Her er Motorola Edge 30 Pro med Snapdragon 8

Motorola har netop fremvist deres topmodel Motorola Edge 30 Pro, der kommer med den helt nye Snapdragon 8-processor og en hidtil uset god prissætning.

Motorola Edge 30 Pro
Motorola Edge 30 Pro ses på billedet herover i farven Stardust White (Foto: MereMobil.dk)

Alt imens Motorolas største konkurrent, OnePlus, stadig ikke kan sige hvornår deres flagskib OnePlus 10 Pro kommer til Danmark, så overhaler Motorola indenom med Edge 30 Pro.

Motorola Edge 30 Pro bliver den første telefon på det danske marked med Qualcomms nyeste og kraftigste processor Snapdragon 8 (første generation). Når nu OnePlus ikke kan være med, er Motorolas største konkurrent Samsung.

Motorola smider 12 GB RAM og 256 GB lagerplads ind i puljen. Her skal vi lige huske, at Motorola Edge 30 Pro er en en-til-en konkurrent mod Samsung Galaxy S22+.

Galaxy S22+ koster 2.700 kroner mere (vejledende) end Edge 30 Pro og har en konfiguration på 8 GB RAM og 256 GB lagerplads, men fås dog også i en lidt billigere 128 GB-version. Her sparer du 400 kroner. Men jo altså 2.300 kroner mere end for Motorola Edge 30 Pro.

LÆS TESTEN HER: Jeg har anmeldt årets første telefon med den vildste processorkraft på Android-platformen. Motorola Edge 30 Pro er pengene værd, men trods en pæn besparelse i forhold til f.eks. Samsung Galaxy S22+, er det meget få ting du skal gå på kompromis med. Læs min test af Motorola Edge 30 Pro her.

Vildt fed skærm

Motorola Edge 30 Pro
Motorola Edge 30 Pro ses på billedet herover i farven Cosmos Blue (Foto: Motorola / MereMobil.dk)

Motorola Edge 30 Pro har 6,7 tommer skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed. Funktionen er dynamisk, så 144 Hz først aktiveres, når du eksempelvis har et spil, der understøtter det. Derover aflæses touchoverfladen 360 gange per sekund, hvilket gør touchoplevelsen ret unik.

Der anvendes en pOLED-skærm, altså en skærmtype hvor farverne er flotte, kontrasten høj og så er sort HELT sort.

Er det en ”flagship killer”?

Du får en af de kraftigste hardwarekonfigurationer på markedet netop nu. ”Flagship-killer” er et udtryk, der ofte bruges, når en telefon ikke dræber sparegrisen og udtrykket passer ret godt på Motorola Edge 30 Pro.

Både Wi-Fi 6E, der er den nyeste Wi-Fi standard, Bluetooth 5.2 og stereohøjttalere er en del af konfigurationen.

Langt om længe har Motorola fået en telefon med trådløs opladning (15 watt) og så understøttes 68 watt hurtigopladning, hvor Motorola har været så flinke at inkludere en sådan oplader i salgspakken, hvilket ikke er tilfældet på Samsungs telefoner.

Motorola lover opladning til halv kapacitet på et kvarter. Det passer meget godt. Min testtelefon rundede præcis 50 procent på 15 minutter. Efter en halv time var der 85 procents strøm på telefonen.

Stor satsning på bedre fotokvalitet

Det første sted der ofte spares, når prisen på en telefon skal reduceres, er kameraets kvalitet. Hovedsensoren har 50 megapixels opløsning og kommer med optisk stabilisering af billedet, så rystelser minimeres.

Ultravidvinkelsensoren har også 50 megapixels opløsning, hvilket tegner godt. Desuden kan du tage makrobilleder ned i 2,5 centimeters afstand.

Det lover godt! I min kommende test af Motorola Edge 30 Pro, kommer jeg nærmere ind på, om kameraet kan stå distancen. Mine første indtryk er, at kameraet er ret habilt, men jeg mangler at tage nogle flere billeder inden, der kan konkluderes noget endeligt.

Motorola Edge 30 Pro, foto
Dette billede har jeg taget med Motorola Edge 30 Pro. Bemærk at webkomprimeringen reducerer kvaliteten en hel del.

Stor overhaling af Android

Motorola Edge 30 Pro er født med Android 12 og vil blive opdateret til og med Android 14. Sikkerhedslaget opdateres i tre år. Det er noget mindre end Samsungs løfte på S22-serien, hvor der kommer fire Android-opdateringer og sikkerhedsopdateringer hver måned i fem år.

Med Android 12 introducede Google en stor grafisk overhaling af Android-platformen. Designsproget kaldes ”Material You”.

Den nye grafik ses særligt i topgardinet, hvor de små ikoner til f.eks. Wi-Fi og Bluetooth nu er store tydelige knapper. Måden notifikationer vises på, er også ændret.

Motorola kører en nogenlunde ren Android-version, hvor det grafiske udtryk er bevaret. Det er jeg ret stor fan af.

Samsung kører også Android 12 på deres nye Galaxy S22-serie, men her er der intet tilbage af ”Material You”-designsproget, der er overtrumfet af Samsungs egen One UI-brugerflade.

En rigtig attraktiv pris

Da vi så den seneste OnePlus topmodel, OnePlus 9 Pro, kostede en version med 12 GB RAM / 256 GB lagerplads (som på Motorola) 7.999 kroner. Hvad OnePlus 10 Pro vil koste, når den engang kommer ved vi ikke.

Det vi ved er, at Motorola ligger rigtigt attraktivt i prissætningen mod OnePlus og ikke mindst Samsung, hvor den billigste konfiguration af Galaxy S22+ koster cirka 8.300 kroner.

Motorola Edge 30 Pro er prisssat til 5.999 kroner uden abonnement. Edge 30 Pro er i butikkerne fra fredag den 25. februar 2022. YouSee, Telenor, Telia, CBB, Elgiganten, Power og Proshop vil forhandle telefonen.

Specifikationer: Motorola Edge 30 Pro

  • Skærm: 6,7”, 144 Hz
  • Type: pOLED med 360 Hz touchsampling
  • Opløsning: 2400 x 1080 pixels
  • Beskyttelse: Gorilla Glass 5 på for- og bagside
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 8, Gen1
  • RAM: 12 GB
  • Hukommelse: 256 GB
  • Udvidelse: Nej
  • Kamera 1: 50 megapixels, f/1.8, vidvinkel
  • Kamera 2: 50 megapixels ultra vidvinkel, f/2.2, 114 gr.
  • Kamera 3: 2 megapixels dybde sensor
  • Frontkamera: 60 megapixels, f/2.2
  • Batteri: 4.800 mAh
  • Trådløs opladning: Ja. Op til 15 watt understøttet
  • Hurtigoplader: Ja. Op til 68 watt. Oplader medfølger
  • 3.5 mm. Jackstik: Nej
  • Forbindelser: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/ax/6e, Bluetooth 5.2, GPS, AGPS, LTEPP, SUPL, Glonass, Galileo
  • 5G: Ja
  • Dual-SIM: Ja
  • E-SIM: Nej
  • Fingeraftrykssensor: På siden i poweknap
  • IP-beskyttelse: IP62
  • Størrelse: 163 x 75.9 x 8.79 mm.
  • Vægt: 196 gram
  • System: Android 12
  • Farver: Cosmos Blue og Stardust White

Mere til historien

Som følge af at Motorola Edge 30 Pro er baseret på Qualcomm-chipset, så understøttes også lydprotokollen aptX, som mange nyere headsets er født med. Her i blandt dette B&O headset jeg har testet. AptX forbedrer lydkvaliteten ved musikafspilning hørbart.

Motorola på vej med nyt flagskib

En ny topmodel er på vej fra Motorola med masser af AI-features og fede specifikationer. Læs mere om Motorola Edge 50 Pro her.

(mere…)
Motorola har lanceret nye budgetvenlige smartphones

Moto G Power 5G og Moto G 5G er de to nye budgetvenlige smartphones fra Motorola, som byder på store opgraderinger.

(mere…)
Nu skal Motorola-telefoner være stærkere

Et nyt tiltag skal gøre alle nye smartphones fra Motorola mere holdbare.

(mere…)
Motorola klar med 3 nye lavprismodeller

Tre nye Motorola Moto G-modeller henvender sig til dig, som ikke vil betale mere end 1.000-1.400 kroner for mobilen. Mød dem her.

(mere…)
Billeder afsløret af kommende Motorola Razr

Det ventes, at Motorola er klar med en ny Razr senere i år. Se billedet her.

(mere…)
Motorola giver mobiler årets hotteste modefarve

De roste Motorola modeller Edge 40 Neo og Razr 40 Ultra kommer nu i en nøje udvalgt farve.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram