5. iPhone 13 Mini
  6. iPhone 13 Pro
  7. iPhone 13 Pro Max
  8. iPhone 12
  9. Motorola Moto G50
  10. Samsung Galaxy S22 Ultra

Mere til historien

Det hemmeligholdes hvor mange eksemplarer af hver enkelt telefon, der sælges i Danmark. Hitlisterne er rangeret af teleselskabet ud fra interne tal, som MereMobil.dk ikke har adgang til. Den samlede liste er sorteret alfabetisk, da det ud fra de oplysninger vi får stillet til rådighed, er svært at beregne en korrekt hitliste.

Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Top-10: De mest solgte telefoner i marts

HITLISTE MARTS 2024: Her kan du se hvilke telefoner, der i marts solgte bedst hos teleselskaberne i Danmark.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram