Samsung Galaxy S22 Ultra er født med Note-funktioner

S Pen og Galaxy Note-funktionerne er hovedargumenterne for at købe Samsung Galaxy S22 Ultra, hvis vi ser bort fra kameraet.

Samsung Galaxy S22 Ultra med S Pen
Samsung Galaxy S22 Ultra med S Pen. Den nye S Pen har en forsinkelse på 2,8ms; tre gange kortere end på Galaxy Note 20 Ultra (Foto: Samsung)

Når man kigger ned over specifikationerne, så minder Samsung Galaxy S22 Ultra temmelig meget om forgængeren Galaxy S21 Ultra. Skærmstørrelse, batterikapacitet og vægt er ens.

Samsung holder fast i stor hovedsensor i kameraet på 108 megapixels med op til 100x digitalt zoom eller 10x optisk zoom. Selvom kameraet lyder ret cool, er det ikke årets nyhed i ultramodellen.

Den store nyhed i år er og bliver S Pen!

Galaxy S22 Ultra er den største model i serien. Du kan læse mere om Galaxy S22 og Galaxy S22+ her. Disse er væsentligt billigere.

Galaxy S22 Ultra er den nye Galaxy Note

Samsung har ikke sagt det direkte, at de dropper Note-serien, men rygterne har gang på gang gentaget budskabet om niche-seriens afslutning.

Med Samsung Galaxy S22 Ultra cementeres en ny vej, da Galaxy S22 Ultra kommer med S Pen og alle de tegne- notat- og betjeningsfunktioner, som vi kender fra Note-serien.

S Pen er blevet bedre og meget mere præcis, end vi tidligere har set. Nu er forsinkelsen (latency) nede på 2,8 ms, hvilket er tre gange mindre end på Galaxy Note 20 Ultra.

CBB annonceblok

TJEK PRISEN: Du kan lige nu købe markedets bedste Android-telefon, Samsung Galaxy S22 Ultra, til en skarp pris. Tjek dagsprisen på Galaxy S22 Ultra her.

CBB

Ingen Qualcomm-processor

Samsung Galaxy S22 Ultra, burgundy
Samsung Galaxy S22 Ultrai farven burgundy. S Pen medfølger (Foto: Samsung)

Rygterne har peget i retning af, at Samsung ville benytte Qualcomm Snapdragon 8 i den nye Galaxy S22-serie, men det er ikke tilfældet i vores markedsområde.

Samsung oplyser, at processoren i alle tre Galaxy S22-telefoner er deres egen Exynos 2200.

Galaxy S22 Ultra kom i konfigurationer med enten 8 eller 12 GB RAM og henholdsvis 128, 256 eller 512 GB lagerplads. En udgave med 1 TB lagerplads bliver desuden tilgængelig via Samsungs egen webshop. Prisen for den helt store version bliver 12.799 kroner uden abonnement.

Det bliver naturligvis muligt at få en masse tilbehør til Samsung Galaxy S22 Ultra Sponseret link fra salgsstarten. Blandt andet covers i mange farver og variationer.

Galaxy S22-serien, specifikationer

Galaxy S22 Ultra Galaxy S22+ Galaxy S22
Skærm 6,8”, AMOLED6,6” AMOLED6,1” AMOLED
OpløsningQHD+Full HD+Full HD+
120 Hz Ja (1-120 Hz)Ja (10-120 Hz)Ja (10-120 Hz)
Batteri 5.000 mAh 4.500 mAh 3.700 mAh 
ProcessorExynos 2200Exynos 2200Exynos 2120
RAM8/12 GB8 GB8 GB
Lagerplads128/256/512 GB + 1 TB128/256 GB128/256 GB
Mål163,0 x 77,9 x 8,9 mm.157,4 x 75,8 x 7,6 mm.146,0 x 7,6 x 70,6 mm.
Vægt229 gram196 gram168 gram

Trådløs opladning, 5G og IP-certificering

Den nye ultra-model understøtter op til 45 watt kablet opladning og 15 watt trådløs opladning. Du skal være opmærksom på, at der ikke medfølger en oplader i salgspakken.

Du får 5G, Wi-Fi med den nyeste 6E-standard og Bluetooth version 5.2, når du køber telefonen.

Samsung Galaxy S22 Ultra er IP-certificeret med IP68, så kan den være på halvanden meter ferskvand i op til 30 minutter uden at tage skade. Også selvom S Pen ikke er i sin holder inde i telefonens “mave”.

Billigere end Galaxy Note

Startprisen på Samsung Galaxy Note 20 Ultra i 2020 var 10.199 kroner. Det bliver nu lidt billigere at være S Pen- og Galaxy Note-fan. Priserne starter fra 9.899 kroner.

Du skal lægge mærke til, at prisen er for modellen med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Sidste år fik du 12 GB RAM og 128 GB lagerplads på Galaxy S21 Ultra for 9.799 kroner.

Samsung Galaxy S22 Ultra kan købes fra fredag den 25. februar 2022.

Du kan læse mere om priser og varianter på Galaxy S22 Ultra her.

Se testen af Galaxy S22 Ultra

Specifikationer: Samsung Galaxy S22 Ultra

  • Skærm: 6,8”, 120 Hz, (1-120 Hz)
  • Type: Dynamic AMOLED
  • Opløsning: 1440 x 3290 pixels
  • Beskyttelse: Gorilla Glass Victus+ på front- og bagside
  • Processor: Exynos 2200
  • RAM: 8 eller 12 GB
  • Hukommelse: 128, 256, 512, 1 TB
  • Udvidelse: Nej
  • Kamera 1: 108 megapixels, f/1.8, vidvinkel
  • Kamera 2: 12 megapixels ultra vidvinkel, f/2.2, 120 gr.
  • Kamera 3: 10 megapixels telefoto, f/2.4, 3x optisk zoom
  • Kamera 4: 10 megapixels telefofo, f/4.9, 10x optisk zoom, 100x digital zoom
  • Frontkamera: 40 megapixels, f/2.2, 80 gr.
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Trådløs opladning: Ja. Op til 15 watt understøttet
  • Hurtigoplader: Ja. Op til 45 watt er understøttet
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot, Bluetooth 5.0, GPS, Glonass, BDS, Galileo, NFC, USB C.
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Ja
  • E-SIM: Ja
  • Fingeraftrykssensor: Ja. Ultrasonic i skærmen
  • IP-beskyttelse: IP68
  • Størrelse: 163.3 x 77.9 x 8.9 mm.
  • Vægt: 229 gram
  • System: Android 12
  • Brugerflade: Samsung One UI 4.1

NYT OM SAMSUNG: I vores nyhedsopdateringer, som udsendes tre gange om ugen, kan du følge med i nyheder om Samsungs nyeste produkter. Tilmeld dig her (gratis). Frameld når du har lyst.

SE OGSÅ: Se prisen på Samsung Galaxy S22 Ultra 5G (128 Ram) hos Call me Sponseret link

Mere til historien

Den nye Galaxy S22-serien får selskab af nye tablets. Samsung Galaxy Tab S8 Ultra starter ved 11.699 kroner for den billigste konfiguration.

Galaxy A55 og Galaxy A35 er klar i handlen

Samsung er klar med deres nye Galaxy A-modeller på det danske marked.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram