iPhone SE (2022) – det mener anmeldere

Apples nyeste iPhone-model kommer i butikkerne i fredag, men hvad mener anmelderne om den nye iPhone SE. Læs med her.

iPhone SE (2022)
iPhone SE, 2022-model, koster fra 3.399 kroner (Foto: MereMobil.dk)

Apple præsenterede den tredje og nyeste generation af den populære iPhone SE tirsdag den 8. marts 2022. Fra fredag den 18. marts 2022 kan iPhone SE købes.

Ny iPhone SE (2022) – Apple opdaterer lavpris-iPhone

iPhone SE (2022) er den billigste af Apples telefoner. Og den kan formentlig dække de flestes behov. Specifikationsmæssigt er der en del ”god indmad” i den, mens designet er ”gammelt genbrug” – og genbrug er jo hipt.

MereMobil.dk har netop nu testen af iPhone SE (2022) i gang, men inden vi offenliggør den, så lad os se på, hvad andre mener om den lille ny fra Apple.

Om iPhone SE (2022)

Den nye iPhone SE (2022) har en pris på 3.999 kroner uden abonnement for den billigste konfiguration af telefonen, som kommer med 64 GB intern hukommelse.

Den understøtter 5G og har A15 Bionic chippen, der også sidder i iPhone 13-serien. Så du vil ikke mangle kræfter i denne prisvenlige iPhone.

Kan du ”nøjes” med en 4,7 tommer skærm med 750 x 1334 pixels og af typen LCD – ja så er iPhone SE (2022) værd at se nærmere på.

The Verge

Hos The Verge er de ret klare i spyttet og kalder iPhone SE (2022) for ”en moderne telefon i gårsdagens design”. Derfor henvender den sig heller ikke til dem, som ønsker, at alle kan se de har fået ny mobil. Ligesom du heller ikke får Face ID.

The Verge fremhæver byggekvaliteten, som er god og at den softwaremæssigt er fremtidssikret længe. Prissæsningen får ligeledes ros.

Kameraet har fået en opgradering, men under dårlige lysforhold er The Verge ikke imponeret.

The Verge havde gerne set en designændring da designet er genbrugt helt tilbage fra iPhone 6/iPhone 8.

iPhone SE er et fornuftigt køb, hvor du ikke går galt i byen. Men wauw-effekten udebliver. The Verge ender med, at give iPhone SE (2022) 8 point.

iPhone SE (2022) har lige så mange RAM som iPhone 13

Cnet

Hos Cnet kalder man iPhone SE for et mix af gammelt og nyt. I deres anmeldelse fremhæves hjem-knappen med TouchID (fingeraftryksssensor) samt batteriet. Også her nævnes det, at kameraet klarer sig godt, dog ikke i lav belysning.

Selvom de er glade for TouchID og hjem-knap, så er kanterne rundt om telefonen ”outdated”.

Cnet ender på 8,7 point.

Toms guide

Hos Toms Guide er de også imponeret. Den nye iPhone SE har klassens bedste ydeevne og tager fantastiske billeder til en overkommelig pris, hvis du kan leve med en lille skærm, skriver de.

De fremhæver også billedkvaliteten, samt den kompakte størrelse som gør, at telefonen kan benyttes med én hånd.

Her er også den manglende ”night mode” et af de ”imod”-punkter, som nævnes.

De håber også, at hvis der kommer en fjerde generation, at der så sker en opgradering af designet.

Toms Guide giver iPhone SE (2022) 4 ud af 5 stjerner.

Engadget

Anmelderne virker generelt ret enige. iPhone SE (2022) ligner igen en succes. Hos Engadget er der ros til kameraet, men smæk til designet der er ”stuck in the past”.

Engadget ender på 80 point ud af 100.

MacRumors

MacRumors er enig med mange af de andre anmeldere i, at designet er lidt brugt. Helt præcis skriver de, at iPhone SE (2022) ligner en iPhone 8, men har indmad som iPhone 13.

MacRumors fremhæver den bedre batteritid end forgængeren, hvilket skyldes A15 Bionic processoren. Kameraet nævnes negative; at det ikke er helt godt i dårlig belysning.

Også MacRumors ender på 4 ud af 5 stjerner i deres bedømmelse.

Det mener vi om iPhone SE

Mon ikke mange mobilkøbere er klar fredag den 18. marts 2022, når salget af tredje generation af iPhone SE starter?

LÆS OGSÅ: Nu kan du spare penge på iPhone SE

På MereMobil.dk har vi også anmeldt iPhone SE. Du kan læse vores store iPhone SE test her.

NYT OM APPLE: Vil du have de seneste Apple-nyheder og andre technyheder i din indbakke hver mandag, onsdag og lørdag?

Næste step 👆

Mere til historien

Apple er også klar med iPhone 13-serien i nye grønne farver – her er specifikationer m.m. de samme som på de oprindelige iPhone 13-modeller.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram