5 tips til hvordan din MacBook kan holde i mange år

GUIDE: Beskyt din MacBook og køb den rigtige model, så holder den længe. Her er 5 tips til at få en MacBook til at køre længere, inden den skal udskiftes.

MacBook Pro 13-tommer, M1-2020
Brug et cover og beskyt din MacBook. Overvej også et sleeve så den er pæn i længere tid (Foto: MereMobil.dk)

Det er dyrt at købe en MacBook, uanset model, men passer du godt på den, er gensalgsværdien betragteligt højere end på tilsvarende Windows-computere.

Her er 5 tips til, hvordan du kan have din MacBook i længere tid og samtidigt maksimere på brugtprisen, hvis du på et tidspunkt vil sælge den.

1. Køb stort nok fra starten

Lad være med at falde for et ”godt tilbud” på en Mac-computer med 4 GB RAM og 128 GB lagerplads. Den skrabede model bliver du hurtigt træt af, men du skal heller ikke gå i overkill-mode.

RAM

Du vil hurtigt opdage, at din MacBook ikke helt er kvik nok, når du kører mange programmer eller browserfaner samtidigt, hvis du køber en 4 GB RAM version. På en MacBook er 8 GB det laveste du må vælge. 16 GB er lækkert, men ikke nødvendigt for de fleste. 32 GB er vanvittigt, det er kun for hardcore brugere.

Husk: I dag kører Apple med deres egen processorserie, hvor RAM er integreret. Du kan derfor ikke opgradere RAM’en på din MacBook.

LAGERPLADS

Det afbalancerede kompromis er 256 GB lagerplads. 512 GB eller mere er rigtigt fint, men ikke nødvendigt for den gennemsnitlige brugere.

Skytjenester til datalagring som Microsoft OneDrive eller Dropbox har i dag funktioner, der gør, at alle data kan ligge i skyen, mens du på computeren kun ser filnavnene. Først når du skal bruge en given fil, bliver den hentet til computeren. Det er genialt til at spare på computerens lagerplads.

Lagerplads kan i udgangspunktet udvides efter købet.

PROCESSOR

Det er fristende at fyre den maksimalt af og købe den vildeste processor, men selv M1-chippen (den mindste) der p.t. er den ældste i Apples udvalg, leverer rigtigt meget computerkraft.

Jeg har anvendt en M1-chip i lang tid og kan sagtens køre både video- lyd- og billedredigering.

2. Undgå ridser og pas på skærmen

En computer er kun lækker, hvis den er pæn. Undgå at ridse (særligt skærmen). Hold din MacBook flot med et beskyttelsescover Sponseret link og et sleeve Sponseret link, så den er pakket ind, når du har computeren med på farten.

Nogle firmaer tilbyder også specialdesignet film til at beskytte ydersiden, hvor du kan vælge dine egne motiver.  

Du kan ødelægge skærmens fabriksbehandling, hvis du aftørrer med vinduespudsemiddel eller andre skrappe sager. Brug en hårdt opvredet mikrofiberklud til aftørring eller et specialmiddel til skærme.

3. Pas på batteriet

Batterierne bliver slidt over tid, men teknologien i computeren hjælper dig med at holde batteriet friskt i længere tid.

I batteriindstillingerne, skal du aktivere ”Optimeret batteriopladning”. Herefter vil systemet lære dit brugsmønster og kun oplade batteriet til 80 procent kapacitet, det beskytter batteriet bedre. Systemet vil oplade til 100 procent, kort før du har behov for det.

Du kan læse Apples guide til batterioptimering på Mac.

Når du arbejder i nærheden af strøm så tilslut opladeren. Det sikrer at du sparer på de såkaldte ”cycles”. En MacBook har omkring 1.000 cycles i sig, totale op- og nedladninger.

Når computeren pludselig bliver sløv, kan det sagtens blot være batteriet, der skal skiftes. En MacBook med et dårligt batteri er intet værd – hverken for dig eller en eventuel køber.

STORTEST: Macbook Pro med M1 Pro-chip lægger alle andre ned

4. Brug den originale oplader

Du skal enten bruge den originale medfølgende oplader eller en ordentlig oplader fra en tredjepartsproducent.

En kvalitetsoplader er dyr, men her skal du tænke på sikkerhed; overholder den alle standarder inden for varmeudvikling, risiko for stød m.v.?

Jeg har en gang købt en billig MacBook-oplader. Den blev som en kogende stegepande og vejede kun halvdelen af en original MacBook-oplader. Jeg turde simpelthen ikke bruge den.

Her kan du finde et stort udvalg af MacBook-opladere Sponseret link.

5. Problemer skal fixes

Hvis din MacBook begynder at drille, skal du få den serviceret. Det er aldrig til at vide, om et givet problem i nogle komponenter kan udvikle sig og forsage andre skader.

Inden du går i panik, så start med at nulstille maskinen til fabriksindstillinger. Det er tit genvejen, hvis problemerne er relateret til software.

Læs her hvordan du reparerer diskproblemer. Tjek også Apples vejledning til nulstilling af NVRAM eller PRAM. Skal du sælges din Mac, så tjek disse forholdsregler først.

LÆS OGSÅ: Af med låget – sådan ser MacBook Pro med M1-chip ud inden i

Mere til historien

I forbindelse med brugtsalg er din MacBook mere attraktiv, hvis du har gemt den originale kasse og tilbehøret.

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram