Samsung Galaxy S21 FE – alle detaljerne

Galaxy S21 FE er præsenteret. Du får mange funktioner, som kendes fra Galaxy S21-serien. Galaxy S21 FE er en ”topmodel for alle”.

Samsung Galaxy S21 FE
Samsung Galaxy S21 FE kommer med 5G. Sidste års model kunne både fås i 4G- og 5G-varianter, men denne gang bliver kun 5G-udgaver tilgængelige (Foto: Samsung)

Samsung har langt om længe præsenteret Galaxy S21 FE 5G, der har været rygtet længe.

Rigtigt mange detaljer omkring telefonen har været lækket her inden lanceringen. Og så har en stor dansk forhandler afsløret prisen. Dette sker ellers sjældent i Danmark, at forhandlere eller teleselskaber røber noget om kommende smartphone-modeller, men denne gang var en smutter. 

Galaxy S21 FE skulle, ifølge rygterne, være kommet i 2021, men har angiveligt været ramt af forsinkelser. Nu kommer den så på markedet lige inden dette års flagskibsmodeller Galaxy S22-serien præsenteres.

Og selvom Galaxy S22’erne er på vej, så betyder det ikke, at Galaxy S21 FE 5G ikke er værd at se nærmere på.

-”Vi fik god respons på Galaxy S20 FE og Galaxy S21-serien. Så vi anvendte den samme tilgang til S21 FE og udstyrede den med de førsteklasses funktioner, der betyder mest for vores loyale Samsung Galaxy-fans,” siger Claus Holm, der er IM Director og Landechef i Samsung Danmark, i forbindelse med lanceringen.

Specifikationerne på Galaxy S21 FE

Samsung Galaxy S21 FE
Samsung Galaxy S21 FE i de tilgængelige farver. Salget begynder i uge 2 2022 (Foto: Samsung)

Du får med Galaxy S21 FE en 6,4 tommer Full HD+ AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed. Processoren er ikke ”den nyeste”, men næsten. Det er nemlig en Snapdragon 888 fra Qualcomm – altså processoren fra sidste års (2021) Android-flagskibe. 

Samsung Galaxy S21 FE – alle specifikationer lækket

Styresystemet er Android 12. 

Batteriet er på 4.500 mAh og den kan lades med 25 watts via kabel, samt 15 watt via trådløs opladning. Den har også trådløs PowerShare. 

Specifikationer: Samsung Galaxy S21 FE

  • Styresystem: Android 12 med Samsung One UI 4
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 888, 5G
  • Skærm: 6,4 tommer, Dynamic AMOLED, 2340 x 1080 pixels, opdateringshastighed op til 120 Hz, 401 ppi, Corning Gorilla Glass Victus.  240 Hz touch-sampling
  • Hukommelsesvarianter: 6 GB RAM / 128 GB intern hukommelse, 8 GB RAM / 256 GB intern hukommelse. 
  • Kamera: Triple-kamera 12 megapixels, 12 megapixels ultravidvinkel, 8 megapixels telefotolinse. Op til 30x zoom
  • Frontkamera: 32 megapixels 
  • Sensorer: Accelerometer, optisk fingeraftrykslæser, Accelerometer, Barometer, Gyrosensor, Geomagnetisk sensor, Hallsensor, Lyssensor, Nærhedssensor
  • Batteri: 4.500 mAh, 25 watt kablet opladning, 15 watt trådløs opladning
  • IP-certificering: IP68
  • Fysiske mål: 155,7 x 74,5 x 7,9 mm
  • Vægt: 177 gram
  • Andet: Bluetooth 5.0, USB-C (3.2 Gen 1), NFC og Wi-Fi 6, stereohøjttalere

    (Specifikationer januar 2022, bekræftet af Samsung)

Pris og tilgængelighed: Galaxy S21 FE

Samsung Galaxy S21 FE
Samsung Galaxy S21 FE koster 5.999 kroner (Foto: Samsung)

Da Bilka og Føtex mellem jul og nytår afslørede prisen på Galaxy S21 FE med 128 GB intern hukommelse, var salgsstarten ikke oplyst, men det er den nu.

Samsung Galaxy S21 FE 5G kommer i handlen allerede fra uge 2 (10.-15. januar 2022) hos udvalgte forhandlere og via Samsungs officielle webshop. 

Den bedste Samsung Galaxy S21 er amerikansk

Prisen for Galaxy S21 FE 5G bliver 5.999 kroner for modellen med 128 GB intern hukommelse og 6.499 kroner for varianten med 256 GB intern hukommelse.

Vælger du varianten med 256 GB intern hukommelse får du i øvrigt 8 GB RAM, mens 128 GB-modellen kun kommer med 6 GB RAM.

Galaxy S21 FE 5G bliver tilgængelig i farverne Graphite, White, Olive og Lavender.

På MereMobil.dk bringer vi inden længe en anmeldelse af Samsung Galaxy S21 FE.

Mere til historien

Galaxy S22 Ultra er det kommende flagskib fra Samsung, som ventes at blive præsenteret i første kvartal 2022.

Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram