Lockdown stopper verdensproduktion af elektronik

Et corona-udbrud i verdens største teknologiby Shenzhen lukker techproduktionen. Kan give forsinkelser på produkter som iPhone.

Shenzhen, Kina
Shenzhen i Kina er verdens elektronikhovedstad. I sin nuværende form er byen under 40 år gammel, og udviklingen ses overalt. Byggepladser, kraner og udvikling præger byen. (Foto: MereMobil.dk)

I morges (mandag den 14. marts 2022) lukkede byen Shenzhen i Kina, som følge af et stigende antal COVID-19 tilfælde.

Det er i Shenzhen, at mange store teknologi-firmaeres produktioner har til huse. Det tæller blandt andet Apple, Huawei, Oppo (OnePlus), Tencent, Foxconn og mange flere.

Foxconn samler størstedelen af Apples iPhones. Der sås tvivl om hvorvidt Apples produktion rammes eller ej, da den største iPhone-fabrik formentlig ikke rammes direkte, da den er beliggende i Zhengzhou i Henan-provinsen. New York Times skriver dog lockdown i Shenzhen vil vil berøre iPhone-produktionen.

OPDATERINGDele af produktionen hos Foxconn kører igen

Foruden produktion af smartphones og lignende er der også fabrikker, der producerer touchskærme, printplader og lignende.

Det er uvist, hvordan det vil berøre markedet for smartphones og andre teknologi-produkter, men en total lockdown af alle fabrikker har uden tvivl indflydelse.

Verdens største tech-by

Apple er klar med iPhone 13 Pro i en ny grangrøn farvevariant (Foto: Apple)
Apple er klar med iPhone 13 Pro i en ny grangrøn farvevariant. Det er uvist om den kan få længere leveringstid, da der nu atter er lockdown i Kina (Foto: Apple)

Mens vi herhjemme nærmest ikke skal testes for COVID-19 længere, er der fortsat lande i verden, som lukker ned.

Godt to år efter, at corona for alvor kom til Danmark, er Kina atter ramt af lockdowns.

I sidste uge lukkede byen Changchun ned, hvilket er en by med 9 millioner indbyggere. Nu er det så kommet til Shenzhen, som er byen, hvor rigtigt meget teknologi produceres. I Shanghai lukkes for unødvendig rejseaktivitet.

Kina har fortsat færre daglige tilfælde end mange andre lande, men på det seneste har der været en voldsom stigning.

Der blev, ifølge New York Times, rapporteret 3.122 tilfælde søndag af National Health Commission, mens der fredag og lørdag var henholdsvis 1.100 og 1.524 tilfælde.  

Pandeminen har forsinket elektronik

På verdensplan har hele coronapandemien haft stor betydning i forhold til leverancer af forskellige ting, samt chipmangel m.m. Nu kommer produktionen af teknologi-produkter atter under pres. Den nye lockdown ventes, at få indflydelse på forsyningskæderne på verdensplan.

Alt i Shenzhen er lukket ned og beboerne beordres til at blive hjemme. Det gælder også offentlig transport. Lockdownen er varslet til at vare i seks dage, hvilket er frem til søndag.

BLIV OPDATERET: Synes du dette var spændende læsning? Modtag de seneste nyheder gratis i indbakken hver mandag, onsdag og lørdag. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Shenzhen er uden sammenligning verdens største elektronikby. Indbyggertallet er 17 millioner mennesker. I går (søndag 13. marts 2022) var der 66 COVID-19 tilfælde.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram