Epos H3 Hybrid: Gamingheadset med lækker lyd

TEST: Epos H3 Hybrid kan forbinde til to lydkilder og med en fortid som en del af Sennheiser, er det ikke overraskende, at det er et godt gamingheadset.

Epos H3 Hybrid
Med Epos H3 Hybrid får du lækker lyd og godt dansk design. (Foto: MereMobil.dk)

Epos H3 Hybrid er et meget alsidigt headset der for eksempel kan forbindes via USB-C til PC eller PlayStation 5, 3,5mm jackstik til Xbox og Bluetooth til din telefon.

Hybridfunktionen lader dig kombinere kablet og trådløs forbindelse, således at du kan spille Xbox og tale i telefon samtidig.

Diskret design og god komfort

Med tanke på at der er tale om et gaming headset, har H3 Hybrid et forholdsvist diskret design. Det er en solid konstruktion, bestående af mestendels plastik med få metaldetaljer og vejer ind omkring 298 gram.

Ørekopperne er monteret på hængsler, der kan bevæge sig i fire retninger. Det sammenholdt med den lækkert polstrede hovedbøjle gør at H3 Hybrid sidder rigtig godt uden at klemme unødvendigt om hovedet.

Desuden har polstringen på ørekopperne læder på siderne og et blødt stof ind mod ørerne. Det holder lyde fra omgivelserne ude, mens det stadig holder temperaturen omkring ørene nede ved længere tids brug.

Bagpå højre ørekop finder vi en Bluetooth-knap, der både kan bruges til at parre Bluetooth enheder og svare eventuelle telefonopkald. På siden sidder en stor volumeknap, der er let at finde.

På den venstre ørekop finder vi powerknappen, et LED lys og mikrofonarmen. Vipper du mikrofonarmen op, slukker mikrofonen. Det er super praktisk, når du lige hurtigt skal sige noget, der ikke vedkommer dem, som du sidder og spiller med.

En rigtig smart funktion er at mikrofonarmen kan afmonteres, hvis du vil bruge dit headset til andet end gaming. En lille mikrofon på selve ørekoppen gør det muligt stadig at føre samtaler. Lyden bliver lidt dårligere, men er stadig brugbar.

Nederst på venstre ørekop sidder tilslutningerne til USB og 3,5 mm jackstikket. Jackstikket tilsluttes via et proprietært stik. Noget der helt klart trækker ned i min bog.

37 timers brug på batteriet

H3 Hybrid Black_HEROSHOT
Med en brugstid på 37 timer inden opladning ved ren bluetooth og 19 timer i hybrid mode er det svært at udsætte noget på batteriet (Foto: Epos)

Epos melder, at du kan bruge dit headset 37 timer uden opladning, hvis du anvender ren Bluetooth. Benyttes hybridfunktionen ryger vi ned på 19 timer, hvilket heller ikke er helt dårligt. Tilslutter du headsettet til din PC med USB, skal du slet ikke bekymre dig om batteriet, da det lader mere end det bruger.

Jeg har i testperioden ikke på noget tidspunkt kørt batteriet helt i bund, men jeg kan fortælle at efter otte timers brug med jackstik til min Xbox og min telefon tilsluttet via Bluetooth, ramte batteriet 60 procent. Så jeg vil mene at Epos holder hvad de lover.

Batteristanden indikeres via LED-lyset på venstre ørekop, med farverne grøn, gul og rød. Samtidig får du en melding om batteristanden i form af en lille stemme i headsettet, når du tænder det. Denne information opdateres for hver 20 procent brugt strøm.

Lidt brok skal der dog lyde over at H3 Hybrid skal være tændt for at du kan bruge det. Det bruger altså strøm, selvom du ikke benytter Bluetooth.

Anderledes, men lækker lyd

H3 Hybrid Black_Exploded view
Lyden i Epos H3 Hybrid leverer ren og præcis lyd (Foto: Epos)

Lyden i Epos H3 Hybrid er anderledes, end hvad jeg er vant til fra andre gamingheadsets, hvor jeg tit oplever lyden mere tung og måske lidt uklar. Her er H3 helt ren og præcis og giver et formidabelt lydbillede. Skal man sige noget dårligt, så mangler der lidt bas under skuddueller og store eksplosioner. Men det er bestemt noget der er til at overse, hvis man ikke lige sidder og leder efter kritikpunkter.

Bruger du H3 på PC kan du også drage nytte af Epos Gaming Suite, hvor der er mulighed for at opdatere softwaren, justere lyden og slå 7.1 surround til og fra.

Og så kan det bruges til andet end bare spil. Jeg har lyttet til en del musik i løbet af testen og bortset den mest tunge hiphop, lyder det bare rigtigt godt.

LÆKKER TIL MUSIK: Test af Beoplay HX

Ingen støjreduktion i mikrofonen

Mikrofonen gør det også godt. Lidt for godt desværre. For den fanger mange andre lyde end din stemme. Så bor du i støjende omgivelser, skal du måske kigge andetsteds, da der ikke er nogen støjreduktion.

Det sagt, så går din stemme stadig klart igennem og jeg har ikke hørt klager fra dem jeg har spillet med.

Fjerner du mikrofonarmen og benytter den lille mikrofon på venstre ørekop, lyder din stemme stadig klar og tydelig, men lidt mere fjern.

VIDEO: Se også vores video om støjreduktion i headsets

Konklusion: Absolut godkendt

Epos gamingheadset
Epos H3 Hybrid anbefaler vi, at du roligt kan købe

Der har været lidt kritik undervejs, men der er virkelig meget at holde af ved det her headset. Lyden i spil via både USB og jackstik er utrolig god og jeg savner ikke den overskruede bas fra andre headsets.

Musik er lidt mindre imponerende men stadig godkendt, hvis du ikke lige vælger den mest bastunge hiphop du kan finde på Spotify.

Og så er der hybridfunktionen, der gør, at jeg kan bruge det uanset om jeg spiller PC, PlayStation eller Xbox. Og det endda samtidig med jeg er tilsluttet min telefon.

Komforten kan jeg ikke udsætte noget på. Det sidder godt, klemmer ikke for meget om ørerne og har en fornuftig vægt.

Desværre lever mikrofonen bare ikke op til resten. Den fanger simpelthen for meget baggrundsstøj.

Men har du mulighed for at lukke døren ind til det sted du gamer og har mod på at spendere de 1.499 kromner Epos H3 Hybrid koster, så kan jeg ikke komme på et bedre gamer-headset.

Aktuelle priser på Epos H3 Hybrid

Herunder kan du se dagspriserne på Epos H3 Hybrid.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over  

Fordele

  • Lyden er præcis
  • Utroligt komfortabelt. Også over længere perioder
  • Pænt diskret design
  • Kan bruges til stort set alle devices
  • God batteritid

Lidt at tænke over

  • Mikrofon fanger for meget baggrundsstøj
  • Bruger strøm, selvom du ikke benytter Bluetooth

Mere til historien

Epos er ikke en ny spiller, når det kommer til lyd. Siden 2003 har de været en del af Sennheiser Communications, som de brød med i 2020.

Epos H3 Hybrid
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Nye rygter om kommende PS5 Pro

Der har længe floreret rygter om, at Sony ville komme med en PlayStation 5 Pro model. Disse rygter får nu nyt liv.

(mere…)
To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram